1. semesters projekt - Get a Free Blog

More documents

Recommendations

Info

Jakobson mener at disse seks faktorer gør sig gældende når en tekst formidles, men i praksis vil der sjældent være flere end en til tre faktorer, der dominerer i en konkret tekst. Dette betyder dog ikke at de andre faktorer ikke er tilstede. Ud fra hvilke funktioner der er dominerende i en konkret tekst, kan der siges noget om, hvilken genre netop denne tekst tilhører. Den referentielle sprogfunktion benyttes, når der refereres til noget uden for sproget selv f.eks. allerede eksisterende begivenheder, personer og steder. Denne faktor har altså både fokus på konteksten og den konkrete tekst. Under den referentielle sprogfunktion findes bl.a. nyhedsrapportager, som er meget fakta præget og objektiv. 23 Når der tales om den emotive sprogfunktion er det afsenderens forsøg på at give udtryk for egne holdninger i forbindelse med personens egen kommunikation. Her forsøger afsenderen at sætte fokus på sine følelser, sympatier samt meninger. Personlige breve og taler er et eksempel herpå. Modtageren er i fokus ved den konative funktion, her er modtageren omdrejningspunktet. I denne funktion forsøger afsenderen at overbevise modtageren og dermed få modtageren til at fortage en handling. Denne faktor ses fremtrædende i ordrer, befalinger, reklamer, love osv. 24 Endvidere kan en tekst gøre brug af den poetiske sprogfunktion, hvor meddelelsen kan fokusere på sig selv og eksperimentere med egne udtryk og indhold. Den poetiske sprogfunktion findes ikke kun i æstetiske værker som lyrik, romaner og dramaer men i alle tekster. Her indgår bl.a. rim og rytmer. 25 Den fatiske sprogfunktion er sjældent dominerende. Eksempler herpå kan være: ”Er I med”, ”øhh”, ”javel”, ”okay” mv. Den knytter sig til retoriske spørgsmål og tøveord 26 eller rette sagt kommunikation der har til formål at opretholde, vedligeholde eller bryde kontakten mellem afsender og modtager. Der findes sprog om sprog. Grammatikken fortæller noget om, hvordan et sprog skal opbygges korrekt, så vi kan kommunikere. Afhængigt af, hvorhenne man er i samfundets hierarki, forbinder man forskellige betydninger til bestemte ord - såkaldte koder. Det er her, den metasproglige funktion kommer ind i billedet, da den handler om, hvorledes koden ekspliciteres. Nogle koder i 23 Jakobson, Roman. Linguistics and poetics, Chapter 1. Side 55 24 Ibid Chapter 1. Side 55 25 Ibid Chapter 1. Side 57 26 20 Jørgensen Keld Gall. 1999, Stilistik i håndbog i tekst analyser. Gyldendal. s. 123
meddelelsen skal til tider diskuteres og kommenteres, da der skal være enighed om, hvad koden betyder. Dansksproget er en sammenvævet kode, der gør sig gældende i forskellige sammenhænge afhængigt af, hvor man kommer fra, kvinde eller mand osv. Når fokus er på disse koder, kommer den metasproglige sprogfunktion for alvor til udtryk. 27 Jakobson grundsyn er, at vi ikke kan komme uden om sprog, da sprog ifølge Jakobson er grundlæggende for menneskets forståelse. Når der tales om, hvad Jakobsons kommunikationsmodel gør for en tekst, så er det netop en helhedsforståelse, der skal kigges på. Jakobsons fokus på sproget er relevant for vores projekt, da vi netop ser på Søvndals sproglige og retoriske udvikling. Yderligere er helhedsforståelsen central, når der tales om politiske taler, og hvordan budskabet når frem til og bliver modtaget af tilhørerne. På baggrund af vigtigheden af helhedsforståelsen, har vi valgt både at have fokus på talerne, og senere diskutere talerne i forhold til deres individuelle kontekst. Kommunikationsmodellen giver en forståelse af en tekst på et mere analytisk plan, da man via Jakobsons model deler teksten ned i mindre enheder for til sidst at samle det i en større helhed, der på den måde skaber en større forståelse af teksten. En meget kendt form for disponering af taler er at skabe en indledning, derefter indhold og til sidst en afslutning. Denne form