Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

More documents

Recommendations

Info

569 de antages paa denne Maade at være blevne stiltiende løsladt af sine Herren Dette Resultat opildede den almindelige Mening, og Forslag gjordes paa yderligere Emancipation, .blandt Andet ved Lovforslag om Slaveriets totale Ophævelse. Dette faldt vistnok i Kamrene, idet mange indsaa, at Kaffeplantagernes Ruin heraf vilde være en Følge. Bevægelsen greb imidlertid om sig, og endog rige Slaveeiere sluttede sig dertil, opofrende en stor Del af sine Formuer ved fuldtallige Befrielser. Slaverne selv berørtes snart af Strømmen og negtede mange Steder at arbeide ; Forsøgene paa herimod at anvende militær Magt maatte opgives, dels formedelst Militærets Uvillighed hertil, dels formedelst Folkets Uvillie. Provincialforsamlingen i San Paulo besluttede paa egen Haand at dekretere almindelig Befrielse inden Provindsen ; da dens Ret til saaledes at ophæve en i Rigets Konstitution erkjendt Rettighed kunde bestrides, omgik man Vanskeligheden ved at paalægge Slaveeieren en Skat af 400 Milreis for hver Slave, hvilket var det samme som et Eiendomsforbud. Skjøndt ogsaa denne Beslutnings Lovlighed kunde bestrides, støttedes den dog af den almindelige Mening. Imidlertid skeede et Ministerskifte i Rio de Janeiro, og Rigsstyrelsen overtoges under Ledning af San Paulos mest ivrige Deputerede, af det Parti, som paa sit Program har optaget Slavernes umiddelbare Emancipation og Immigrationens Fremme. Ved næste Session vil antagelig Abolitionsforslaget blive forelagt Kamrene. Immi gr atio n. Eftersom Slavearbeidet aftager har Indvandringen tiltaget. Antallet af Indvandrere i Aarets Løb var dobbelt sila stort som noget foregaaende, hvoraf over Halvdelen paa Provindsen San Paulo, hvor Emancipationen har gjort saa store Fremskridt. Til Rio ankom i 1887 31 310 Itnmigranter, hvoraf Italienere 17 115, Portugisere 10 205, Spaniere 1 766 og Tydskere 717. Af disse afreiste til andre Lande 7 240. Direkte til Provinsialhavne, paa Provindsstyrelsernes Bekostning, ankom derhos '24 676: Det hele Antal var saaledes 55 986. Heraf modtog Provindsen San Paulo i 1887 44 326. De paa Provindsialstyrelsens Initiativ og Bekostping til Provindsen indflyttede Immigranter kostede Provindsen i 1887 731 491 Milreis, heri ikke iberegnet de paa Regjeringens Bekostning Indflyttede, forsaavidt disse efter frit Valg slog sig ned i Provindsen. Til Indførelse af Emigranter er der nemlig indgaaet særskilte Kontrakter, dels af Regjeringen for Statens Regning, dels af Provindsialstyrelsen for Provindsens, hvorved Emigranterne i Erstatning for Passagen erholde et Beløb, der har varieret mellem 80 Mark og 75 Milreis for en voxen og 35 Milreis for en mindreaarig Emigrant. Næsten alle hidkomne Emigranter er tilført paa disse Vilkaar og har desuden paa Regjeringens Bekostning erholdt 8 Dages frit Uphold paa Emmigrantherberget paa Ella das Floras og fri Befordring derfra til den Provinds, som de har valgt til Opholdssted. For 1888 er saadanne Kontrakter indgaaet for et endnu større Antal Immigranter, især fra Italien, men deriblandt ogsaa med Harnburgerdampskibsselskabet for 6 000 Immigranter fra Tydskland og Nordeuropa. Som bekjendt fastsatte Lov af 15de Oktober 1866, at Emigrantfondet, der dannedes ved 5 9'0 Tillæg til Importtolden, skulde anvendes til fri Passage for alle Emigranter