Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

88
Der afgik til Havne i:
Varernes Art. Antal. Tons.
Danmark Klid 22 3 498
Storbritanien Sand & Fosfat 13 4 32,2
Preussen Tagsten 12 2 368
Nord-Amerika Jern, tomme Tønder 11 16 443
La Plata Stykgods 14 6 004
Brasilien do. 10 4 017
Østasien do. 2 1 734
Andre Lande - 19 4 908
103 43 294
Det vil bemærkes, at ogsaa med Hensyn til udgaaende Fragter, det
Felt, inden hvilket vore Seilfartøier have kunnet bevæge sig, i forrige Aar
har været meget indskrænket og i det væsentlige kun strakt sig hen til
Havne paa den amerikanske østkyst.
I Modsætning til, hvad der for nogle Aar tilbage var Tilfælde, finde vore
Seilfartøier ikke længer hersteds Fragter for Havne i Spanien ved Middelhavet
eller det sorte Hav. Saasnart nogle Hundrede Tons Last søger Skibsrum for
en af disse Havne, kan man være sikker paa, at en eller anden af de mange
faste Dampskibslinier tilbyder at transportere dem endog til Havne, som de
ellers ikke anløbe, og til Fragter, som Seilskibe ikke kunne antage. Til
Nordeuropa og Østersøen er Mur- og Tagsten, Fosfat og Klid næsten de
eneste Artikler, som hersteds endnu ere at erholde for Seilfartøier, men de
maa antages til saa lave Fragter, at de blot kunne betragtes som Stedfortrædere
for Ballast. De spare de med sammes Indtagen forbundne Udgifter,
men kunne ikke give noget Fragtoverskud.
Paa samme Maade er Transport af Varer herfra til Australien og Østasien
nu unddraget vore Seilfartøier. Det førstnævnte Farvand er monopoliseret
af den engelske Ring, som for denne Trafik kun anvender Jern- eller
Staal-Klippers, og i de sidste Aar have 6 A 7 Dampskibslinier valgt Antwerpen
til Udgangspunkt for regelmæssige Forbindelser med hine Farvande,
saaledes at der nu, delvis med Undtagelse af Shanghai, ikke længer er Efterspørgsel
efter Sejlskibe.
Som ovenfor fremhævet har det vmsentligen kun været Havne paa Amerikas
Østkyst, for hvilke udgaaende Fragter hersteds have været at erholde
for dette Slags Skibe. Det maa imidlertid med Hensyn til Fragter for nordamerikanske
Havne fastholdes, at de næsten udelukkende gicelde Transport
af Jern og tomme Petroleums-Fade, og at disse Varer maa antages til saa
lave Rater, at de blot kunne betragtes som Substituter for Ballast. I Virkeligheden
er Feldtet for udgaaende Fragter, som under gunstige Omstændigheder
kunne give Seilfartøier et Overskud, hersteds fortiden indskrænket
til Brasilien og La Plata-Staterne. Navnlig har der i det forløbne Aar været
temmelig stærk Efterspørgsel efter Skibsrum for Varer bestemte til sidstnævnte
Stater, — Efterspørgsel, som de talrige Dampskibslinier, der ere
etablerede mellem Antwerpen og La Plata, ikke have været istand til at
dække. Under de overraskende Fremskridt,- som hine Stater fortiden gjøre,
synes der at være Grund til at antage, at dette Forhold endiau for en længere
Tid vil kunne vedvare, men under de vexlende Betingelser, som navnligen
Seilskibs-Bevcegelsen er underkastet, tør man ikke i denne Henseende
hengive sig til bestemte Forhaabninger.
I Tilslutning til foranstaaende Bemærkninger hidsættes en Fortegnelse
over de Fragtrater, som i det forløbne Aar ere blevne betalte vore Fartøier