Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

682
Klipfisk. Den samlede Import af Klipfisk og Tørfisk udgjorde : 1886
717 934 kg., 1887 915 450 kg.
Naar undtages et mindre Parti skotsk Fisk, der ankom hertil under det
forlobne Aar, er det udelukkende norsk Vare der forekommer i Markedet.
Som sædvanlig foregik Importen af Klipfisk pr. Dampskib over Hamburg
og Bremen, medens Stokfisken ankom fra italienske og spanske Havne.
Priserne have under hele Aarets Løb holdt sig yderst lave, og Efterspørgselen
træg selv under Fastetiden, hvortil hovedsagelig bidrog den her
raadende Koleraepidemi, hvorunder Befolkningen undgik saa meget som
muligt Fortæringen af mindre fordøielige Fødevarer.
Under de første Maaneder af indeværende Aar vare Omsætningerne
imidlertid yderst livlige til hidtil ukjendte Priser, idet prima Vare med Lethed
opnaaede fra $ 17-19 pr. Kasse. Efter Fastetiden er Priserne gaaet
noget ned medens Efterspørgselen samtidig er aftagen. Markedet stiller sig
dog betydelig gunstigere end Tilfældet var under samme Tidsrum foregaaende
Aar.
A gerbru g. I de senere Aar og efterhaanden som Indvandringen
tiltager har Agerdyrkningen her i Landet vundet i Omfang og Betydning.
Kvægavlen, der jo som bekjendt for ikke mange Aar tilbage var Landets
eneste Indtægtskilde, ialfald den eneste Maade hvorpaa der blev udvundet
Udbytte af Jorden, har efterhaanden vist sig mere og mere utilstrækkelig
til at fyldestgjøre de Krav, som Jordeiendommenes stærk stigende Værdi
stille til deres Udbytte, men det er dog ikke denne Omstændighed der har
været den bestemmende, eftersom Landets egne Sønner sikkerlig ikke af
egen Drift havde opgivet Kvægavlen for Agerbruget eller selv forenet denne
med hin, det er, som foran sagt, alene de Fremmede fra hvem Impulsen er
komme n og hvis Exempel i Forening med de opnaaede Resultater har givet
Anledning til at Sagen ogsaa er bleven optagen af de Indfødte og nu omfattes
med Interesse fra deres Side.
Agerbruget .har da ogsaa her i Landet et Felt at bevæge sig paa, som
vanskeligt skal kunne findes gunstigere paa noget • andet Punkt af Kloden,
Jorden er den er af Naturen særdeles frugtbar, Klimatet er mildt og
behageligt og Kommunicationsforholdene, saavel de naturlige som de kunstige,
have allerede opnaaet en saadan Udvikling, at den allerstørste Del af Landet
er gjort tilgjeengeligt for denne Virks,omhed. Disse Hovedfaktorer ere følgelig
saa gunstige som muligt, og hertil kommer endnu at Landet ei heller er
hjemsøgt af nogen af de store Plager som ellers paa andre Steder saa hyppigt
og voldsomt angribe de store ubefolkede eller særligt tyndt befolkede Lande ;
langvarig alt tilintetgjørende Tørke, umaadelige og uophørlige Regnnedslag,
voldsomme Orkaner, Hagelbyger etc., alt Sligt er om ikke ubekjenclt her,
dog saa sjeldent og sporadisk forekommende, at de derved forvoldte ødelæggelser
kun blive af forholdsvis ringe Betydning. Selv ødelæggende
Greeshoppesværme, som man i Agerbrugets første Aar her i Landet hyppigt
hørte Tale om, ere nu en stadig sjeldnere og sjeldnere Hjemsøgelse. Jorden
er aldeles fri for Sten og saagodtsom overalt hvor der kan være Tale om
almindeligt Agerbrug findes der ei heller Skov, følgelig ingen Trærødder,
hvorfor Ploiningen og øvrigt Jordarbeide kan gaa let, uhindret, uden Brud
og med yderst ringe Slid paa RedEkaberne fra Haanden.
Betydningen af de gunstige klimatiske Forhold som i hele Landet nordenfor
Rio Negro tillader Landmanden at bearbeide Jorden hele Aaret
rundt og af enkelte Sædearter, som Poteter, Mais, Lin etc. at tage to Afgrøder,
som tillader ham at lade Kvæget gaa ude og soge Næring, ligeledes