Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

583
hele Aaret igjennem, og ham selv og Familie i Henseende til Bolig, Beklædning
og Fødemidler at indskrænke sig til et Minimum, forstaar ingen bedre at
vurdere end den europæiske Nordbo, hvis Hjemstavn byder ham i denne
Henseende langt mindre fordelagtige Vilkaar.
Jordens naturlige Frugtbarhed har hidtil tilladt og vil endnu for lang
Tid tillade, et Agerbrug af den mest extensive Art. Her pløies, saa,es og
høstes, Kornet aftærskes paa Marken, bringes til Afsætningsstedet og dermed
er Aarets Gjerning tilende. At gjøde Jorden er endnu unødvendigt, følgelig
ogsaa at holde Kreaturer paa Stald, eller at holde et vist Antal af disse, og
Vexeldriften, for saavidt den bruges, er indskrænket til at saa Mais det ene
Aar og Hvede det følgende, samt efter nogle Gjentagelser lade Jorden ligge,
en Fremgangsmaade der dog selvfølgelig med en tættere Befolkning og mere
reducerede og kostbare Arealer for hver enkelt vil, uden Hensyn til Jordens
Godhed komme til at taale betydelige Modificationer.
Af de her dyrkede Sædearter spiller Hveden Hovedrollen og udgjør tilligemed
Maisen de Afgrøder hvormed Agerbruget især beskjeeftiger sig.
Byg dyrkes kun meget lidet, da Jorden ikke synes vel skikket til Frembringelse
af Maltbyg og der iøvrigt ikke er Efterspørgsel efter denne Kornsort.
Rug dyrkes kun ganske undtagelsesvis blandt danske og russiske
Kolonister til eget Brug. Havre dyrkes slet ikke. Af de saakaldte Handelsplanter
er Linfrøavlen den eneste der har nogen Betydning og nu i de
senere Aar drives i et ret anseligt Omfang. Det er dog kun Frøet og ikke
Straaet der benyttes, da man endnu ikke for dette sidstes Tilberedning har
nogen Industri her i Landet, men lader det raadne paa Marken eller benytter
det som Brændsel. Almindelige hvide Bonner og Ærter dyrkes i temmeligt
Omfang især Nord for Buenos Aires og afgive tilstrækkelig til det indenlandske
Forbrug. Poteter dyrkes kun undtagelsesvis i større Udstrækning,
da den lette sandede Jord, som i Særdeleshed egner sig for denne Rodfrugt,
kun sjældent forefindes paa de Steder, hvor let Afsætning eller gode
Kommunikationsmidler kunde gjøre Dyrkningen fordelagtig. Landet modtager
derfor, uagtet Produktionen ikke er ubetydelig, endnu Tilførsel af denne
Artikel, især fra Frankrig og Portugal. Af Foderplanter kjendes næsten
kun Luzern e n, her kaldet Alf alfa, da her iøvrigt kun existerer naturlige
Græsgange, og Udsæd af Kløver og Græsfrø med Kornafgrøderne endnu ikke
anvendes. Alfalfaen benyttes kun til Slaat og giver paa god og ikke for
højt liggende og tør Jord aldeles forbausende Resultater. Den kan slaaes
indtil to Gange aarligt, har hver Gang en Høide af fra I V2 til 2 Fod, en
stor Tæthed og holder sig paa det samme Stykke Jord i 15 til 20 Aar.
Betydelige Kvantiteter af denne Foderplante udføres i tørret Tilstand til
Brasilien. Hveden er naturligvis den Kornsort der giver de bedste Resultater.
Foldudbyttet taget efter Areal og ikke efter Udsæd (da man her
kun benytter halvt saa meget Sædekorn som i Skandinavien) er meget
variabelt og bevæger sig imellem 4 til 10 eller flere Fold. Det store Foldudbytte
som kjendes paa enkelte Egne i Nordeuropa, naaes ikke her paa
Grund dels af Jordens ufuldstændige og lidet dybe Behandling, dels af dens
hele endnu temmelig raa Tilstand. Gjennemsnittet tør vel ansættes at være
mellem 6 à 7 Fold, ialfald var Resultatet saaledes sidste Aar i Landets
forholdsvis stærkest hvedeproducerende Provinds Santa Fé. Prisen varierer
mellem 3 1/2 5 1/2 Pesos gjennemsnitlig, snarere over end under 4 Pesos
pr. J00 Kilo. Den lave Jordværdi, de endnu lavere offentlige Afgifter tilligemed
det ringe Arbeide Jorden saavelsorn Sæd og Høst kræver, og i det
Hele taget den ubetydelige Kapital Indretningen af et Jordbrug her nødven-