1. semesters projekt - Get a Free Blog

More documents

Recommendations

Info

6 tale fra den røde fløj opførte Rasmus Brask, som var Socialdemokratisk byrådskandidat og formand for DSU. Han ville øve sig på sin retorik op til regionsvalget, og derfor var han ligesom gruppen af unge mennesker mødt op forventningsfulgt i håb om at få gode råd fra den vise Anders Dybdal. Og også han havde håb om at blive en retorisk vismand som den store Dybdal. En efter en skulle gruppens personer fremføre deres taler. Alle var meget nervøse, det var jo for selveste Anders Dybdal talen skulle fremføres. Pludselig fik en af gruppens medlemmer kolde fødder, og hun turde ikke fremføre sin tale. Bleg som et lig, stiv som et bræt og stum som H.C. Andersens nattergal så hun ud, og ingen troede i deres vildeste fantasi, at hun nogensinde ville træde op på talerstolen. Men ved hjælp fra fællesskabet og den positive stemning i rummet overvandt den stakkels pige frygten og gjorde det umulige – hun trådte op på talerstolen. Her fremførte hun sin tale og oplevede en sejr, idet hun overvandt sin frygt, og de var alle i gruppen meget stolte af sig selv og hinanden. Da gruppen igen befandt sig udenfor den røde dør, stod det pludselig klart for dem hvilken udfordring, det er at være politiker og skulle tænke over sin retorik konstant. Gruppen havde nu fået en indsigt i, hvilke bagtanker og overvejelser der ligger bag en politisk tale, og de følte sig nu klar til at påbegynde processen med retorikken i fokus. Retorik havde tændt et lys i dem, og de var alle spændte på at undersøge dette begreb nærmere. De glædede sig over, at de næste måneder ville give dem endnu mere lærdom, og de var alle meget entusiastiske. De kæmpede gennem processen med blod, sved og tårer og da de stod med deres færdige produkt på afleveringsdagen, var de alle meget stolte. Fra eventyr til virkelighed Vi har forsøgt i vores lille eventyr at illustrere baggrunden for vores interesse og inspiration. Retorik er vores omdrejningspunkt og til seminariet med Anders Dybdal gik det for alvor op for os, at det var dette emne vi skulle beskæftige os med. Det er med henblik på seminariet, at vi har valgt at indlede vores projekt med netop dette eventyr. Eventyret er et godt billede af den situation, som vi i begyndelsen af projektforløbet befandt os i. Her var vores forestillinger og tanker mere kaotiske og drømmende. Usikkerhed fyldte en stor del indeni os, da et universitetsprojekt var noget nyt for os alle, og vi var næsten på bar bund. Mødet med Anders Dybdal fik os til at se mere klart på tingene, og vi fik nu oplevet retorikken i praksis. Efter seminariet var vi i gruppen enige om at det var den retoriske vej vi skulle gå, og det stod herefter mere klart for os, hvordan vi skulle forholde os til selve opgaven.
Projektets temaramme Vores temaramme er ”tekst: form og indhold” og det er denne temaramme, der har været et medbestemmende parameter for projektet. På første semester er teksten det centrale og begrebet forstås i denne sammenhæng relativt snævert. Pointen er her at vi skal ned på bogstavniveau og på den måde analysere en tekst. For at opfylde temarammen har det været naturligt for os at tage fat i taler som en form for tekst, og derfor er valget af analyseobjekter faldet på henholdsvis ”De brudte løfters regering” og ”Fra minimalstat til vasalstat”, der begge er skrevet Villy Søvndal. Selvom det er mundtlige taler, ligger de begge tæt op af temarammen, da de også eksisterer i form af skrevne tekster. Temarammen har således haft stor indflydelse på vores tilgang til projektet. Det er med denne tilgang at vi vil koble vores interesse for retorikken til temarammen. Den analyse, der opstår grundet opfyldelsen af temarammen, danner således baggrund for vores videre arbejde med den retoriske udvikling. Valg af politiker Valget af Villy Søvndal som fokuspunkt, stod klart efter mange overvejelser og diskussioner. Vi var både omkring Helle Thorning Smidt og Anders Fogh Rasmussen, men vi valgte dem begge fra, da vi ikke mente, at de har gennemgået en ligeså tydelig