23.07.2013 Views

1. semesters projekt - Get a Free Blog

1. semesters projekt - Get a Free Blog

1. semesters projekt - Get a Free Blog

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Yderligere gør Søvndal også brug af en epanastrofe, hvilket skaber kontinuitet. 98:<br />

”På trods af alle de gener, som strejken giver, så tror jeg alligevel, at jeg taler på de fleste almindelige danskeres vegne, når jeg<br />

siger de strejkende TAK. Tak fordi I tager kampen – ikke alene for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold i nogle fag…”<br />

Den effekt det gentagede ”Tak” får er at binde sætningerne sammen, det virker forstærkende, samt Søvndal formår at henlede<br />

opmærksomheden på, at han siger tak i flere forskellige sammenhæng. Det virker troværdigt og ærligt. Tilhørerne har grund til<br />

at tro på, at han mener sin tak. Det kan virke som en underlig situation at sige tak i, men i dette tilfælde virker det forstærkende<br />

for Søvndals sag, eftersom det giver et billede af, at det også er Søvndals kamp, de strejkende tager op. Det kan virke<br />

bekræftende for de strejkende, eftersom mange offentlige ansatte på daværende tidspunkt følte sig fortvivlede og svigtede af<br />

politikerne.<br />

Dramatiske figurer – afslutningsdebatten<br />

Retoriske spørgsmål er både en del af den fatiske sprogfunktion og dramatiske figurer, som hører til under gentagelsesfigurer.<br />

Et eksempel herpå er:<br />

”Jamen, er det ikke et løftebrud? Jo, det må man sige.” 99<br />

Retoriske spørgsmål skærper som tidligere nævnt modtagerens opmærksomhed og giver tilhørerne forventninger om, hvad<br />

de kan forvente at få svar på i de kommende afsnit. Det virker ironisk, at Søvndal vælger at opstille det retoriske spørgsmål<br />

som i ovenstående citat, da han ved hjælp af svaret ”Jo, det må man sige” skaber et billede af, at svaret ikke kan blive mere<br />

indlysende. Han bruger her det retoriske spørgsmål som i ovenstående citat, da han ved hjælp af det førnævnte svar skaber<br />

et billede af, at svaret ikke kan blive mere indlysende. Han benytter det retoriske spørgsmål til at understrege regeringens<br />

løftebrud. Et andet eksempel på Søvndals brug af ironi i afslutningsdebatten er:<br />

98 Jørgensen Keld Gall. 1999, Stilistik i håndbog i tekst analyser. Gyldendal, s. 178<br />

99<br />

52<br />

Søvndal, Villy. 2008, De brudte løfters regering. s. 4, linie 3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!