Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

359
Den franske Tonnage sees heraf siden 1884 at være i stadig Tilvæxt, ligesom
paa den anden Side den fremmede Skibsfart paa Frankrige efter adskillige Omvexlinger
i forrige Aar paa det Nærmeste igjen har opnaaet samme Betydning
som i 1883. Derhos viser det franske Flag sig at tage forholdsvis
større Del i Exportfarten, hvori det nu repræsenterer 49 oh, end i Importen,
hvor det blot opgaar til 36 g/0, hvilket Forhold dog ansees tilfredsstillende,
da man i Frankrige anser det fortrinsvis vigtigt, at Landets Produkter udføres
med egne Fartøier. Skjøndt efter hvad her er paavist, franske Fartøjer
deltage i Søfarten paa Frankrige i et aarligt voxende Forhold, klages der
i Almindelighed over, at Interessen hos Landets Kystbefolkning i den senere
Tid mere og mere drages fra Søfarten, og man forudser, at om kort Tid
Rekruteringen af Søfolk vil blive forbundet med Vanskelighed, hvilket allerede
nu skal være Tilfældet med Hensyn til Forhyring af Maskinfolk for
Dampskibe. Aarsagerne til denne aftagende Interesse har man for Rederivirksomhedens
Vedkommende villet søge i de høie Afgifter, som hvile paa
Søfarten, medens den Omstændighed, at Handelsmarinen endnu i Frankrig
er underkastet den gamle Ordinants af 1681, siges at lægge Hinder i Veien
for at erholde Besætninger, da Bestemmelserne i denne Lov i mange
Henseender ikke længere kan være forenelige med Nutidens forandrede
Navigationsforhold. En let forstaaelig Grund til at Skibsbyggeriet og Udrustningen
af Skibe, ialfald i lang Fart, for Tiden kan være standset i
Frankrige, er forøvrigt, at Præmieloven af 1881 snart vil træde ud af Kraft,
samt at den begjærte Forlængelse af Loven ansees i nogen Grad usikker.
Den Understøttelse, som efter denne Lov skal tilstaaes Søfarten i Frankrige,
bliver under disse Omstændigheder aarlig formindsket. I Budgettet for 1887
bevilgedes hertil 11 Mill. fr., men i Propositionen for dette Aar er Subventionen
nedsat til 10 Mill. fr., og dette Beløb er desuden af vedkommende
Komite yderligere afkortet til 9 Mill., hvilket erklæres at være mere end
tilfredsstillende for Behovet. Da Loven er voteret for 10 Aar skulde de
derved forsikrede Understøttelser ophøre fra og med 1891, *men det turde
være forenet med Vanskeligheder da paa en Gang at berøve den franske
Søfart denne Hjælp, som for mange Rederier, ogsaa de større, der er blevet
til alene ved Subventionen, maa være en nødvendig Livsbetingelse, især under
nuværende lave Fragter. For at ophjælpe den franske Kystfart siges Regjeringen
at ville foreslaa for Kamrene, at Forbindelsen mellem Frankrig og
Algier skal forbeholdes franske Fartøier.
Ved Lov af 7de Juli 1887 sanktioneredes den mellem den franske Stat
og la Compagnie des Messageries Maritimes den 30te Juni 1886 sluttede
Konvention, hvorefter nævnte Bolag har overtaget Postbefordringen til de
østlige Middelhavshavne, Indien, China, Brasilien og La Plata Staterne,
Australien og Ny-Caledonien samt den østafrikanske Kyst mod en aarlig
Subvention af 12 763 498 fr., beregnet efter en samlet Veilængde af 481 674
lieues, der aarlig skal tilbagelægges af Selskabets Skibe, og med et Beløb
fra 14 fr. 81 c. til 32 fr. pr. lieue efter de forskjellige Farvand. Denne
Konvention har saaledes afløst de to ældre Kontrakter soin Selskabet i
samme Øiemed havde indgaaet med Regjeringen, og som fastsatte den aarlige
Subvention til ca. 16 Mill. fr.
De øvrige af den franske Stat direkte understøttede Dampskibslinier ere:
La Compagnie Générale Transatlantique for Postbefordring til New-York,
Mexiko og Antillerne samt Algier og Tunis, for hvilke Linier Subventionen
ialt er henved 10 Mil. fr.;
La Compagnie insulaire de navigation for Postbefordringen til Corsika,