1. semesters projekt - Get a Free Blog

More documents

Recommendations

Info

Figurer Figurer virker mellem to eller flere ord, og kan inddeles i gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer. Det er dog kun dele af de tre figurer, der ses på i vores analyse. 34 Gentagelsesfigurer35 Gentagelsesfigurer bruges ofte til at understreger vigtige dele i en tekst. Der er forskellige måder, hvorpå ord gentages i sætninger. Der findes simple former for gentagelsesfigurer. Epizeuxis er den enkleste form for gentagelse og betyder sammenføjning. Det er to identiske ord, der nævnes lige efter hinanden f.eks. ”det var meget, meget dejligt”. Pleonasme er en anden form for simpel gentagelsesfigur. Den betyder overflødig selvgentagelse. Pleonasme findes i en lang række stående vendinger såsom ”tit og ofte”, og ”evig og altid”. En mere specifik gentagelsesfigur er anafor. Anaforer er flere sætninger eller led efter hinanden, der begynder ens, eksempelvis hvis hver sætning startes med ”I have a dream…”. Dette ses ofte i valgtaler, hvor det bruges til at pointere en pointe. Modsat anafor er epifor flere sætninger eller led efter hinanden som slutter ens f.eks. ”Det var en dejlig dag i dag. Jeg havde en dejlig dag i dag”. En helt anden form for gentagelsesfigur er epanastrofe. Epanastrofe er når sætningen slutter med samme ord, som næste sætning starter med. Et eksempel på en epanastrofe kan være: ”Det er snart jul. Julen er dejlig” 36 Modsætningsfigurer Modsætningsfigurer handler grundlæggende om at sætte led op imod hinanden og skellet mellem det ene- og det andet led er her i fokus. Antitese betyder skarpe modsætninger. Det er typisk imellem f.eks. ”dem og os”, ”kærlighed og had”. Antiteser skal have 34 Jørgensen Keld Gall. 1999, Stilistik i håndbog i tekst analyser. Gyldendal. s. 67- 107 35 Ibid. s. 92 - 99 36 24 Ibid s. 92 - 99
etydningsmæssige modsætninger og dette kræver en fælles aksel. ”Kærlighed og had” er eksempelvis antitetiske omkring akslen følelse. Et andet eksempel på en modsærningsfigur er et paradoks. Et paradoks rummer noget fornuftstridigt, noget selvmodsigende eller noget absurd. Antiteser bygger som regel på et enten-eller, hvor paradokset bygger på et både-og. 37 Dramatiske figurer Dramatiske figurer 38 skal tydeliggøre afsenderens følelser eller holdninger, og det øger intensiteten i en tekst. Derved har det til formål at påvirke modtageren. Retoriske spørgsmål appellerer til modtageren og kræver, at modtageren skal være aktiv og i mange tilfælde tænke sig til svaret på spørgsmålet. I nogle tilfælde kan afsenderen dog selv vælge at svare på disse spørgsmål. Dette hænger sammen med Jakobsons konative funktion, hvor man forsøger at overbevise modtageren, og retoriske spørgsmål er et redskab til denne overbevisning. Retoriske spørgsmål er altså spørgsmål, som tilhørerne ikke direkte behøver at svare på. Retoriske spørgsmål er i stil med ironi, hvor begge figurer har en underlæggende betydning. Ironi kan være svært at definere. Virkningen af ironi er ikke entydigt, og ironien i en tekst er som regel markeret, så læseren er klar over, at teksten ikke længere kan læses bogstaveligt set. En mere simpel dramatisk figur er apostrofe. Apostrofe er en direkte henvendelse til eller påkaldelse af en ting eller person i eller uden for teksten f.eks. ”højtærede læsere og læserinder”. 