1. semesters projekt - Get a Free Blog

More documents

Recommendations

Info

på tv-skærmen. 143 Søvndal er netop en politiker, som får meget opmærksomhed i medierne. ”Infomedias analysechef, Niels Christiansen, betegner dækningen af SF som »markant positiv.« Således var 66 pct. af den samlede mediedækning enten positiv eller neutral, mens 34 pct. af dækningen indeholdt en kritisk vinkel” 144 Citatet viser, at Søvndal og SF har medvind i medierne. Man kan derved spørge sig selv, om SF’s stigende popularitet er medieskabt. Medierne skal fungere som et civilt forum med debat mellem borgere og politikere. Derfor er det vigtigt, at medierne sikrer sig, at der er lige adgang til medierne, og at der er en fair behandling af alle i mediedækningen. Man kan jf. medialiseringen være af den overbevisning, at nogle medieformer favoriserer bestemte personer eller emner. Et eksempel på dette er Henning Tjørnehøj som er socialdemokratisk historiker, der mener, at aviserne Politiken og Information burde støtte socialdemokraterne bedre. 145 Denne holdning kan kobles sammen med medialiseringen, og det at medierne på sin vis vælger, hvilke politikere der skal fokuseres på. I forhold til medialiseringen og denne problematik kan der også ses på pressefriheden, og det som den betyder for mediedækningen af politikere. Pressen kan frit vælge, hvem de ønsker, der skal favoriseres, og det kan fremstå uretfærdigt for nogle politikere, hvis de føler sig ”snydt”. Yderligere skal medierne fungere som den 4. statsmagt, der er ”vagthund overfor magthaverne”, hvilket vil sige, at de skal være kritiske overfor de politiske aktører. 146 Da det er mediernes opgave at være på ”vagt” overfor politikerne, kan det undre nogen, at Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard er blandt de politikere, som får mest opmærksomhed i de danske medier. 147 Og yderligere er det bemærkelsesværdigt, at det ovenstående citat viser, at størstedelen af medierne enten er neutrale eller positive overfor Søvndal og partiet SF. 148 Et eksempel på den positive mediedækning af Søvndal kan være i valgkampen 2007. Da det viste sig, at Søvndal havde givet forkerte oplysninger om, hvor mange plejehjem han har besøgt gennem valgkampen, gendriver han ved at sige: ”Det er jeg ked af, jeg blandede nogle ting sammen.” Han forsvarer sig selv ved at fremstå som 143 Rasmussen, Finn. Massemedier og politisk kommunikation, 2007. Columbus. Side 41 144 http://www.berlingske.dk/politik/analyse-medier-danser-efter-soevndals-pibe 145 http://www.ugebreveta4.dk/2009/200903/Baggrundoganalyse/Socialdemokraterne_ignoreres_af_medierne.aspx 146 Rasmussen, Finn. Massemedier og politisk kommunikation, 2007. Columbus. Side 15-18 147 http://www.ugebreveta4.dk/2009/200903/Baggrundoganalyse/Socialdemokraterne_ignoreres_af_medierne.asp 148 78 http://www.ugebreveta4.dk/2009/200903/Baggrundoganalyse/Socialdemokraterne_ignoreres_af_medierne.aspx
mennesket Villy, der også kan lave fejl. Medierne forholdte sig ikke mere kritisk overfor dette, hvilket kan begrundes i den medieskabte folkelighed, som Søvndal repræsenterer. Både medierne og hans vælgere elsker ham, men spørgsmålet er, om det er et bevidst valg fra mediernes side at være så positive overfor ham og om medierne er grunden til Søvndal og partiets fremgang. Det er igen tydeligt at konstatere, at det ikke udelukkende er en retorisk udvikling der ligger til grunde for Søvndals og SF’s stigende popularitet. Folkelighed og ironi En stor del af Søvndals popularitet grunder i den folkelighed, som for det meste kommer på tale, når man skal beskrive ham. Folkeligheden er til en vis grad medieskabt, men bunder også i Søvndals væremåde og fysiske fremtræden. Denne folkelighed omtales i mange artikler, men der ingen, der definerer den. Derfor har det heller ikke været muligt at koble den til vores analyse. Det er dog ligeledes umuligt at skrive om Søvndal i næsten hvilken som helst kontekst uden også at berøre folkeligheden, da den i medierne får en stor del af skylden for hans popularitet. Vores analyse viser, at specielt ironien spiller en stor rolle i Søvndals måde at formulere sine taler på. Ironien spiller også en stor rolle i den danske humor, hvilket kan bruges til at forklare, hvorfor så mange mennesker ser Søvndal som