fra Europa til Brasilien. Dette forandredes dog didhen, at saadan Hjælp kun skulde tilstaaes i Form af Bidrag til Personer, der paa Forhaand havde kontraheret ørn Tilførsel af Immigranter, og underkastede sig visse Vilkaar angaaende disses Udvalg, Nationalitet, Levevei etc. Afgiften pr. Emigrant erlægges først efter Landsætning og Kontrol hersteds. Kontrahenten kan iøvrigt med Emigranten træffe hvilkensomhelst Aftale om dennes Bidrag til Passagen, og endog saakalt Arbeidskontrakt om blivende Tjeneste. Denne
570 saakaldte Kontrakts in d fors el af Emigranter vakte i Førstningen alvorlige Betænkeligheder, særlig med Hensyn til Adgangen til at paatvinge eller narre Emigranten til disse Kontrakter, hvis skadelige Virkninger almindelig erkjendes, og som i andre Lande saa strængt forbydes. Erfaringen har dog vist, at denne Frygt var ugrundet. Emigranterne ankom uden nogen deres Frihed hindrende Betingelser og derhos gratis, idet det af Staten betalte Bidrag dækkede Passagen uden Tillæg for Emigranten. Forpleiningen i Ilha das Floras, en meget vel ordnet Anstalt, er tilfredsstillende. I San Paulo har derhos Provindsstyrelsen paataget sig det vanskelige Hverv at fordele Emigranterne paa de forskjellige Ejendomme hvor Arbeidere hehøves, og at paase at behørige Boliger opføres for dem, samt at mægle i Overenskomster om Arbeidsvilkaarene. Disse er sædvanlig en Dagløn af 3— 500 Reis og Kosten eller Erstatning derfor, eller pro rata efter Arbeidsfortjeneste, paa Entreprise for Kaffeplukning m. M. Emigrationens Tiltagende har saaledes ikke forandret dens af mig tidligere beskrevne. Karakter. Talfald i San Paulo er den hovedsagelig et Arbeiderspørgsmaal. Med Slavearbeidets Forsvinden bliver denne Efterspørgsel efter Arbeidskræfter større og større ; Arbeidsfortjenesten maa rette sig efter denne Efterspørgsel og endnu for en Tid blive til Arbeidernes Fordel. Italiennerne, der fra sit Hjemland er vant til at udvandre som Arbeidssøgende, føjer sig bedre end alle andre i disse Vilkaar, og man kan antage at Antallet af saadanne Arbeiderimmigranter fra Italien iaar har niere end fordoblet sig. Den egentlige Kolonisation har lidet hermed at gjøre. Denne holder sig, som i tidligere Indberetninger fremholdt, mere til de sydlige Provindser, hvor ogsaa Klimatet og Jordbrugsforholdene er fordelagtigere for Anlæg af mindre selvstændige Eiendomme. For at erholde saadanne Kolonisationsemigranter har Provind.sen Minas Geraes bevilget et Bidrag af 90 Milreis (40 for Born under 7 og 20 for Do. under 3 Aar), til Immigranter, der bosætte sig i Provindsen og begynder Jorddyrkning eller tage Arbeide paa et Gods eller Industrianlæg, dog først 90 Dage efter deres Nedsættelse. Jordeiere, der overlader Immigranter Jordlodder af mindst 15 Hektarer, faar 20 Milreis for hver saadan paa egen Jordlod nedsat Immigrant, naar denne definitivt har slaaet sig ned og begyndt at dyrke sin Lod. Paa Provindsregjeringens Bekostning skal anlægges Kolonistcentre langs Jernbanerne, hver bestaaende af 100 Jordlodder paa 15 Hektarer, der uddeles til Indvandrere. I Provindsens Grzendseby Juiz de Fora anlægges et Herberge, hvor Immigranter skal modtages og befordres til eL Kolonicentrum. Til disse Øiemed er Provindsstyrelsen bemyndiget til at optage et Laan af 1 Million Milreis. Provindsen Minas Geraes, en af de største i Riget, har en Udstrækning af 586 000 Kvadratkm. og