kapitel 1

KAPITEL 33
”Hvorfor gik du ikke til politiet og meldte filmholdet for gruppevoldtægt ?”
spurgte Martin.
”Jeg overvejede at lægge sag an, men jeg havde nogle dårlige kort
på hånden. Rockertyperne havde truet mig til at skrive under på en
kontrakt. Kontrakten gav dem ret til at bruge min krop, som de havde
lyst til. Jeg kunne efterfølgende ikke bevise, at underskrivelsen var
sket under trusler.
Filmen kunne heller ikke bruges som bevis. Den gav et fordrejet billede
af mig. Jeg fremstod som en umættelig nymfoman, som fik den ene
orgasme efter den anden. De forudgående trusler, som fik mig til at
simulere disse orgasmer, var selvfølgelig udeladt i filmen.
Min far er advokat. Jeg ville have, at vi nedlagde fogedforbud mod
filmen, men han påstod, at et fogedforbud blot ville gøre ondt værre.
Ikke alene ville vi skabe en masse opmærksomhed om filmen, men
vi ville også blive ydmyget, når vi tabte retssagen med et brag.
Jeg havde ikke råbt om hjælp under optagelserne
– og tør man ikke det, så står man svagt i en retssag.
Men hvorfor skulle jeg have råbt om hjælp ?
Der var ingen i nærheden til at hjælpe mig.
Derfor fik jeg ideen til, at der skulle være en kontrollant til stede.”
”Hvorfor gik du ikke videre med den idé ?” spurgte Martin.
”Da jeg luftede ideen for min far, så fik han et hjertetilfælde.
Han røg direkte på den intensive afdeling. Han påstod, at hvis
det kom frem, at jeg havde medvirket i en pornofilm, så ville det
ville tage livet af ham. Det vil jeg naturligvis ikke have skylden for.”
”Jeg forstår dig ikke. Det ene øjeblik allierer du dig med nogle rockertyper,
velvidende om at det kan give din far et hjerteanfald – og det
næste øjeblik så tør du ikke starte på journalisthøjskolen, fordi det
kan give ham et hjerteanfald. Hvad skal jeg tro på ?” spurgte Martin.
”Min far har et skrøbeligt helbred. Han risikerer at få et hjertestop.
Jeg er nødt til at være varsom med, hvad jeg gør.”
68