folkelig. Samtidig har Søvndal, som vi flere gange har nævnt, tillagt sig en evne til at formulere sine budskaber mere præcist, så den almene borger kan forstå dem, og relatere til dem. Ser man samtidig på især afslutningsdebatten, ser man et eksempel på, at Søvndal benytter sin position som folketingspolitiker til at fungere som talerør for specifikke grupper af vælgere. I dette tilfælde taler han på vegne af de offentlige ansatte. Dette er også en af de ting, der gør, at Søvndal kommer til at virke folkelig. På denne måde kommer han til at virke som ”folkets repræsentant på Christiansborg”, og mindsker derved afstanden til vælgerne. Denne tætte relation til vælgerne synes at være Søvndals største styrke men samtidig også hans største svaghed. For selvom mange af vælgerne måske holder af Søvndal, er det de færreste, der kan se ham som minister på en af de ”tungere” ministerposter. Derfor kan man argumentere for, at Søvndals folkelighed kun vil hjælpe ham noget af vejen, men ikke kan give ham statsministerposten. Dog skal man nok også tage Søvndals fysiske fremtræden i betragtning. Ser man ham i sammenhæng med politikere som Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen virker han mere jordnær. Han har sjældent den klassiske ”slips-og-jakke”-uniform/ jakkesæt på, som mange politikere sværger til, men bliver oftest vist med åbenstående skjorte, og med sin pibe. Dette giver et indtryk hos mange mennesker af en person, der er afslappet, men stadig holder fast i sine værdier og holdninger. Derudover 79
Page 1 and 2:
Mia Josiassen _____________________
Page 3 and 4:
Sprogfunktioner - Afslutningsdebatt
Page 5 and 6:
Indledning I vores indledning vil v
Page 7 and 8:
Projektets temaramme Vores temaramm
Page 9 and 10:
vi i diskussionsafsnittet. Forandri
Page 11 and 12:
Politisk retorik Når der er tale o
Page 13 and 14:
og historie i vores problemformuler
Page 15 and 16:
Vi er dog bevidste om at ”de brud
Page 17 and 18:
nye viden, vi får gennem vores pro
Page 19 and 20:
Teori Formålet med denne analysemo
Page 21 and 22:
meddelelsen skal til tider diskuter
Page 23 and 24:
muligt i forhold til opbygningen. S
Page 25 and 26:
etydningsmæssige modsætninger og
Page 27 and 28: Der kan dog ved overdrevent brug v
Page 29 and 30: performative sproghandlinger, som e
Page 31 and 32: Appelformer Appelformer 53 54 er m
Page 33 and 34: I videns- og teknologisamfundet ska
Page 35 and 36: Analyse Indledning Vi har valgt at
Page 37 and 38: Søvndal skifter emne. ”(...)for
Page 39 and 40: ”Det er dig, George Bush. Og med
Page 41 and 42: ”Hvis Danmark skal tilbage på sp
Page 43 and 44: For at skabe relation til sine modt
Page 45 and 46: fra Texas.” 83 ”Sheriffen fra T
Page 47 and 48: at skærpe tilhørernes opmærksomh
Page 49 and 50: viceforsvarsministeren, som førnæ
Page 51 and 52: I citatet konkluderer Søvndal, at
Page 53 and 54: ”Det var ikke pænt gjort, sådan
Page 55 and 56: Jeg er ikke anti-amerikansk. Jeg in
Page 57 and 58: Sproghandlinger i Bush-talen Gennem
Page 59 and 60: Argumentationsanalyse - Bush-talen
Page 61 and 62: Argumentationsanalyse - afslutnings
Page 63 and 64: Appelformer i Bush-talen Søvndal b
Page 65 and 66: ”Prøv blot at forestille Jer de
Page 67 and 68: sine argumenter et meget personligt
Page 69 and 70: Diskussion Vi vil i det følgende a
Page 71 and 72: I forhold til Bush-talen kan man g
Page 73 and 74: esluttede, at det ville være mest
Page 75 and 76: 2005 og bloggen. Man kan derfor sæ
Page 77: da SF var Socialdemokraternes store
Page 81 and 82: eksempel om besøg på plejehjem152
Page 83 and 84: Den retoriske udvikling har spillet
Page 85 and 86: Selvom Fogh fik mange kvindelige v
Page 87 and 88: Procesbeskrivelse Den 25/9 2009 hav
Page 89 and 90: Skema for arbejdsfordelingen Vi har
Page 91 and 92: Litteraturliste Taler Søvndal, Vil
Page 93 and 94: http://www.bt.dk/politik/25-hemmeli
Page 96 and 97: 96 Bilag 1: ”Fra minimalstat til
Page 98 and 99: 98 Så megen medmenneskelighed og s
Page 100 and 101: mulighed. Ret skal være ret: Det e
Page 102 and 103: Jeg tror, at mange danskere undrer
Page 104 and 105: trol, for meget papir. Det sluger t
Page 106 and 107: Det var ikke pænt gjort, sådan at
show all

1. semesters projekt - Get a Free Blog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?