en Befolkning af 2 1/2 Million. Dens Jordbrugsproduktion havde 1886 en Værdi af 38 863 750 Milreis. Dens Hovedprodukter er Kaffe, Bonner, Bomuld, Ris, Manioca, Mais, Sprit, Tobak m. M. Kvægdrift findes ogsaa, og der exporteredes 1887 fra Provindsen over Rio Verde Banen 180 350 Kreaturer. Paa Rigslovgivningens Omraade er ogsaa foretaget flere Foranstaltninger til Indvandringens Fremme. Blandt saadanne er Ophævelsen af Lov om Arbeidskontrakter og derfor fastsat Fængselsstraf paa Dagsordenen, ligesaa en Forandring i Lov om Jordeiendom og Landudmaaling til Lettelse af Kjob af mindre Ejendomme, deres Registrering, Overdragelse og Pantsættelse, især med Hensyn til Immigranteiendomtne. Endelig adskillige Forslag om Civilægteskab, Erhvervelse af Borgerret etc. For disse Loves Fremgang i Kamrene ventes bedre Udsigter under den nye Partistilling. Immigrant-
Page 2 and 3:
NORGES OFFICIELLE STATIST1K1 Tredie
Page 4 and 5:
Rom, den 18de Februar 1888. Aaret 1
Page 6 and 7:
3 af 15 000 Kr. Desuden har man i 1
Page 8 and 9:
5 Jernbaneskinner, hvis Værdi ans
Page 10 and 11:
9 0, Banco del Credito Hipotecario
Page 12 and 13:
Norske Fartøjer. I. Ankomne: Fra N
Page 14 and 15:
11 terede til Danzig : Granit Kubik
Page 16 and 17:
13 Farten paa Nantes er tiltaget is
Page 18 and 19:
1 5 fragt Kr. 5 000.00. Af disse af
Page 20 and 21:
17 St. Thomas, den 31 1e Januar 188
Page 22 and 23:
19 Den norske Skibsfart i samme Tid
Page 24 and 25:
21 Jern. Kun for visse finere Jern-
Page 26 and 27:
23 it 4 Kbfd. cif. Ogsaa Tilførsel
Page 28 and 29:
II. Afgaaede: Direkte til Norge fra
Page 30 and 31:
27 Ifølge de 'af vedkommende Skibs
Page 32 and 33:
29 saaledes fra Norge 5 Sejlskibe t
Page 34 and 35:
Fra Sverige. Fra Norge. Fra Finland
Page 36 and 37:
33 islandsk og færøisk importered
Page 38 and 39:
35 1 026 110 kg. eller .2.311 Fade
Page 40 and 41:
37 Meter lange Pier ved Portugalete
Page 42 and 43:
Sommer Vinter 30 Lodspenge betales
Page 44 and 45:
41 gyndelsen af det 16de Aarhundred
Page 46 and 47:
43 nernsnit af 3 000 Tons, Kvantite
Page 48 and 49:
1878 1879 1880 1881 1882 1883 1884
Page 50 and 51:
47 brikere sin egen Cokes (System c
Page 52 and 53:
Norske Fartøjer. I. Ankomne. Fra N
Page 54 and 55:
51 Mellem Norge og Distriktet : Red
Page 56 and 57:
53 Overseilet blev 1 Skib (norsk) i
Page 58 and 59:
55 for vore Lande ville sikkerlig i
Page 60 and 61:
57 saaes de forskjelligste Midler o
Page 62 and 63:
59 tionen, kan nævnes Obligationer
Page 64 and 65:
Adrossan . Ayr . Boness . . Burntis
Page 66 and 67:
63 Hoteller. Anderledes stiller det
Page 68 and 69:
65 Jeg • tror her at burde fæste
Page 70 and 71:
67 Af Bord er Indførselen ubetydel
Page 72 and 73:
69 til Storbritanien, da Amerika, p
Page 74 and 75:
71 os at gjøre sig gjældende, at
Page 76 and 77:
73 disse ere gunstige, da gjennem e
Page 78 and 79:
75 Udgi ft e r i Newchwang f. Ex. f
Page 80 and 81:
ten er : Sukker, „Chow Chow" (ved
Page 82 and 83:
79 Shanghai, er der blot en, som ka
Page 84 and 85:
S1 Djeddah. (Aarsberetning for 1886
Page 86 and 87:
83 Aarsberetning dateret 311e Marts
Page 88 and 89:
85 Udenfor de Fartøjer, som henhø
Page 90 and 91:
87 lig Palmolie skibes i store og s
Page 92 and 93:
89 — særskilt for Damp- og Seil
Page 94 and 95:
91 sen, som aarligaars gear for sig
Page 96 and 97:
i 1887 mod i 1886 -i1885 - i1886 De
Page 98 and 99:
Lys . Smør Mel og Klid . Kjød . .
