kapitel 1

KAPITEL 39
Sandra havde bedt til Gud om hjælp til at sætte hendes far på plads.
Martin lignede umiddelbart ikke svaret på hendes bønner.
Men måske var det ikke Guds svar, der var forkert.
Måske var det Sandra, der havde bedt om noget forkert.
Måske behøvede hun ikke nogen hjælp til at sætte sin far på plads.
Måske behøvede hun blot nogen, der kunne overtage faderens rolle.
Hendes far fungerede som et sikkerhedsnet under hende. Uanset
hvad der skete, så ville han altid være der. Den rolle havde Martin
nu påtaget sig – men Sandra turde ikke brænde broerne bag sig. Hvis
hun gjorde oprør mod sin far, så ville hun blive frosset ud af familien.
Hun burde takke Gud. Hun havde endelig fundet en mand, der kunne
hensætte hende i seksuel ekstase, men det bekom hende ikke, at en
vatpik, som Martin, havde fået magten over hendes underliv.
Martin havde blot været en brik i et publicity-stunt, som skulle bevise
hendes folkelighed. Nu var hendes eget hjerte pludselig blevet en
brik i et spil, som hun ikke længere havde kontrol over.
Det var noget, som både skræmte og pirrede hende.
Måske var det ikke så slemt at bo sammen med en mand, som
hendes mor havde prædiket ?
Men hendes forelskelse i Martin blev kortvarig.
Hendes hjerte begyndte at banke for Janus i stedet.
Han var alt det, Sandra drømte om.
Hun blev helt blød i knæene, når hun fik øje på ham.
Han var et flot selvsikkert muskelbundt. Det var Martin ikke.
Sandra foragtede mænd, som havde sex på hjernen og ensidigt
fokuserede på kvindens krop. Nu havde Martin vendt op og ned
på hendes holdning til sex – og hun havde selv fået sex på hjernen.
Hun blev derved ligeså kropsfikseret, som de mænd hun foragtede
– men det ænsede hun ikke.
Hun burde elske Martin, fordi han havde bragt kærligheden ind i
hendes liv, men hans seksuelle indsigt imponerede hende ikke.
80