1. semesters projekt - Get a Free Blog
1. semesters projekt - Get a Free Blog
1. semesters projekt - Get a Free Blog
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I citatet konkluderer Søvndal, at anti-amerikanisme nærmere er et forsøg på at dække over udemokratiske metoder, eftersom<br />
anti-amerikanisme ifølge Søvndal er et ”patetisk forsøg på at lukke munden på enhver kritisk røst”. I et demokratisk samfund<br />
er der netop plads til kritisk diskussion og uenighed, som man har mulighed for at løse via samtale, men det er ikke altid<br />
at uenighed bliver løst. For et demokratisk samfund er det vigtigt, at man har sin egen mening, da det er det, som driver<br />
demokratiet. Men Søvndal forsøger med formuleringen ”et patetisk forsøg på at lukke munden på enhver kritisk røst” at trække<br />
en parallel til ikke-demokratiske styreformer, hvor der ikke er ytringsfrihed.<br />
Anti-amerikanisme er et underliggende tema gennem hele talen. Med diskussionen af dette emne tydeliggør Søvndal, hvor<br />
få der egentligt står inde for den amerikanske regerings politik. I og med han fjerner grundlaget for anklagerne om antiamerikanisme,<br />
retfærdiggør Søvndal sin egen kritik af Bush og administrationen, idet han understreger, at det ikke er et udtryk<br />
for en generel modvilje mod amerikanisme, hans kritik beror på.<br />
Efter kritikken af ordet anti-amerikanisme uddyber Søvndal, hvad der grundlæggende er galt med Bushs Amerika. Ifølge<br />
Søvndal er verden i flammer som et resultat af Bushs politiske kurs, og derfor skal Bush bekæmpes.<br />
Gentagelsesfigurer – afslutningsdebatten<br />
Søvndal benytter forskellige retoriske figurer i afslutningsdebatten. Nedenstående er et eksempel på en anafor:<br />
”Det har skabt papirbunker. Det har skabt bureaukrati. Det har skabt spild-af-tid. Men det har ikke skabt mere velfærd.”<br />
Ved brug af anaforer bekræfter og understreger Søvndal sine hovedsynspunkter, hvilket i dette tilfælde er, at regeringen<br />
ikke har fået udnyttet de ressourcer, som de har. Anaforer skærper modtagerens opmærksomhed for emnet samt overbeviser<br />
om, at Søvndal kan give modtagerne ny ’insider’-viden. I det sidste afsnit med overskriften ’Ny regering’, benytter han samme<br />
indledning, som til mange andre afsnit: ”Ny regering vil…”. Dette gør han for at understrege, at der findes et alternativ til<br />
den siddende regering, og han forsøger herved som førnævnt, at fremlægge partiets synspunkter samt fange eller fastholde<br />
modtagernes opmærksomhed. Endvidere virker den gentagne brug af ’ny regering’ bekræftende og stærkere end hvis ’ny<br />
regering’ kun optrådte en enkelt gang.<br />
51