retorisk udvikling gennem de seneste år som Søvndal. Dog perspektiverer vi til Foghs udvikling fra hård og kontant leder til den ”lyseblå” Fogh under valgkampen 2007. Vi blev grebet af en undren omkring Søvndals stigende popularitet, og derfor ønskede vi at undersøge baggrunden for denne udvikling nærmere. Folkelighed fyldte meget i vores tanker, og vi var nysgerrige om, hvorvidt denne folkelighed havde nogen sammenhæng med hans udvikling. Derfor diskuterer vi hans jordnære folkelighed og ironi i diskussionsafsnittet. Derudover blev vi hurtigt opmærksomme på, at Søvndal var på ”retorikskole” op til valget i år 2007, og han har derved fået hjælp af Rhetorica i en forbedring af sin retorik. Dette bekræftede vores interesse for at se på en retorisk udvikling mellem år 2005 og år 2008. Vi blev nysgerrige om, hvorvidt denne retoriske udvikling ville være tydelig i en analyse af de to valgte taler. For at komme omkring vores interessepunkter, var det indlysende, at det var nødvendigt at se på Søvndals retoriske udvikling for på den måde at kunne forene vores interesser med temarammen. Vores interessepunkter forenes med temarammen igennem valget af Søvndal som politiker. Ved at arbejde med hans retoriske udvikling i talerne vil vi kunne besvare både vores interesse i hans folkelighed, stigende popularitet og 7
Page 1 and 2: Mia Josiassen _____________________
Page 3 and 4: Sprogfunktioner - Afslutningsdebatt
Page 5: Indledning I vores indledning vil v
Page 9 and 10: vi i diskussionsafsnittet. Forandri
Page 11 and 12: Politisk retorik Når der er tale o
Page 13 and 14: og historie i vores problemformuler
Page 15 and 16: Vi er dog bevidste om at ”de brud
Page 17 and 18: nye viden, vi får gennem vores pro
Page 19 and 20: Teori Formålet med denne analysemo
Page 21 and 22: meddelelsen skal til tider diskuter
Page 23 and 24: muligt i forhold til opbygningen. S
Page 25 and 26: etydningsmæssige modsætninger og
Page 27 and 28: Der kan dog ved overdrevent brug v
Page 29 and 30: performative sproghandlinger, som e
Page 31 and 32: Appelformer Appelformer 53 54 er m
Page 33 and 34: I videns- og teknologisamfundet ska
Page 35 and 36: Analyse Indledning Vi har valgt at
Page 37 and 38: Søvndal skifter emne. ”(...)for
Page 39 and 40: ”Det er dig, George Bush. Og med
Page 41 and 42: ”Hvis Danmark skal tilbage på sp
Page 43 and 44: For at skabe relation til sine modt
Page 45 and 46: fra Texas.” 83 ”Sheriffen fra T
Page 47 and 48: at skærpe tilhørernes opmærksomh
Page 49 and 50: viceforsvarsministeren, som førnæ
Page 51 and 52: I citatet konkluderer Søvndal, at
Page 53 and 54: ”Det var ikke pænt gjort, sådan
Page 55 and 56: Jeg er ikke anti-amerikansk. Jeg in
Page 57 and 58:
Sproghandlinger i Bush-talen Gennem
Page 59 and 60:
Argumentationsanalyse - Bush-talen
Page 61 and 62:
Argumentationsanalyse - afslutnings
Page 63 and 64:
Appelformer i Bush-talen Søvndal b
Page 65 and 66:
”Prøv blot at forestille Jer de
Page 67 and 68:
sine argumenter et meget personligt
Page 69 and 70:
Diskussion Vi vil i det følgende a
Page 71 and 72:
I forhold til Bush-talen kan man g
Page 73 and 74:
esluttede, at det ville være mest
Page 75 and 76:
2005 og bloggen. Man kan derfor sæ
Page 77 and 78:
da SF var Socialdemokraternes store
Page 79 and 80:
mennesket Villy, der også kan lave
Page 81 and 82:
eksempel om besøg på plejehjem152
Page 83 and 84:
Den retoriske udvikling har spillet
Page 85 and 86:
Selvom Fogh fik mange kvindelige v
Page 87 and 88:
Procesbeskrivelse Den 25/9 2009 hav
Page 89 and 90:
Skema for arbejdsfordelingen Vi har
Page 91 and 92:
Litteraturliste Taler Søvndal, Vil
Page 93 and 94:
http://www.bt.dk/politik/25-hemmeli
Page 96 and 97:
96 Bilag 1: ”Fra minimalstat til
Page 98 and 99:
98 Så megen medmenneskelighed og s
Page 100 and 101:
mulighed. Ret skal være ret: Det e
Page 102 and 103:
Jeg tror, at mange danskere undrer
Page 104 and 105:
trol, for meget papir. Det sluger t
Page 106 and 107:
Det var ikke pænt gjort, sådan at
show all

1. semesters projekt - Get a Free Blog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?