Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

86
gende Ris-Transport fra Ostindien ophørt. I alle disse Farter har Damp
fortrængt Seil.
De Farvande, hvori vore Seilfartøier endnu med noget Udbytte kunne
fortsætte Kampen, ere, hvad vore Forbindelser med Belgien angaar, paa
denne Maade blevne indskrænkede til næsten kun at omfatte Nord- og Sydamerika
samt Vestindien.
Over disse Forholde vil nedenstaaende Opgave over svenske og norske
Seilfartøier, som i 1887 ankom med Ladning til belgiske Havne, give et
nærmere Overblik :
Svenske og Norske Sejlskibe ankomne
fra Havne i: Varernes Art. Antal. Tons.
Norge . .
Sverige . ..
Nord-Europa . ....
Mellem- og Syd-Europa .
Det nordlige Nord-Amerika
Det sydlige Nord-Amerika
Vestindien
Brasilien
La Plata ..
Det vestlige Afrika
Ostindien . . .
Australien
Trælast, Træmasse, Fisk,Mineral
Trælast, Jern, Mineral etc. .
Trælast, Kornvarer etc. .
Frugter, Salt & Stykgods
Petrolium, Nafta
Trælast, Harpix, Bomuld
Farvetræ
Korn, Huder, Uld
Huder, Talg, Uld, Quebracho
Linsæd, Hvede, Mais
Palmolie
Ris, Sukker
Uld, Bark.
161
55
16
8
6
30
14
5
29
3
3
2
47 641
14 445
3 824
1 555
10 536
15 617
5 774
1 162
10 356
883
2 157
1 399
332 115 349
Af ovennævnte Seilfartøier vare 50 paa 13 940 Tons under svensk Flag.
Medens denne Fortegnelse viser vor herværende Fragtfarts Fordeling giver
den tillige forskjellige Antydninger, der slutte sig til foranstaaende Bemærkninger.
Vore Seilfartøiers Transport hertil af Petroleum fra de Forened e
Stater var tidligere af megen Betydning, det vil sees, at den i forrige Aar
indskrænkede sig til 6 Fartøjer, men dog af saa stor gjennemsnitlig Tonnage
pr. Fartøl som 1 756 Tons. Medens nemlig mindre Seilfartøier ere forsvundne
fra denne Trafik, have Fartøjer af stort Rumindhold hidtil kunnet bestaa ;
selv disse synes imidlertid nu at trues med Fortrængsel, efterat der er bleven
sat i Fart Dampskibe, som fore Petroleum „in bulk", derved Andsparende
Rum, Tid og Omkostninger.
Tidligere kom mange af vore Fartøjer hertil med Sukker fra Vestindien;
i forrige Aar var det blot Farvetræ, som tilbødes dem. Transport hertil af
Kaffe fra Brasilien optog for nogle Aar tilbage en Mængde af vore Seilskibe ;
i 1887 kom derfra 5 Fartøier, men ingen med Kaffe.
Som det vil bemærkes, var det Farten hertil fra La Plata, som i forrige Aar
optog det største Antal og ydede de mest forskjelligartede Ladninger. Man
tør dog ikke ubetinget hengive sig til Haabet om, at denne Bevægelse dennem
en længere Aarrække vil staa os aaben ; Dampskibsfarten udvides stadigen,
alteftersom La Plata Staterne udvikle sine Rigdomskilder, og det er
at antage, at den ogsaa der efterhaanden vil fortrænge Sejlskibe. Endnu
findes der dog ved Floderne mange mindre Havne, saasom Gualuguaychu,
Santa Fé, San Lorenzo, Pelotas, Empedrado etc., hvis Export er for ringe
og for uregelmæssig til i nogen Mængde at hidlokke Dampskibe ; fra disse
og lignende derværende Havne tør man endnu i nogen Tid regne paa, at
Gods vil være at erholde for vore Seilfartøier.
Det samme gjælder delvis Havnene i det vestlige Afrika, hvorfra navn-