Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

561
og ved Siden af det gamle stabile paa egen Kapital og solide Handelsforbindelser
hvilende Importfirma optræder stedse mere den driftige Kommis
sionser, hvis Driftskapital -væsentlig bestaar af Selvtillid og grundigt Kjend skab
til Produktionsmarkederne, Varernes Fabrikationsforhold og de prisregulerende
Konditioner. Medens det førstnævnte Importfirma i Henhold til gamle Vaner
og tro sine gamle Korrespondenter opererer i en forholdsvis trang Kreds
og importerer for egen Regning, forsynende Konsumtionen fra sine egne
Oplag, holder den omtalte yngre Rival sig til to order business, indfører
kun efter Bestilling og direkte fra billigste Produktionssted. Da han derhos
ikke blot kjøber billigt, men selv lever billigt og har forholdsvis faa Udgifter,
er det ikke at undres paa, at han kan undersælge Konkurrenten og
drage Forretningerne til sig. Denne Kamp, der vistnok foregaar næsten
overalt, er særlig livlig paa de sydamerikanske Markeder, hvor paa Grund
af den indenlandske Industris ringe Udvikling og Konsumtionsmarkedernes
ringe Kjendskab til og Berørelse med vore Produktionsmarkeder, den fremmede
Importør har friere Spillerum. Her har ogsaa Kommissionæren fundet
sit bedste Feldt. Naar hertil kommer, at den unge Komissionær selvfølgelig
er tydsk, medens det førstnævnte klassiske Importhus er engelsk, kan man
lettere forklare sig den høilydte Klage i den engelske Presse, senest i Anledning
af den af Foreign Office og Board of Trade foretagne Undersøgelse
om Englands Export, og Offentliggjørelsen af Konsulernes Oplysninger om,
at den engelske Handel i Sydamerika holder _paa at fortrænges af den tydske.
Det er under disse Forhold ikke at undres over, at engelske Fabrikata efterhaanden
fortrænges af lignende tydske, eller at, hvad der ogsaa er hændt,
engelske Varer finder Veien hid gjennem tydske Hænder.
Skulde ikke disse Fakta indeholde et Varsel ogsaa for os ? Vor Export
hid sker næsten udelukkende gjennem tydske Hænder. Dette er vel nok
for Artikler, der har et afgjort Fortrin og ikke egentlig øve nogen Konkurrentse
med tilsvarende tydske, som vor Trælast, Fisk, Jern, de bekjendte
Fyrstikker eller andre Patentvarer, som ikke nogenlunde godt har kunnet
efterlignes. Tro sit Princip altid i første Haand og fra billigste Sted at
levere sin Vare, undlader Importagenten i saadanne Tilfælde ikke at soge
vore Producenter eller Fabrikanter. Men belt anderledes er det, naar det
gjælder Varer, som ligner og kan konkurrere med de fra Tydskland indførte.
Endnu mindre kan man af en saadan Agent vente sig særlig Interesse for
vor Exports Udvikling eller Indførsel af nye Artikler i Markedet, forudsat
at han ogsaa har det dertil nødvendige Kjendskab til vore Handels- og
Næringsforhold.
Ved disse Betragtninger har man vistnok ikke tænkt at fremholde
noget Nyt eller hidtil Upaaagtet. Alle, der har befattet sig noget med det
vigtige Spørgsmaal om Udvidelse af vor Export til fjernere Markeder, ved,
at hertil kun bør anvendes egne Agenter, at i den ivrige Kappestrid, som
paa alle Verdensmarkeder gjør sig gjoeldende, kan man ikke stole paa Andres
Kræfter og Anstrengelser for at indføre vore Produkter. Meningen har
ogsaa kun været at minde om, hvorledes denne Sandhed paa en mærkelig
Maade illustreres af den tydske • Handels Fremskridt hersteds.
Naar den tydske Export hid opgaar nu til en aarlig Værdi af 25 Mill.
Milreis (45 Mill. Kr.), medens for 25 Aar siden tydske Fabrikata var ligesaa
ukjendt soin vore nu er det, naar de direkte Kommunikationer med
Tydskland nu underholdes ved 5 regulære Dampskibsture om Maaneden,
3 fra Hamburg og 2 fra Bremen, skyldes dette ogsaa de her bosatte Tydskere,
Handelsmænd saavelsom Emigranter, thi man bør her ikke overse
36