1. semesters projekt - Get a Free Blog

Yderligere gør Søvndal også brug af en epanastrofe, hvilket skaber kontinuitet. 98:
”På trods af alle de gener, som strejken giver, så tror jeg alligevel, at jeg taler på de fleste almindelige danskeres vegne, når jeg
siger de strejkende TAK. Tak fordi I tager kampen – ikke alene for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold i nogle fag…”
Den effekt det gentagede ”Tak” får er at binde sætningerne sammen, det virker forstærkende, samt Søvndal formår at henlede
opmærksomheden på, at han siger tak i flere forskellige sammenhæng. Det virker troværdigt og ærligt. Tilhørerne har grund til
at tro på, at han mener sin tak. Det kan virke som en underlig situation at sige tak i, men i dette tilfælde virker det forstærkende
for Søvndals sag, eftersom det giver et billede af, at det også er Søvndals kamp, de strejkende tager op. Det kan virke
bekræftende for de strejkende, eftersom mange offentlige ansatte på daværende tidspunkt følte sig fortvivlede og svigtede af
politikerne.
Dramatiske figurer – afslutningsdebatten
Retoriske spørgsmål er både en del af den fatiske sprogfunktion og dramatiske figurer, som hører til under gentagelsesfigurer.
Et eksempel herpå er:
”Jamen, er det ikke et løftebrud? Jo, det må man sige.” 99
Retoriske spørgsmål skærper som tidligere nævnt modtagerens opmærksomhed og giver tilhørerne forventninger om, hvad
de kan forvente at få svar på i de kommende afsnit. Det virker ironisk, at Søvndal vælger at opstille det retoriske spørgsmål
som i ovenstående citat, da han ved hjælp af svaret ”Jo, det må man sige” skaber et billede af, at svaret ikke kan blive mere
indlysende. Han bruger her det retoriske spørgsmål som i ovenstående citat, da han ved hjælp af det førnævnte svar skaber
et billede af, at svaret ikke kan blive mere indlysende. Han benytter det retoriske spørgsmål til at understrege regeringens
løftebrud. Et andet eksempel på Søvndals brug af ironi i afslutningsdebatten er:
98 Jørgensen Keld Gall. 1999, Stilistik i håndbog i tekst analyser. Gyldendal, s. 178
99
52
Søvndal, Villy. 2008, De brudte løfters regering. s. 4, linie 3