Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

362
skal et virksomt og billigt Middel være fundet i en Opløsning af svovlsurt
benzoesurt Natron (sulfobenzoate de soude). Efter hvad der siges skal gode
Resultater være vundet ved Fiskens Behandling med dette Præparat under
den sidste franske Fiskekampagne ved Newfoundland.
Efter Dekret af 7de Januar d. A. er Minimumsantallet af Besætning
paa franske Fiskefartøier, som drive Fangst ved St. Pierre, Miquelon, Kysten
af Newfoundland samt den store Newfoundlandsbanke, ikke lidet reduceret,
hvorved vedkommende Redere er sat istand til med samme Mandskab at
udruste et store Antal Fartøier.
Med Hensyn til det franske Sardinfiske er i Dekret af 21 Januar sidstl.
fastsat, at langs den franske Kyst ved Kanalen og Atlanterhavet paa en
Afstand af tre milles fra Vandlinien ved Ebbetid, samt i hele Bugten
ved Douarnenez, Sardinfiske ikke maa drives anderledes end ved vertikale
Net, kjendt under Benævnelsen „rets ou filets à sardines", „sardinières"
etc., hvilke Net dog kan have Masker af alle Dimensioner . amt være i Brug
hele Aaret. Til Grund for dette Dekret ligger en Rapport fra den franske
Marineminister, hvori forklaredes at i flere Aar Sardinen var bleven mere og
mere sjelden og sent ankommende ved den franske Kyst, medens Tilgangen
paa denne Fisk fremdeles er lige rig og tidligt indtræffende i spanske og portugisiske
Farvand. Følgen heraf var bleven en alvorlig og smertefuld Krise
for den franske Kystbefolkning, hvis Konservfabriker for en Del havde maattet
overføres til Udlandet. Efter at Sagen paa Marineministerens Foranledning
var bleven gjort til Gjenstand for Undersøgelse saavel af en lokal Komite
i Brest som af den med Marinedepartementet forenede „Comité consultatif
des pêches maritimes" var man bleven enig om at Aarsagen til Sardinens
Forsvinden i den senere Tid var Anvendelsen af visse Redskaber til Fiskefangsten,
hvilke derfor burde forbydes.
Ogsaa angaaende det franske Sildefiske i Kanalen er opstaaet Klagemaal,
skjøndf af en noget forskjellig Grund. Den 27de Februar d. A. blev
nemlig til det franske Deputerkammer indgivet en Petition, undertegnet af
et Antal af 3 000 i Sildefiskeindustrien interesserede Personer, bosatte udover
Kysten fra Dunkerque til Fécamp, hvori Opmærksomheden henlededes
paa den bekyrnringsfrilde Stilling, hvori dette Fiske nu var bleven stillet
som Følge af den stedfindende Mangel paa nødvendige Regler for Fiskets
Drift. Herom fremholdes, at allerede før Silden efterspørges paa Markedet,
drives Fangsten i stor Skala, hvilket medfører, at de nordfranske Havne
oversvømmes i uhyre Kvantiteter, stundom lige til 7-8 Mill. kg., af Sild
af tranet og daarlig Beskaffenhed, som naturligvis ikke kan opbevares,
men derfor strax maa afhændes til Underpris. Man havde saaledes i
friskt Minde, hvorledes i 1884 Sild blev indført i saadan Mængde, at
ca. 1 500 Tons maatte sælges som Gjødningsstof. Af denne beklagelige
Uorden var opstaaet Formindskelse i Antallet af de til Sildefangst udrustede
Fartøier ; alene i Boulogne var siden 1882 Fartøiernes Antal gaaet
ned fra 129 til 80, medens samtidig Fiskerfamilier maatte udvandre. Petionærerne
foreslaa derfor, at al Expedition af Fartøjer for Sildefiske skal
forbydes før 25de Juli, ligesom al Sild, som for den Tid indkommer med
andre Fiskefartøier, skal konfiskeres. Da Silden først ved Slutningen af
Juli vinder Efterspørgsel paa Markedet, og Varen da altid kan faaes af god
Beskaffenhed, skulde ved denne Bestemmelse Sildefiskets Fremtid være
betrygget, og hvad Fiskerbefolkningen angik, kunde den forinden finde tilstrækkelig
Sysselsættelse i Torsk- og Makrelfangsten.
Ved. Lov af iste Marts d. A. er bestemt, at fremmede Magters Undersaatter
ikke skal have Tilladelse til at drive Fiske paa fransk Søterritorium