Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

56
fandt noksaa livlig Afsætning. Norske Døre og Vinduer fra en Fabrik i
Lier ved Drammen finde mere og mere Indpas, da de ere af meget god
Tilvirkning og sælges meget billigt. De svenske Snedkeriarbeider, som hidførtes
fra Goteborg, blev sendte videre til Tydskland.
Af norsk Is indførtes mere end i det foregaaende Aar. Til dagligt
Behov i Husholdningen bruges endnu kun lidet Is her i Landet, men til
Fiskerierne gjør den norske Blokis sig mere og mere uundværlig. Til
Maassluis indførtes 14 Ladninger og til Hovedstaden 7. Priserne vare bedre
end i 1886, nemlig f. 8 A, f. 10 mod f. 5 a', f. 6.12 i 1886. Kunst-Is kan
faaes noget billigere og bruges ogsaa i endel Fiskebyer til Opbevaring af
Fisken ombord og til Forsendelse, men bliver mere og mere fortrængt af
Blokis, da Fiskens Farve (ifølge Meddelelse af Vicekonsulen i Maassluis)
lader til at forandre sig ved at komme i Berorelse med Kunst-Is.
Fersk Sild, saavel fra Sverige som fra Norge, importeredes i betydelige
Kvantiteter og gik til Røgerierne i Scheveningen og Vlaardingen ; det er
indlysende, at denne Import til et Land som Nederlandene, der selv driver
Sildefisket paa stor Skala, fornemlig skylder de lave Sildepriser hjemme
sin Tilblivelse.
Stokfisk indførtes hovedsagelig til Rotterdam, største Delen gaar til
Tydskland og Belgien, kun mindre Partier blive forhandlede her i Landet.
Prima Vare betales med f. 16 á f. 18, mindre Sorter med f. 13 à f. 15
Af de nordlandske Produkter, Tran og Tjære, ankom der kun faa mindre
Partier, hovedsagelig i Transit°. Den her i Landet omsatte Tran betingede
f. 32 A, f. 38 for Medicinal og f. 23 A, f, 25 for Brun Umeå Tjære
f. 122 â, f. 130.
Af Fyrstikker, saavel norsk som svensk Vare, norsk 01, svensk Jern,
etc. udførtes største Delen igjen til Indien. Omsætningen i Træmasse har
ogsaa i det henrundne Aar været ubetydelig.
De Ladninger Zinkmalm og Feldspath fra Bohuslän og Svovlkis fra
Stavanger Amt, som indførtes her i Landet, vare bestemte for Tydskland og
Belgien.
Export. Blandt Hollands Produkter fra Kolonierne i Ostindien er
det som stedse Java Kaffe, der indtager den første Plads. De Forventninger,
der udtales i Konsulatets forrige Aarsberetning, at Priserne i 1887
ei alene vilde kunne holde sig paa den ved Aaret 1886's Slut opnaaede Høide
(40 Cts. for god ordinær Java) men endogsaa fremdeles vilde stige i den
første Halvdel af 1887, ere gaaede i Opfyldelse. Det anførtes da som Grunde,
at Forbruget af al Kaffe havde tiltaget med store Skridt paa alle Verdenskanter
og ikke saa let vilde kunne indskrænkes igjen, og at Brasilhøstens
Størrelse formentes at skulle blive langt under det anslaaede Kvantum. Den
stedfundne Stigning maa med Undtagelse kanske af den besindige Stigning
i de to—tre første Maaneder af Aaret, tilskrives helt andre Grunde end de
ovenanførte: nemlig Spekulationen. I overdreven Fart opførtes Prisen fra
40 til 50 Cts. i Mai Maaned endog til 59V2, en Pris som med Undtagelse
af Aar 1873 ikke har været noteret i de sidste 25 Aar. I Juni faldt Prisen
igjen til Si, steg saa med stærke Fluktuationer udover Sommeren til
55, og begyndte i Slutten af September en nedadgaaende Bevægelse, der
i en Maaneds Tid igjen bragte Prisen til dens Udgangspunkt i Januar 40
Cts. Aarsagen til denne voldsomme Fluktuation ligger i ingenting andet
end Spillet mellem Haussiers og Baissiers paa Terminmarkedet, ikke alene i
Javakaffe, der, som ofte paapeget, som uafhængig Artikel har tabt sin Betydning,
men paa alle store Kaffemarkeder. Fra den ene Dag til den anden