Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

476
man i vedføiede Tabel II givet et Overslag for en saadan Reise, af hvilket
synes at fremgaa, at denne Fartsled vel fortjener vore Rederiers Opmærksomhed.
Naar ved Beregningen er forudsat, at Fartøjet gaar uassureret,
sker dette, dels fordi at man formener, at det i Almindelighed stærkt bør
tjlraades at indrette sig saaledes, at Selvassurance kan gjennernføres, dels
ogsaa fordi den omhandlede Fart, naar Hensyn tages til Faatalligheden af
de i samme stedfindende Havarier, synes kun at være forbunden med et
Minimum af Resico.
Foranstaltninger til Skibsfartens Fremme. Udgifter i
Ha vn en e. I Warnawbool har man paabegyndt en Forlængelse af Moloen,
der vil skaffe betydelig større og sikkrere Losseplads. Af langt større
Betydning er den for omtrent et halvt Aar siden aabnede Kanal, der forkorter
Opseilingen til Melbourne, idet den sparer Skibene Farten paa den
en engelsk Mil længere og ei ufarlige Krumning af Yarrafloden forbi „Humbug
Reach". Aabningen af denne Kanal i Forbindelse med skarp Konkurrence
mellem Eierne af Bugserdampskibe liar reduceret Bugseringspengene
op til Melbourne med omtrent en Trediedel.
Samtlige andre faste Udgifter saavel i Melbourne som i Koloniens
øvrige Havne ere fremdeles de samme som de have været i en længere
Række af Aar, med Undtagelse af Lodsafgifterne, der for ca. 2 Aar siden
bleve nedsatte fra 6V2 til 5 1/2 d pr. Ton for Fartøier under Seil fra Farvandet
udenfor „The Heads" op til „Melbourne Wharves", og forholdsvis for
andre Distancer.
Regulwre Seilskibslinier. Det henstilles til vore Rederiers
nærmere Overveielse. om der ikke kunde være Udsigt til lønnende Fart for
en regulær Jernseilskibslinie mellem de forenede Riger og Australien. Man
vover at tro, at en saadan vilde bave Udsigt til at bære sig, om der blev
sat igang 2 eller 3 Jernklipperskibe paa ca. 1 500 Tons, udgaaende enten
fra Fredrikstad eller Goteborg. Det maa vistnok medgives, at vore Fartøier
neppe vilde være fuldt ligestillede med de nu existerende engelske Liniers
Skibe i Konkurrencen om Fragter fra Australien til Europa, men dette vilde
antagelig mere end opveies ved vore Fartøiers præsumptivt lettere Adgang
til at erholde Udfragter hertil med Trælast. Desuden er det kun i Maanederne
Oktober—Februar, at „Hjemfragter" herfra kunne erholdes, medens Fartøierne
den øvrige Del af Aaret ville være henviste til at tage Stenkul fra New
South Wales til Ostindien eller Californien, for derfra at søge Fragt til
Europa, og i disse Markeder vilde man være ligestillet med de engelske.
Det tor vel derhos ansees sandsynligt, at et større Antal skandinaviske
Emigranter i de nærmeste Aar ville begive sig til Australien, og at disse
tildels vilde vælge at gaa med direkte Seilskibsleilighed, om saadan gaves.
En Dampskibslinie fra Norge eller Sverige vilde derimod for Tiden
neppe kunne give noget tilfredsstillende Resultat. Den nyoprettede tydske
Dampskibslinie er ogsaa, udelukkende betragtet som Rederiaffaire, en mislig
Spekulation, ihvorvel den ellers maa antages at have tilført Tydskla,nd saa
store Fordele, at dens Istandbringelse alligevel fra statsøkonomisk Synspunkt
var fuldt berettiget.