1. semesters projekt - Get a Free Blog

More documents

Recommendations

Info

startes ved: En fremførelse af talens disposition, et retorisk spørgsmål eller en præsentation af eventuelle uoverensstemmelser. Det handler altså fra afsenderens side om at give et indtryk til modtageren omkring, hvad det er, de kan vente sig af talen, da dette er talens anslag. Derefter består talen af selve indholdet, som kaldes Corpus altså ”kroppen”. Denne del fylder størstedelen af talen, nærmere sagt omkring firs procent. 29 Der skal være en klar struktur, og det er i Corpus, at de centrale budskaber skal udspilles. Det handler om at fortælle afsenderens standpunkter, dog skal vedkommende være påpasselig med ikke at give for mange argumenter til disse standpunkter, da det vil skabe mere forvirring end gavn. Det er bedre at have få argumenter, så der er plads til at skabe forståelse og refleksion over standpunktet hos modtageren. 30 Derfor er det også vigtigt, at de opsatte påstande bliver underbygget med fakta, så afsenderens påstand virker mere troværdig. Corpus kan deles op i underemner. Narratio er en fortællende del, som beskriver baggrunden for emnet. Narratio er ofte første del af corpus. Argumentatio er argumentationsdelen i corpus, som skal overbevise tilhørerne om at tænke, føle og handle på en bestemt måde. Argumentatio fremkommer ofte som en del af corpus, her er Probatio første del af Argumentatio, hvor taleren fremfører sine egne argumenter. Refutatio er anden del af Argumentatio, hvor taleren gendriver modstanderens argumenter. Selvom dette er den klassiske måde at strukturere en tale på, kan der forekomme variationer i f.eks. rækkefølgen af de forskellige dele, ligesom nogle dele kan være undladt. Den sidste del i fiske-modellen er afslutningen som kaldes for Peroratio eller ”halen”. Peroratio skal understrege budskaberne i talen og det faktum, at talen snart er slut. Samtidig skal der i denne del af talen fremtræde en gennemgående rød tråd gennem hele talen. I nogle taler vælger afsenderen at lave et kort resume af talens vigtigste pointer for at understrege talens hovedpunkter hos publikum. Men det vigtigste for halen/Peroration er, at der ”slås et svip med halen” til sidst. Det kan være et overraskelsesmoment for modtagerne, hvilket eksempelvis kan være afsenderen, som fremlægger et nyt helt anderledes perspektiv på emnet. Afslutningen skal resultere i, at der er blevet skabt en tilslutning og handling hos modtagerne. Ved at bruge en bestemt opbygning når en tale skal disponeres, skaber man en struktur og orden, så der er sammenhæng gennem hele talen. På den måde skabes en tale, der ikke virker rodet og ustruktureret, men i stedet fanger modtagerne bedst 29 Hald, 2008, Præsentation og formidling s. 66 30 22 Berger og Jensen, 2003, talerteknik – en håndbog i retorik. S. 43
muligt i forhold til opbygningen. Stilistisk analyse Stilistik handler om stil og måden hvorpå en tekst fremtræder. Det er altså her teksten, ordene og ordniveauet der er omdrejningspunktet. Ligesom når man ser på metafunktionen i Jakobsons model, er det selve ordniveauet, der er kernen i stilistikken. Både i Jakobsons model og i stilistikken, beskrives betydningen af selve ordet, og dermed er det en slags brugsanvisning til forståelsen af sproget. Stilistik kan også kobles til den poetiske funktion, da den handler om æstetik og sprogklang hvilket også ses tydeligt i spørgsmålet om stil. Begge emner tager udgangspunkt i sproget selv, og hvorledes sproget formes. Troper kan defineres som en bestemt form for billedsprog. De forskellige troper udgør en helhed og i vores analyse, er det metaforer, vi fokuserer på. 31 Troper Metafor Metafor 32 er et sprogligt billede og betyder overføring. Metaforer fungerer på ordniveau, da det ofte erstatter et ord eller et led