Page 100 and 101:
97 sagelig Furu — opnaaede lidt h
Page 102 and 103:
99 meget mere som Tydskland ikke i
Page 104 and 105:
101 I Aarets Løb have Gjennemsnits
Page 106 and 107:
103 og 95 indtagne Opgave ere vore
Page 108 and 109:
ealiseres, hvad blot kunde ske unde
Page 110 and 111:
107 Gibraltar, dateret 14de Marts 1
Page 112 and 113:
1 09 I Konsulatafgift betaltes af n
Page 114 and 115:
111 tagende Indførsel fra Tydsklan
Page 116 and 117:
113 De nye Toldsatser paa svenske o
Page 118 and 119:
•1 15 st e n. Kornhøsten var næ
Page 120 and 121:
117 Til Veiledning for Skibsrhedere
Page 122 and 123:
119 man' i 1885 og 1886 blot beting
Page 124 and 125:
121 have stødt paa mange Vanskelig
Page 126 and 127:
1 23 Apelsiner og Citroner ophæved
Page 128 and 129:
125 kunne konkurrere med det billig
Page 130 and 131:
127 stigende Pris. Af Rubber skibed
Page 132 and 133:
120 San Francisco, den 311e Januar
Page 134 and 135:
131 Guld, S 1 v, Kobber og B ly. Af
Page 136 and 137:
133 Det har vist sig lønnende, og
Page 138 and 139:
SeilfartOier. I. Ankomne : Fra Norg
Page 140 and 141:
137 ni Maaneder, men sidste Fjerdin
Page 142 and 143:
139 Nævnte 1 997 Fartøjer vare la
Page 144 and 145:
1 8 8 7 . 1 8 8 6. fra Indlandet. f
Page 146 and 147:
I C) . a) ,= rO a) • • a) CI) >
Page 148 and 149:
145 KKK 10 til 13 M., KK 9 til 12 1
Page 150 and 151:
147 Staten, hvilket gav Anledning t
Page 152 and 153:
Ankomne Fartøier. Afgaaede Fartøi
Page 154 and 155:
151 Bruttofragterne for Fartøjer f
Page 156 and 157:
Hayle . Hull . Jersey . Ipswich Lim
Page 158 and 159:
155 Svenske Fartoier. Norske Fartoi
Page 160 and 161:
157 en fremragende Plads, have de h
Page 162 and 163:
1 59 Mæglerens eller Agentens Navn
Page 164 and 165:
161 At Beløbet af Omsætningen har
Page 166 and 167:
163 socialdemokratiske Organer sees
Page 168 and 169:
165 gjældende ved Aarets Udgang. D
Page 170 and 171:
167 1887 1886 Bank. 31 Decbr. 30 Ju
Page 172 and 173:
Artikler: 169 Levende Kvæg Fødeva
Page 174 and 175:
171 B. Britiske Kolonier og Besidde
Page 176 and 177:
173 Deraf fra Til Samlet Storbritan
Page 178 and 179:
Land. Dampskibe. 175 Sejlskibe. Ant
Page 180 and 181:
Britiske Fartoier Aar. 1880 Tons. 4
Page 182 and 183:
179 N ation alite t: Fra Sverige: 1
Page 184 and 185:
181 ger er bleven mere end erstatte
Page 186 and 187:
183 billigere end 4 sh. pr. Ton, me
Page 188 and 189:
185 tabbringende Virksomhed, syntes
Page 190 and 191:
187 Gj ennemsnits fr agterne for de
Page 192 and 193:
189 6 d-30 sh., for Dpsk. 35 sh.-37
