Uddrag af Aareberetninger fra de forende Rigers Konsuler for ... - SSB

202
Hvad fremdeles B y g angaar, er Importen i de første 5 ovennævnte Aar
gjennemsnitlig løbet op til 3 514 000 Qu., i de sidste til 4 000 000. Denne
Forøgelse af ikke fuldt 500 000 Qu. — hvilket er 1/2o lavere end hele det
forbrugte Kvantum — kan vanskelig ansees at have foraarsaget et Prisfald
fra 40 sh. 2 d i 1878 til 25. sh. 4 d. i 1887, især da det med denne Kornsort
tilsaaede Areal i Decenniets Løb er bleven formindsket med 1 4 Mill.
acres. Langt snarere turde dette maatte tilskrives dels Benyttelsen af Maltsurrogater
ved Bryggerierne dels ogsaa Mais til Foderbrug.
Importen af Havre udgjorde gjennemsnitlig pr. Aar i den første Femaarsperiode
3 026 000 Qu., i den sidste 3 804 000 Qu., hvorved Prisen faldt
fra 25 sh. 11 d. i 1877 til 16 ah. 3 d. i 1887 samt med større Progression
i de sidste Aar end tidligere. I Almindelighed tilskrives dette et øget Forbrug
af Mais, men undersøger man i Importlisterne, befindes Tilførslerne af
nævnte Kornart at have været ca. 1/4 Mill. Quarters mindre pr. Aar i de
sidste 5 Aar end i de nærmest foregaaende. Det Areal, paa hvilket Havre
er bleven avlet inden Storbritanien, er visselig blevet noget forøget i omhandlede
Periode men ingenlunde i saadan Grad, at et Tryk paa Priserne
har kunnet foranlediges deraf.
Det er imidlertid ubestrideligt, at omend de trykkede Tider vedvare,
omend Priserne paa Landmandens saavel Produkter soin Nødvendighedsvarer
ere lavere end i Mands Minde, gjør der sig dog et Lysglimt mere og mere
gjældende i disse dystre Forholde. Modløsheden begynder at give Plads
for fornyede Kraftanstrængelser ; man indseer mere og mere Nødvendigheden
af at indrette sin Økonomi efter forandrede Forholde, at Hvedeavlen ikke
længere ud.gjør den dominerende Faktor i Englands Jordbrug, men at dens
Plads maa indtages af Meieridriften, samt at paa denne Maade den omhandlede
Næringsvei endnu som før kan byde sine Dyrkere et lønnende Udbytte.
Væsentlig bidrager ogsaa hertil den Omstændighed, at et stadig større Antal
af Landets Jordeiere, hvilke som bekjendt kun undtagelsesvis selv bruge den
Jord, de besidde, have seet sig nødsagede til Eftergivelser paa Grund af
Forpagternes Mangel paa Evne til at opfylde sine Forpagtningskontrakter, der
vare afsluttede efter tidligere Dyrtidspriser, Eftergivelser, der for England
ansees gjennernsnitlig at svare til 10 (Yo af den til næsten 100 Mill. Y, St.
opgaaende aarlige Jordafgift og som paa det Nærmeste turde dække den
formindskede Indtægt af Hvedehøsten, der er foraarsaget af det i sidste Decennium
stedfundne Prisfald paa denne Kornsort, der beløber sig til ca. 20
sb. pr. Quarter. En umiddelbar Følge heraf er ogsaa, at medens i 1881
ikke mindre end 43 817 acres dyrket Jord i England og Wales laa øde ved
Mangel paa Dyrkere, var dette Tal i afvigte November gaaet ned til 25 284
acres, ligesom ogsaa talrige Jordeiendomme, som Eierne vare blevne nødte
til selv at drive i Mangel af villige Spekulanter, nu have fundet Forpagtere,
blandt hvilke ikke faa indflyttede Skotter, der vante ved tarveligere Forholde,
paa de nu nedsatte Forpagtningsvilkaar antages at kunne finde god
Fordel derved. Ligeledes har man sogt at komme de betrængte Landmænd
til Hjælp saavel gjennem direkte Nedsættelse af Skatterne som ogsaa derigjennem,
at deres skatbare Indtægt herefter beregnes efter dennes virkelige
Størrelse i Stedet for som hidtil efter den Forpagtningsafgift, de have havt
at erlægge, og som i de senere Aar ikke sjelden har oversteget den første.
Den gjennem ovenantydede Forandring i økonomien muliggjorte Indskrænkning
i Antallet af de Arbeidere, der tiltrænges til Jordens Drift i
Forening med en af Forholdene høilig fremkaldt Nødvendighed af ogsaa for
øvrigt saavidt muligt at nedsætte Driftsomkostningerne har foranlediget tal-