1. semesters projekt - Get a Free Blog
1. semesters projekt - Get a Free Blog
1. semesters projekt - Get a Free Blog
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
”Prøv blot at forestille Jer de unge, der om kort tid skal vælge uddannelse. Hvis de vælger at uddanne sig til at passe vores børn<br />
eller pleje vores syge og gamle, skal de regne med en væsentligt lavere løn end hvis de uddanner sig til at passe på vores penge<br />
eller lave vores IT-programmer.” 125<br />
I ovenstående citat er det netop appelformen patos, der bliver benyttet. Ved at sige ”Prøv at forestille jer”, forsøger Søvndal<br />
at skabe et billede hos tilhørerne. Ved at sætte ”passe vores børn” og ”pleje vores syge og gamle” op overfor ”penge” og ”ITprogrammer”,<br />
vækker det følelser hos tilhørerne. Følelserne bliver netop vækket, fordi de svage i samfundet ”syge og gamle”<br />
skaber medlidenhed og empati hos modtageren, hvorimod ”penge” og ”IT-programmer” i sammenligning kommer til at virke<br />
materialistisk og kynisk.<br />
Til forskel fra de andre appelformer er modtageren i centrum i patosappelformen. I citatet bruges et eksempel, som alle<br />
tilhørerne kan relatere til. Der bliver spillet på modtagerens følelser, da mange mennesker værner om fremtidens fælles<br />
velfærd, som ingen danskere vil miste. Men som Søvndal stiller det op, kan danskernes velfærdsamfund forringes pga.<br />
manglende arbejdskraft, og det er netop denne frygt for en forringet velfærd, Søvndal appellerer til. Endvidere formår<br />
Søvndal ved hjælp af ”Prøv blot at forestille Jer” at samle tilhørerne til en enhed. Alle kommer til at tænke på den givne<br />
situation, og den fremstilles ikke just rar, hvilket vækker tilhørerens følelser.<br />
Vekslingen mellem de tre appelformer gør talen appetitlig og fængende. Hvis talen kun var præget af én appelform, ville<br />
teksten virke tør, utroværdig eller alt for følelsesladet, hvilket ville sætte tilhøreren af på et tidspunkt. Søvndal forstår i<br />
afslutningsdebatten, at benytte sig af de tre appelformer og formår at fastholde modtageren under hele talens længde. I<br />
Bush-talen bruger Søvndal omvendt appelformen patos i en overdreven grad. Som tidligere nævnt, bevirker dette, at tilhørerne<br />
udvikler antipati, og derfor får det selvfølgelig den modsatte virkning af det tiltænkte. Men igen er det vigtigt at have den<br />
givende stemning, da han afholdte talen i mente.<br />
Søvndal veksler i højere grad mellem de forskellige appelformer i Afslutningsdebatten, da han her anvender elementer fra<br />
både logos, etos og patos. Dog holder han sig i denne tale primært til etos, men ved at holde brugen på et troværdigt niveau<br />
undgår han den ovennævnte negative effekt. Samtidig medfører brugen af etos, at han vækker mere længerevarende følelser<br />
og holdninger hos tilhøreren end de umiddelbare og spontane følelser, som patos vækker. Dette gør, at han virker mere<br />
125 Søvndal, Villy. 2008, De brudte løfters regering. s. 2 , linie 24-25<br />
65