Page 194 and 195:
191 malm i Timen, hvorved en endog
Page 196 and 197:
, 193 Af de hidtil offentliggjorte
Page 198 and 199:
195 at dømme have de trykkede Tide
Page 200 and 201:
197 erholdtes et Udbytte, der var 0
Page 202 and 203:
1885. 1886. 1887. Udenlandske og ko
Page 204 and 205:
201 lede Decennium, tillige med beh
Page 206 and 207:
203 rige ledige Landbrugsarbeidere
Page 208 and 209:
205 reexporteret, i 1887 været nog
Page 210 and 211:
15 325 cwt. fra andre Lande -- syne
Page 212 and 213:
209 den Forandring, den omhandlede
Page 214 and 215:
▪ 211 Import- Modtagere af de sto
Page 216 and 217:
213 skulde, med Forbigaaelse af Mel
Page 218 and 219:
215 Plads og med ikke fuldt 1 000 c
Page 220 and 221:
217 Import- Modtagere af de størst
Page 222 and 223:
219 medføre gode praktiske Resulta
Page 224 and 225:
221 iste Halvaar. 2det Halvaar. Tor
Page 226 and 227:
223 Slags. Modtagerens Navn og Adre
Page 228 and 229:
225 Sammenlignes f. Ex Værdien af
Page 230 and 231:
Fra: Sverige Loads Norge Rusland .
Page 232 and 233:
229 forhaandenværende Forraad ivæ
Page 234 and 235:
231 den fra Norge kommende Vare af
Page 236 and 237:
'233 føres direkte ombord overdæk
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
239 Jern og Sta a 1. Ihvorvel Expor
Page 244 and 245:
241 Sammenlignes disse Zifre over I
Page 246 and 247:
243 Sorterne „Sømtenar", „Bund
Page 248 and 249:
245 Importartikkel. Fra Sverige. Fr
Page 250 and 251:
247 Stenku 1. Opgaver for 1887 over
Page 252 and 253:
249 Af Cardiffs hele Export modtog
Page 254 and 255:
251 Gros i 6 Zink ; 44 sh. à 50 sh
Page 256 and 257:
253 Importartikkel. Modtagere Glasv
Page 258 and 259:
Ituportartikkel. Modtagernes Navn o
Page 260 and 261:
257, De her anførte og lignende Op
Page 262 and 263:
) pr. S ei l- far t o i til*) 4 ca
Page 264 and 265:
No rske Fartøjer. 1. Ankomne: Fra
Page 266 and 267:
263 Aarsberetning, dateret 311e Mar
Page 268 and 269:
265 12 Fods 11 " & 9 A, 10 Kalmar F
Page 270 and 271:
267 Til Norge. Levende Kreaturer. H
Page 272 and 273:
269 Mark til Bygningsarbeider langs
Page 274 and 275:
271 beidede sig efterhaanden op til
Page 276 and 277:
Norske Fartøjer. Med Ladning. 159
Page 278 and 279:
275 Til Cuxhaven kom 12 norske Fart
Page 280 and 281:
277 For de norske Skibe, som besøg
Page 282 and 283:
279 ken. Endnu i 1883 udmønstredes
Page 284 and 285:
281 For Elbskibsfarten ovenfor Hamb
Page 286 and 287:
283 Bedre end for det svenske Jern
Page 288 and 289:
Q85 Kg. Saaledes som sædvanligt be
