Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

495
Skibsfart Paa Grund af den store Tilvæxt i Import og Export har i det
forløbne Aar et større Antal Skibe besøgt Havnen end i 1886. Der ankom
ialt 565 Fartøier deraf '289 mexikanske, 86 engelske, 67 amerikanske, 86
spanske, 17 tydske, 14 norske, 1 fransk, 2 danske; af disse var 261 Dampskibe
og 304 Seilskibe, drægtige ialt 340 344 Tons.
I denne Havn er ingen Anledning til at reparere Skibe. Nogle Forbedringer
har fundet Sted i Aarets Lob for Indtagelse af Kul, hvoraf et
lidet Oplag holdes af private Firmaer. Moloen udvides nu ca. 100 Yards,
og giver fra 11-12 Fod Vand ved Flodtid ved den ydre Ende. Disse
Forbedringer vil antagelig fuldendes i August 1888.
B e folk ning. Befolkningen tiltager efterhaanden, men den store
Dødelighed blandt Indianerne paa Grund af Mangel og den stærke Varme
i Juli, August og September, (hvilken Varme især er farlig for smaa Born),
gjør, at Tilvæxten neppe mærkes. Efter de officielle Opgaver, har fra 1883-87,
begge Aar iberegnet, Befolkningens Tilvcext i hele Staten kun været
7 033 Personer.
Jernb ane r. Statens Jernbaneinteresser tildrager sig nu stor Opmærksomhed.
Fire Linier er under Bygning fra Byen Merida til alle Statens
større Byer og Stæder. To af dem gaar mod Sydost, en næsten ret Syd,
og en Sydvest til Campeche. To vel udstyrede Linier forener Merida og
Progreso. En er bredsporet og en smalsporet. Nogle af disse Baner understøttes
af den mexikanske Regjering, andre er helt private. Der er i Staten
ca. 26 miles bredt, og ca. 160 miles smalt Spor færdigbygget. Linierne
trafikeres godt og ansees som lønnende.
Telegraph e r. Baade Progreso og Merida forenes ved Telegraf med
alle større Byer i Republiken Mexiko, og med Europa via de forenede
Stater. For lokalt Brug benyttes Telefonen meget i Statens Byer. Der
er to Linier, en under fremmed og en under lokal Bestyrelse.
E mi gra ti o n. Der er nu ingen Emigration til denne Stat, skjøndt
Arbeiderspørgsmaalet, eftersom Hampedyrkningen tiltager og Skovlandet
ryddes, begynder at blive meget vigtigt. Selv nu føles alvorlig Mangelen
paa Hjælp i Distrikter, hvor ny Jord bringes under Dyrkning. Den mexikanske
Regjering har gjort store Koncessioner af rigt skovbevoxet Land til
et Selskab i Staten, og der vil utvivlsomt snart rettes stærke Opfordringer
til Kolonister om at komme til østkysten for at hugge Skov og rydde Land.
Jorden er her meget frugtbar og Klimatet yderst sundt. Søvinden tempererer
Heden i Sommermaanederne og gjør dem behagelige, medens Vinteren er
næsten tropisk. Indigo, Bomuld, Hvede, Sukker, Kaffe og Kakao kan let
dyrkes, medens Grønsager og Frugter ikke tiltrænge stor Pasning.