Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

291
Exporten herover til andre Lande og især til oversøiske Steder er i vedvarende
Fremgang. Forretningen i ny Vare begyndte, overensstemmende med
det Sædvanlige, henimod Slutningen af Mai ; her noteredes da 45 Kilo Pakning
i Iste og 2den Kvalitet 22 og 21 Mark, og disse Priser holdt sig
omtrent indtil September. Siden indtraadte efterhaanden en Stigning, idet
nogle af de større norske Exportører forenede sig om ikke at sælge under
resp. 27 og 26 Mark ; og dette skal have bragt Afiaderne god Gevinst.
I Brasilien viste sig dog i 1887 Behovet mindre stærkt end i 1886,
idet man der fra Platastaterne efter Cholerafarens Ophør igjen modtog som
tidligere store Kvantiteter ferskt og billigt Kjød og saaledes ikke længer
behøvede, saaledes som da man havde afspærret sig imod Sygdommen, at
søge Surrogater i Fiskespise. Desuden fandt man Prisen, 30 Mark (for 58
Kilopakning), noget 110i.
I Stokfisk var Forretningen, saaledes som i de senere Aar har været
Tilfældet., ret iridskrænket, idet de italienske Markeder nu fordetmeste forsynes
direkte fra Norge, medens kun mindre Partier finde Anbringelse herover
paa oversøiske Pladse. Med Lofotfisken var man ialmindelighed ret vel
fornøiet, idet den fandtes god og tor, medens dette mindre var Tilfældet
med den finmarkske Vare. Priserne holdt sig temmelig stabilt: pr. 100 Kg.
fin Lofoten Vare M. 54--56, finmarksk 44-46 M.
Som Importlande for den herfra exporterede norske saltede og tørrede
Fisk kommer væsentlig i Betragtning Sydamerika, Spanien, Italien ; ogsaa
Mexiko, Cuba, Afrika og Philipinerne m. fl. Til Orientering angaaende Forholdet
mellem Hidførselen og Gjenudførselen af norsk saavelsom anden Klipog
Tørfisk i de senere Aar kan bemærkes, at ifølge den Hamburgske Statistik
indførtes her i Aarene 1885 og 1886 idethele resp. 33 632 og 45 940 DC,
deraf fra Norge 32 524 og 44 183; hvorimod herfra udførtes idethele 35 517
og 48 312 DC, deraf til Brasilien 7 846 og 15 558, til Platastaterne 9 557
og 10 736, til Italien 3 392 og 3 437, til den pyrenæiske Halvø 2 261
og 5 697.
Den i Tyskland fortiden stedfindende og med det nu forherskende økonomiske
System saa vel stemmende Bestræbelse efter at frigjøre sig fra Forsyning
til indenlandsk Forbrug med Fiskevarer fra andre Lande, som England
eller Skandinavien, og derigjennem at vinde et hidtil temmelig brakt
liggende Virkningsfeldt for det tydske Arbeide, har ogsaa i 1887 fundet
alsidig Understøttelse, idet man stedse mere overbeviser sig om, at Fiskerbefolkningen
bør forøges, hvorved tillige Rekruteringsomraadet for den tydske
voxende Krigsfiaade bevares eller udvides. Her findes overalt Stemning for
at den Befolkning, soin ved de Skibsfarten beherskende Forholde drives ud
af denne, i fortrinlig Grad bør egne sig til i Fiskeriet at finde Erstatning
for sit Tab ; kun synes denne Tanke noget mindre at finde Sympathi bos
de nærmeste AngjEeldende selv, end hos den øvrige Almenhed, idet Udsigten
til den temmelig oprivende Tjeneste, som Krigsmarinen har at besørge paa
alle Have og i tildels usunde Kolonier, kan fremstille sig i mindre lyse Farver
for dein, i hvis Lod det falder at skulle gavne sit Land paa denne Maade.
Man finder under disse Omstændigheder, at baade Rigsdagen og de enkelte
Staters Legislaturer næsten altid med Beredvillighed bevilge hvad der begjæres
i den her angivne Retning.
Blandt Foranstaltninger, hvortil aabnes Adgang i det under den preussiske
Landdags Behandling værende Statsbudget for 1888-1889 kan regnes
Anlæg af en Fiskerihavn med Lade- og Losseindretninger ved Norddeich
19*