kaldes også hoved-krop-hale metoden eller det mere kendte udtryk ”fiske modellen” 28 Talens opbygning . Kort sagt inddeles talen i de tre overstående emner for på den måde at give talen en overskuelig struktur. Dét at skabe en model for en tale handler om at have selve teksten i fokus og vurdere, hvordan budskabet skal ekspliceres ud til modtageren. Derfor knytter den metasproglige funktion sig op af talens opbygning. Det er vigtigt at have fokus på koden, da den skal passe til den kontekst talen skal ekspliceres i. Første del af fiskemodellen, som er indledningen, kaldes Exordium eller ”hovedet”. Denne første del af talen er relativ kort, og det er i indledningen, at der skabes kontakt til modtageren. Det er her førstehåndsindtrykket bliver givet. Det er derfor vigtigt, at interessen til afsenderens tale bliver vækket under Exordium, da det vil være svært at formidle resten af talen, hvis ikke publikum har lyst til at lytte. Exordium kan eksempelvis startes ved, at talens relevans for publikum forklares. Talen kan dog også 27 Austin, J.L. How to do things with words. s.141. Nyt Nordisk forlag. 1979. 28 Kjøller, Klaus. Bog om at holde taler, s. 127-167. Aschehougs. 2002. 21
Page 1 and 2: Mia Josiassen _____________________
Page 3 and 4: Sprogfunktioner - Afslutningsdebatt
Page 5 and 6: Indledning I vores indledning vil v
Page 7 and 8: Projektets temaramme Vores temaramm
Page 9 and 10: vi i diskussionsafsnittet. Forandri
Page 11 and 12: Politisk retorik Når der er tale o
Page 13 and 14: og historie i vores problemformuler
Page 15 and 16: Vi er dog bevidste om at ”de brud
Page 17 and 18: nye viden, vi får gennem vores pro
Page 19: Teori Formålet med denne analysemo
Page 23 and 24: muligt i forhold til opbygningen. S
Page 25 and 26: etydningsmæssige modsætninger og
Page 27 and 28: Der kan dog ved overdrevent brug v
Page 29 and 30: performative sproghandlinger, som e
Page 31 and 32: Appelformer Appelformer 53 54 er m
Page 33 and 34: I videns- og teknologisamfundet ska
Page 35 and 36: Analyse Indledning Vi har valgt at
Page 37 and 38: Søvndal skifter emne. ”(...)for
Page 39 and 40: ”Det er dig, George Bush. Og med
Page 41 and 42: ”Hvis Danmark skal tilbage på sp
Page 43 and 44: For at skabe relation til sine modt
Page 45 and 46: fra Texas.” 83 ”Sheriffen fra T
Page 47 and 48: at skærpe tilhørernes opmærksomh
Page 49 and 50: viceforsvarsministeren, som førnæ
Page 51 and 52: I citatet konkluderer Søvndal, at
Page 53 and 54: ”Det var ikke pænt gjort, sådan
Page 55 and 56: Jeg er ikke anti-amerikansk. Jeg in
Page 57 and 58: Sproghandlinger i Bush-talen Gennem
Page 59 and 60: Argumentationsanalyse - Bush-talen
Page 61 and 62: Argumentationsanalyse - afslutnings
Page 63 and 64: Appelformer i Bush-talen Søvndal b
Page 65 and 66: ”Prøv blot at forestille Jer de
Page 67 and 68: sine argumenter et meget personligt
Page 69 and 70: Diskussion Vi vil i det følgende a
Page 71 and 72:
I forhold til Bush-talen kan man g
Page 73 and 74:
esluttede, at det ville være mest
Page 75 and 76:
2005 og bloggen. Man kan derfor sæ
Page 77 and 78:
da SF var Socialdemokraternes store
Page 79 and 80:
mennesket Villy, der også kan lave
Page 81 and 82:
eksempel om besøg på plejehjem152
Page 83 and 84:
Den retoriske udvikling har spillet
Page 85 and 86:
Selvom Fogh fik mange kvindelige v
Page 87 and 88:
Procesbeskrivelse Den 25/9 2009 hav
Page 89 and 90:
Skema for arbejdsfordelingen Vi har
Page 91 and 92:
Litteraturliste Taler Søvndal, Vil
Page 93 and 94:
http://www.bt.dk/politik/25-hemmeli
Page 96 and 97:
96 Bilag 1: ”Fra minimalstat til
Page 98 and 99:
98 Så megen medmenneskelighed og s
Page 100 and 101:
mulighed. Ret skal være ret: Det e
Page 102 and 103:
Jeg tror, at mange danskere undrer
Page 104 and 105:
trol, for meget papir. Det sluger t
Page 106 and 107:
Det var ikke pænt gjort, sådan at
show all

1. semesters projekt - Get a Free Blog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?