1. semesters projekt - Get a Free Blog

nye viden, vi får gennem vores projektforløb. Men man kan undre sig over, om vi overhovedet har lært nok redskaber i løbet af
semestret til at opnå horisontsammensmeltningen, hvor forståelse og mening opstår. 20 Temarammen for projektet har i lighed med
resten af semestret været Tekst: form og indhold. Dette har begrænset vores valg af problemformulering, men har også gjort, at de
lærte redskaber giver os en god mulighed for at opnå en horisontsammensmeltning, da de lærte redskaber har samme fokus som
temarammen for vores projekt. En anden undren er, om det overhovedet er muligt at opnå en horisontsammensmeltning, som har fokus
på Søvndals intention for talen. Det er svært at sætte sig ind i hans tanker, og hvad han helt præcist vil sige med talen. Dette skaber
altså en problematik, hvis man udelukkende fokuserer på afsenderens intention som den metodiske hermeneutik gør. De samme to
taler kan give mulighed for en anden forståelse og fortolkning end den, vi opnår i vores projekt. En anden forståelse og fortolkning
kan være i kraft af en anden problemformulering, vinkel på projektet og andre forforståelser og fordomme hos fortolkeren.
Ydermere har vi gjort os nogle epistemologiske overvejelser omkring vores projekts sandhedsværdi. Vi spørger os selv: Får vi reelt en
sand forståelse af Søvndals retoriske udvikling, når vores fortolkning er præget af vores forforståelse og fordomme? Uanset hvilket
emne man vælger at undersøge, gør forforståelse og fordomme sandhedsværdien for erkendelsen mindre ren.
Som menneske er vi konstant i den hermeneutiske cirkel, det er en betingelse for den menneskelige erkendelsesproces - det er her
vores forståelse af verden skabes. Men fordi vi konstant befinder os i den hermeneutiske cirkel, vil vi hele tiden skabe ny forforståelse
og dermed øge vores forståelseshorisont større. Vi vil subjektivt fortolke en genstand og denne fortolkning vil give os en ny
forforståelse. Derfor kan spørgsmålet om sand forståelse også tolkes som en proces der sker, når der aktivt deltages i en samtale om
Søvndals retoriske udvikling, hvorved sandhed opstår, altså en horisontsammensmeltning opnås. Et andet meget centralt spørgsmål er
mængden af empiri vi har valgt. Vil den mængde vi har valgt (to taler) at analysere ud fra kunne skabe et reelt billed af Søvndals
retoriske udvikling? Hvis vi havde valgt et større omfang af empirisk materiale, havde det resulteret i, at det var muligt at eksplicitere
Søvndals retoriske udvikling bedre, og dermed kunne vi have skabt et mere reelt billede af den retoriske udvikling. Grundet
temarammen og kravene til vores projekt, blev empirien begrænset, og derfor må vi gå ud fra at en mulig udvikling også vil kunne
ses ud fra blot to taler.
20 Højberg, Henriette, Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne,
9. Hermeneutik. Side 324
17