39 Modalitet Modalitet er brug af ord, der viser talerens sikkerhed i sin sag. Modalitet omhandler altså sikkerheden i egne holdninger og argumenter, og kan derfor kobles til den emotive funktion. Denne kobling kan ske, eftersom den emotive sprogfunktion er en funktion, hvor afsenderen er i fokus. Modalitet fortæller noget om, hvordan andre ord skal forstås. Med modalitet ser man specielt på modalverber: kunne, skulle, ville, måtte, turde, burde, der alle fortæller noget om, hvordan andre ord skal tolkes. Der kan godt ligge en modalitet bag en meddelelse, uden at der er et modalverbum f.eks. ”det er nødvendigt at hun læser bogen”. 37 Jørgensen Keld Gall. 1999, Stilistik i håndbog i tekst analyser. Gyldendal. s. 99 - 103 38 Ibid s.103-107 39 Ibid s..103-107 25
Page 1 and 2: Mia Josiassen _____________________
Page 3 and 4: Sprogfunktioner - Afslutningsdebatt
Page 5 and 6: Indledning I vores indledning vil v
Page 7 and 8: Projektets temaramme Vores temaramm
Page 9 and 10: vi i diskussionsafsnittet. Forandri
Page 11 and 12: Politisk retorik Når der er tale o
Page 13 and 14: og historie i vores problemformuler
Page 15 and 16: Vi er dog bevidste om at ”de brud
Page 17 and 18: nye viden, vi får gennem vores pro
Page 19 and 20: Teori Formålet med denne analysemo
Page 21 and 22: meddelelsen skal til tider diskuter
Page 23: muligt i forhold til opbygningen. S
Page 27 and 28: Der kan dog ved overdrevent brug v
Page 29 and 30: performative sproghandlinger, som e
Page 31 and 32: Appelformer Appelformer 53 54 er m
Page 33 and 34: I videns- og teknologisamfundet ska
Page 35 and 36: Analyse Indledning Vi har valgt at
Page 37 and 38: Søvndal skifter emne. ”(...)for
Page 39 and 40: ”Det er dig, George Bush. Og med
Page 41 and 42: ”Hvis Danmark skal tilbage på sp
Page 43 and 44: For at skabe relation til sine modt
Page 45 and 46: fra Texas.” 83 ”Sheriffen fra T
Page 47 and 48: at skærpe tilhørernes opmærksomh
Page 49 and 50: viceforsvarsministeren, som førnæ
Page 51 and 52: I citatet konkluderer Søvndal, at
Page 53 and 54: ”Det var ikke pænt gjort, sådan
Page 55 and 56: Jeg er ikke anti-amerikansk. Jeg in
Page 57 and 58: Sproghandlinger i Bush-talen Gennem
Page 59 and 60: Argumentationsanalyse - Bush-talen
Page 61 and 62: Argumentationsanalyse - afslutnings
Page 63 and 64: Appelformer i Bush-talen Søvndal b
Page 65 and 66: ”Prøv blot at forestille Jer de
Page 67 and 68: sine argumenter et meget personligt
Page 69 and 70: Diskussion Vi vil i det følgende a
Page 71 and 72: I forhold til Bush-talen kan man g
Page 73 and 74: esluttede, at det ville være mest
Page 75 and 76:
2005 og bloggen. Man kan derfor sæ
Page 77 and 78:
da SF var Socialdemokraternes store
Page 79 and 80:
mennesket Villy, der også kan lave
Page 81 and 82:
eksempel om besøg på plejehjem152
Page 83 and 84:
Den retoriske udvikling har spillet
Page 85 and 86:
Selvom Fogh fik mange kvindelige v
Page 87 and 88:
Procesbeskrivelse Den 25/9 2009 hav
Page 89 and 90:
Skema for arbejdsfordelingen Vi har
Page 91 and 92:
Litteraturliste Taler Søvndal, Vil
Page 93 and 94:
http://www.bt.dk/politik/25-hemmeli
Page 96 and 97:
96 Bilag 1: ”Fra minimalstat til
Page 98 and 99:
98 Så megen medmenneskelighed og s
Page 100 and 101:
mulighed. Ret skal være ret: Det e
Page 102 and 103:
Jeg tror, at mange danskere undrer
Page 104 and 105:
trol, for meget papir. Det sluger t
Page 106 and 107:
Det var ikke pænt gjort, sådan at
show all

1. semesters projekt - Get a Free Blog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?