kapitel 1

KAPITEL 9
Mona var den udadvendte type, der snakkede som et vandfald.
Hun lød som en grammofonplade, der var gået i selvsving.
Konstant pralede hun med, hvor populær hun var blandt unge mænd.
Martin forsøgte at slippe væk, men hun bønfaldt ham om at blive.
Således gik den ene time efter den anden.
Martin følte sig som en papegøje i et bur.
Konstant fiskede hun efter komplimenter.
Igen og igen pressede hun ham til at sige, at hun var ung og sexet.
Martin følte, at hun slog plat på hans høflighed.
Det irriterede ham.
Han blev mere og mere stram i betrækket.
Til sidst blev det for meget, og han udbrød:
”Du tror, at det er lykken at være ung, men det er ikke lykken.
Som ung skal man igennem en masse nederlag.
Som ung skal man lære sine begrænsninger at kende.
At være ung er en sur modningsproces.
Nogle unge kvinder tror, at de kan slippe for denne modningsproces.
Men de slipper ikke. Nederlagene bliver bare udskudt til et senere
tidspunkt. Det tidspunkt må du være nået til nu.
Da du var ung, så leflede liderlige mænd for dig.
Nu er du ikke ung og sexet længere.
Nu er der ingen liderlige mænd, der gider snakke dig efter munden.
Nu skal du igennem det samme sure show, som vi andre kæmper med.
Du ser ned på mænd, som vrager dig på grund af din alder – men du er
ikke bedre selv. Du snobber også for ungdommen. Du lægger op til, at
jeg skal sige, at du er ung og sexet, men din jagt på billig smiger gør dig
kun gammel og usexet.”
Den svada kom bag på Mona, men den slog hende ikke ud:
”Mig narrer du ikke. Du siger, at jeg er usexet – men bulen i dine bukser
fortæller en anden historie. Lad vær med at spille hellig. Fri sex er et
frynsegode, når man bor hos mig. Det kan du ligeså godt benytte dig af.
20