Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

181
ger er bleven mere end erstattet af Fragtfart i Farvetræ, og Antallet af Udfragter
derhen er steget endog over Antallet for 1885, medens Fortjenesten
af de sidstnævnte Fragter er dobbelt saa stor som i 1886 og større end i
1885.
I Canadas Havne have vore Fartøjer visselig fundet færre Ladninger
for Liverpool end begge de foregaaende Aar, 98 mod 132 i 1886 og 110
i 1885, men Antallet af Skibe, afgaaede derhen, er 145 mod resp. 86
og 79, og af disse 145 have 74 været ladede mod resp. 48 og 47. Desuden
bør det ikke glemmes, at Fragtfortjenesten pr. Ton for de hidbragte
Ladninger har været bedre end i 1886. Dampskibe have konkurreret ogsaa
i denne Fart, der er saa vigtig for den norske Handelsflaade, men endnu
findes der ingen Anledning til at antage, at denne har nogen Grund til
alvorlig Frygt for sin Stilling i den canadiske Trælastfart.
Trafikken paa det Hvide Hav har ikke nogen speciel Betydning for
Liverpools Fart, da saakaldt „Baltic Woods" (?) her anvendes i uden Sammenligning
mindre Grad end Canada-Virke. Imidlertid bør paapeges, hvad
der ikke frerngaar af Tabeller eller Skibslister, at den største Del af ,de
Fartøier, der afgaa herfra til det nordlige Norge med Salt, fortsætte it Ballast
til det Hvide Hav.
Norske Dampskibe have fundet i nogen Grad forøget Anvendelse i
Apelsinførsel herhen fra Spanien og Middelhavet, og to saadanne have hidbragt
6 Ladninger Sølvsand fra Antwerpen.
Om vore Seilfartøiers Trafik mellem Liverpool og Sverige er ikke
Meget at sige ; 21 dr. 8 128 Tons hidbragte Pitprops, 2 dr. 405 T. anden
Trælast og 12 dr. 3 343 T. bragte Salt derhen.
Fra Norge hidkom 28 Seilfartøier dr. 13 201 Tons med Pitprops, 74
dr. 33 047 T. med anden Trælast, 18 dr. 5 987 T. med Is og 1 dr. 152 T.
med Fisk. Af Seilfartøier, der afgik til Norge, forte 16 dr. 4 424 Salt til
Nord- eller Vestlandet, den største Del til det Nordlige, 13 dr. 4 958 Salt
til Østlandet og 9 dr. 4 156 Stenkul.
Med Hensyn til de norske Seilfartøiers Trafik mellem Liverpool og
Norge paapeges, at flere end Aaret forud stak i Søen fra Norge i Vaarmaanederne,
hvilket bragte Zifferet op for Liverpools Trælastimport derfra ganske
betragteligt i Aarets første Kvartal, sag' at et mindre Antal end i 1886 gik
hjem om Høsten. Rhederierne synes i Begyndelsen af Aaret at have havt
Forhaabninger om bedre Fortjeneste end tidligere, og da Udsigterne i Aarets
Lob unægtelig have lysnet, ihvorvel Fortjenesten ikke har været synderlig
større end sædvanligt, turde de have efterladt et større Antal ude i Vintertrafikken
end i de sidste Aar.
Regelmæssig Damp skibstrafik mellem Liverpool og Norge besørges
alene af „Courier", der kommer hid med høvlede Bord og noget Pitprops
fra Fredriksstad og med Træmasse fra Kristanssand. Den maa ofte gaa tilbage
i Ballast.
Med Sverige har Liverpool regelmæssig Dampskibsforbindelse ved Selskabet
„Svithiods" Skibe fra Goteborg og nogle af Firmaet P. Mc. Guffie
& Co. befragtede, fordetmeste norske, Dampskibe, der gaa til Sveriges Ostkyst
samt Danmark. Hertil turde komme en ny Linie til Goteborg, der er
begyndt af en ældre Dampbaad, til dette Øiemed indkjøbt, som det opgives,
af P. Osbeck i Newcastle, der ikke har kunnet træffe fornyet Overenskomst
med Selskabet „Svithiod" om Pitpropstilførselen herhen fra Goteborg. Endnu
en Dampbaad skal komme til at indkjøbes for den nye Linie, der forøvrigt