1. semesters projekt - Get a Free Blog
1. semesters projekt - Get a Free Blog
1. semesters projekt - Get a Free Blog
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
mange løfter efter valget.<br />
Kommisiverne bruger Søvndal også, da han forpligter sig på, at SF vil indføre en række ændringer, hvis de bliver valgt ind i en<br />
regering. Et eksempel på dette er, da han lover, at SF vil sænke CO2 forbruget med 50 procent inden 2025. Han fremkommer<br />
dermed selv med valgløfter. Ved hjælp af disse kommisiver hjælper han også sine deklarationer på vej, og sørger for at disse<br />
kommer til at virke troværdige. Denne troværdighed bliver så igen hjulpet på vej af, at han taler til sine vælgere i øjenhøjde,<br />
han takker f.eks. de offentlig ansatte, der strejkede for bedre løn. Ved at benytte sig af ordet tak, bruger Søvndal den<br />
ekspressive sproghandling for at vise sin taknemmelighed.<br />
”Jeg håber, at regeringen og paraden af ministre hernede kan svare på det. For folk ude i virkeligheden forstår det ikke, og for at<br />
være helt ærlig, så gør jeg faktisk heller ikke.” 110<br />
Ovenstående citat mindsker afstanden mellem Søvndal som partiformand, og den ”almindelige” vælger. Han får sig selv til at<br />
fremstå mere menneskelig, og selvom han er partiformand, har han stadig en personlig mening.<br />
Den eneste sproghandling, som Søvndal ikke benytter sig af på noget tidspunkt i talen, er direktiver. Han fortæller ikke, hvad<br />
vælgerne skal gøre, men fremlægger blot sine synspunkter, og lader tilhøreren træffe sine egne beslutninger. Dette virker som<br />
et klogt valg, da han på den måde undgår f.eks. at sige ”stem på SF”, men i stedet får det til at virke som vælgerens eget valg.<br />
Ved at undlade at bruge direktiver i Afslutningsdebatten, gør Søvndal sine argumenter mere acceptable for tilhøreren. I Bushtalen<br />
kommer de mange direktiver let til at virke overdrevne, og det virker som om, Søvndal vil tvinge tilhøreren til at være enig<br />
med ham. Da direktiverne ikke eksisterer i Afslutningsdebatten, virker det mere, som om at det er tilhørerens eget valg, hvorvidt<br />
man vil være enig med ham eller ej.<br />
110 Søvndal, Villy. 2008, De brudte løfters regering, s. 2, linie 10-11<br />
58