Page 290 and 291:
287 Fordel ogsaa tilfaldt Sverige o
Page 292 and 293:
289 Senere hen, da Nordfjordfisket
Page 294 and 295:
291 Exporten herover til andre Land
Page 296 and 297:
293 hvilke derved sættes istand ti
Page 298 and 299:
295 var ret kjølig. Aktieselskabet
Page 300 and 301:
297 foregik i Rigsdagen 3die Læsni
Page 302 and 303:
299 for at blive godt repræsentere
Page 304 and 305:
301 delsen af Aaret 1887 vedblev St
Page 306 and 307:
303 mende La Guayrasorter ; det Sam
Page 308 and 309:
305 af dens Grundeiendom dersteds ;
Page 310 and 311:
307 Offentlige Foranstaltninger ag
Page 312 and 313:
309 med Hensyn til den Byrde, som d
Page 314 and 315:
Norske FartOier. _ 1. Ankomne: Fra
Page 316 and 317:
313 Fra Sverige indførtes til Stet
Page 318 and 319:
Sverige og Norge. Stockholm g &I pr
Page 320 and 321:
317 Da Isbryderspørgsmaalet herste
Page 322 and 323:
Udførsel til Stettins hele Norge.
Page 324 and 325:
321 foregaaende Aar, idet Roehøste
Page 326 and 327:
Matjesaffeererne giver ikke Anledni
Page 328 and 329:
325 tedes i Skotland af enhver Salt
Page 330 and 331:
327 Bremens Handel med de forenede
Page 332 and 333:
329 Trælastoplagene er her ved Aar
Page 334 and 335:
331 kom Jødernes Festdage i Veien,
Page 336 and 337:
333 Af de sachsiske Statsbaner var
Page 338 and 339:
335 Kornpriserne sank i Aarets Lob
Page 340 and 341:
III. Afgaaede. Til udenrigske Stede
Page 342 and 343:
A fgaae de Seilfartøier med Last .
Page 344 and 345:
341 til Spanien Stav 73 301 Stkr.,
Page 346 and 347:
343 for Spinderierne, da Priserne f
Page 348 and 349:
345 H av r e. Skibsfarten 1887. Med
Page 350 and 351:
347 Havne i Forhold til fremmede (i
Page 352 and 353:
BorHondeauxfleur. Dieppe. Til Havre
Page 354 and 355:
351 denne Henseende anstilles, fald
Page 356 and 357:
353 Opinionen have kunnet iagttages
Page 358 and 359:
355 nu neppe troligt at nogen Tilba
Page 360 and 361:
357 Heraf fremgaar, at Udførselen
Page 362 and 363:
359 Den franske Tonnage sees heraf
Page 364 and 365:
361 landsfiske ved den af den briti
Page 366 and 367:
• ▪ ▪• 363 inden en Grænds
Page 368 and 369:
365 foruden Paastand om forøget To
Page 370 and 371:
367 af de beskadigede 1. 'ingaarde
Page 372 and 373:
369 Mod Slutningen af forrige Aar i
Page 374 and 375:
371 Ved Siden af de Privates Anstrc
Page 376 and 377:
Norske Fartøj er. Med Ladning. I B
Page 378 and 379:
Norske Fartoier Svenske Fartoier Se
Page 380 and 381:
377 Antallet af Sømænd paa ankomn
Page 382 and 383:
Ankomne Fremmede Fartoier : Antal.