med et andet, der giver en overført betydning. Den er produktiv og kan afdække nye aspekter af velkendte fænomener ved at beskrive dem i et nyt lys. Derudover kan metaforer afdække det ukendte ved at holde det op overfor det kendte. Et eksempel på en metafor kan være ordet ”nåleøje”, der både giver associationer hver for sig og sammen. Der findes både døde og levende metaforer. Døde metaforer er metaforer, der ikke længere opfattes som en metafor af modtageren, de er altså blevet så almindelige i sproget, at vi ikke længere opfatter dem som billeder. En levende metafor er omvendt en metafor, der stadig skaber en billeddannelse hos modtageren. Metaforer kan også være ord gennem en tekst, der tilsammen giver et større billede af et tema i teksten, dette bruges ofte i digte. Denne form for metafor er altså ord gennem en tekst der i tekstens hele giver et større billede omkring tekstens omdrejningspunkt eller budskab. 33 31 Jørgensen Keld Gall. 1999, Stilistik i håndbog i tekst analyser. Gyldendal. s. 67- 107 32 Ibid s.71 - 79 33 Ibid s.71 - 79 23
Page 1 and 2: Mia Josiassen _____________________
Page 3 and 4: Sprogfunktioner - Afslutningsdebatt
Page 5 and 6: Indledning I vores indledning vil v
Page 7 and 8: Projektets temaramme Vores temaramm
Page 9 and 10: vi i diskussionsafsnittet. Forandri
Page 11 and 12: Politisk retorik Når der er tale o
Page 13 and 14: og historie i vores problemformuler
Page 15 and 16: Vi er dog bevidste om at ”de brud
Page 17 and 18: nye viden, vi får gennem vores pro
Page 19 and 20: Teori Formålet med denne analysemo
Page 21: meddelelsen skal til tider diskuter
Page 25 and 26: etydningsmæssige modsætninger og
Page 27 and 28: Der kan dog ved overdrevent brug v
Page 29 and 30: performative sproghandlinger, som e
Page 31 and 32: Appelformer Appelformer 53 54 er m
Page 33 and 34: I videns- og teknologisamfundet ska
Page 35 and 36: Analyse Indledning Vi har valgt at
Page 37 and 38: Søvndal skifter emne. ”(...)for
Page 39 and 40: ”Det er dig, George Bush. Og med
Page 41 and 42: ”Hvis Danmark skal tilbage på sp
Page 43 and 44: For at skabe relation til sine modt
Page 45 and 46: fra Texas.” 83 ”Sheriffen fra T
Page 47 and 48: at skærpe tilhørernes opmærksomh
Page 49 and 50: viceforsvarsministeren, som førnæ
Page 51 and 52: I citatet konkluderer Søvndal, at
Page 53 and 54: ”Det var ikke pænt gjort, sådan
Page 55 and 56: Jeg er ikke anti-amerikansk. Jeg in
Page 57 and 58: Sproghandlinger i Bush-talen Gennem
Page 59 and 60: Argumentationsanalyse - Bush-talen
Page 61 and 62: Argumentationsanalyse - afslutnings
Page 63 and 64: Appelformer i Bush-talen Søvndal b
Page 65 and 66: ”Prøv blot at forestille Jer de
Page 67 and 68: sine argumenter et meget personligt
Page 69 and 70: Diskussion Vi vil i det følgende a
Page 71 and 72: I forhold til Bush-talen kan man g
Page 73 and 74:
esluttede, at det ville være mest
Page 75 and 76:
2005 og bloggen. Man kan derfor sæ
Page 77 and 78:
da SF var Socialdemokraternes store
Page 79 and 80:
mennesket Villy, der også kan lave
Page 81 and 82:
eksempel om besøg på plejehjem152
Page 83 and 84:
Den retoriske udvikling har spillet
Page 85 and 86:
Selvom Fogh fik mange kvindelige v
Page 87 and 88:
Procesbeskrivelse Den 25/9 2009 hav
Page 89 and 90:
Skema for arbejdsfordelingen Vi har
Page 91 and 92:
Litteraturliste Taler Søvndal, Vil
Page 93 and 94:
http://www.bt.dk/politik/25-hemmeli
Page 96 and 97:
96 Bilag 1: ”Fra minimalstat til
Page 98 and 99:
98 Så megen medmenneskelighed og s
Page 100 and 101:
mulighed. Ret skal være ret: Det e
Page 102 and 103:
Jeg tror, at mange danskere undrer
Page 104 and 105:
trol, for meget papir. Det sluger t
Page 106 and 107:
Det var ikke pænt gjort, sådan at
show all

1. semesters projekt - Get a Free Blog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?