Page 384 and 385:
381 Emigranttrafiken har faaet en a
Page 386 and 387:
383 Kvantiteter, at Fartøier derti
Page 388 and 389:
Norske FartOier. 385 Barcelona. Ski
Page 390 and 391:
387 fra Finland 12 norske paa 5 489
Page 392 and 393:
389 De fornemste Indførselsartikle
Page 394 and 395:
391 Ved en Lov af 14de ds. bemyndig
Page 396 and 397:
Norske Fart0i or. — 393 Genua, Sk
Page 398 and 399:
395 Kun af østerrigske Seilfartøi
Page 400 and 401:
397 østkyst 9-13, Vestkyst 11-15,
Page 402 and 403:
Norske FartOi er. 399 Helsingfors.
Page 404 and 405:
401 Understøttelse har Kassen udbe
Page 406 and 407:
403 saavel Exporten til Udlandet, s
Page 408 and 409:
405 tilfredsstillende og saaledes s
Page 410 and 411:
• 407 Indforte Varer. 1887. 1886.
Page 412 and 413:
• • 409 sydlige og vestlige Del
Page 414 and 415:
411 til Østersøen. Saaledes ankom
Page 416 and 417:
41 3 Af de nye Kommunikationsveie d
Page 418 and 419:
Ant. 30 4 120 10 69 24 2 Seil. 1885
Page 420 and 421:
417 Træmaterialer forskj. Værdi S
Page 422 and 423:
• og Juli Maaned. Da Lodden havde
Page 424 and 425:
421 (Kvartmil) ud fra Land. Kolas I
Page 426 and 427:
423 en Reservebataljon, der i Krigs
Page 428 and 429:
Norske Fartøjer. II. Afgaaede: Til
Page 430 and 431:
427 resp. Rub. 10--12, 9 11 2-10 11
Page 432 and 433:
429 Vaarhvede 23 400 000, Havre 95
Page 434 and 435:
431 ^ 24. Fibrøse Plantestoffe i u
Page 436 and 437:
433 noget større end det foregaaen
Page 438 and 439:
435 Smør paa det engelske Marked h
Page 440 and 441:
Norske Fartøjer. I. Ankomne: Fra U
Page 442 and 443:
Norske Fartøjer. H. Afgaaede : Til
Page 444 and 445:
441 ti3 bp T:, z cd Algiers Tolddis
Page 446 and 447:
1304* 1303** Metaller Piastre 1 809
Page 448 and 449:
Norske I. An Fra Norge til I - Sver
Page 450 and 451:
447 Choicest Quality. 28 ft tins 13
Page 452 and 453:
Norske Fartøjer. L Ankomne. Fra ud
Page 454 and 455:
451 Fr ag tf o r tj enesten under A
Page 456 and 457:
453 den saakaldte „Lekin" udgjør
Page 458 and 459:
455 Indførsel. 1883 . . Hkw. Tis.
Page 460 and 461:
457 1883 Gross 1 371 698 Toldværdi
Page 462 and 463:
459 Spørgsmaalet har længe været
Page 464 and 465:
461 bygge Jernbaner; Begyndelsen er
Page 466 and 467:
463 Indførsel af svensk og norsk 0
Page 468 and 469:
'465 Bly søgtes væsentlig for The
Page 470 and 471:
467 58-90 og mindre kjendte Mærker
Page 472 and 473:
469 Arsberetning dateret 27de April
Page 474 and 475:
471 paa 100 forrentes og tilbagebet
Page 476 and 477:
473 Dampskibe.Sejlskibe. Fra Britis
Page 478 and 479:
475 Tons, der hidkom befragtet 14 s
Page 480 and 481:
Tabel I. Kulfragter fra Newcastle,
Page 482 and 483:
1880 . 1887 . 1888 . Hvede. Acres 7
Page 484 and 485:
481 Bevægelse for gjennem Pressen,
Page 486 and 487:
Beholdning pr. 30te Juni 1886 . . I
Page 488 and 489:
485 Sten er 20 04 af Værdien, ufor
Page 490 and 491:
487 Dag for almindelige Dagarbeider
Page 492 and 493:
489 sangvinske Eiere. Det antages a
Page 494 and 495:
491 glædelig Tilvæxt i Produktion
Page 496 and 497:
493 Co., Agenter Martinez herms., 3
Page 498 and 499:
495 Skibsfart Paa Grund af den stor
Page 500 and 501:
-- Norske Fartøjer. 497 Quebec. Sk
Page 502 and 503:
499 Skibsfar t. Fordelt over de for
Page 504 and 505:
1882 1883 1884 1885 1886 1887 Aar.
Page 506 and 507:
- 503 Medens saaledes den gjennemsn
Page 508 and 509:
505 Toldintraderne androg $ 21 636
Page 510 and 511:
507 For Skibe fra 150 til 200 Tons
Page 512 and 513:
509 Regjeringsform — Britisk Nort
Page 514 and 515:
511 Std. Ild. mod 280 595 Do. i 188
Page 516 and 517:
Norske Fartøjer. I. Ankomne. Til V
Page 518 and 519:
515 „I Juni begyndte Efterspørgs
Page 520 and 521:
Exportmærigder.Værdier. 18) raa M
Page 522 and 523: 519 „De fleste Skinnefabriker er
Page 524 and 525: Med Ladning til Hjemlandet afgik :
Page 526 and 527: Under 15 Aar mandl. kvi. ialt. Fra
Page 528 and 529: 1882 1885 1886 1887 Aar. Ant. Tons.
Page 530 and 531: Denne Tankflaade vil endvidere bliv
Page 532 and 533: 174 Storbritanien . . 1 353 473 De
Page 534 and 535: Dampskibets Navn. Aiiicitia . Ludvi
Page 536 and 537: Oversigt over Petroleumsfragterne i
Page 538 and 539: 535 henholdsvis $ 18 t!L 20 og $ 14
Page 540 and 541: 537 Der synes ikke at have været n
Page 542 and 543: 539 Overlæder $ 1 600 Sirup . - 76
Page 544 and 545: 541 fisk og omtrent det samme Kvant
Page 546 and 547: staa ved Kraft er endnu uvist. Domm
Page 548 and 549: 545 idet alene dens New York og Bro
Page 550 and 551: 547 „No. 2 red winter" Hvede. „
Page 552 and 553: 549 linien med 37 337, Hamburg & Am
Page 554 and 555: 551 Alle ovennævnte Priser er beta
Page 556 and 557: 553 og denne 0, men smaa Partier Kl
Page 558 and 559: Dividende. Aktiernes Kure. Banker.
Page 560 and 561: De Forenede Stater. Europa. Dampski
Page 562 and 563: 559 voteret Bidrag til Anbringelse
Page 564 and 565: 561 og ved Siden af det gamle stabi
Page 566 and 567: - 563 Toldtarif. Kl.No. Varer. -
Page 568 and 569: 565 pr. Aar for hvilke anslaaes en
Page 570 and 571: 567 Industri kunnet udvikle sig sæ
Page 574 and 575: 571 spOrgsmaalet i Brasilien synes
Page 576 and 577: 573 amerika med Træ A. 37.69 sh. p
Page 578 and 579: 575 $ 6, $ 0.25 fra $ 6.01 til $ 7,
Page 580 and 581: 577 ningerne ialt 71 Mand antoge he
Page 582 and 583: 579 sten iland i Lægtere, der som
Page 584 and 585: 581 last fra de forenede Riger, vis
Page 586 and 587: 583 hele Aaret igjennem, og ham sel
Page 588 and 589: 585 Den Landsdel hvor Agerbruget ti
Page 590 and 591: 587 men Erhvervsmaaden af Eiendomme
Page 592 and 593: 589 af at passere Troperne gjorde a
Page 594 and 595: 591 Træ, almindeligt, Bygnings- og
Page 596 and 597: 593 Aarsberetning dateret 17de Dece
Page 598 and 599: Norske Fartoier. I. Ankomne : Fra u
Page 600: INDHOLD. Indberetninger fra : Adela
show all

Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?