1. semesters projekt - Get a Free Blog

Appelformer
Appelformer 53 54 er måden man udtrykker sig på, og handler om, hvordan man ønsker at påvirke sit publikum. Dermed
lægger den sig tæt op af argumentationsmodellen, da kerneordet i disse to er overbevisning og forholdet mellem afsender
og modtager. Koblingen mellem afsender og modtager hænger igen sammen med Jakobsons kommunikationsmodel. Logos,
etos og patos er de tre appelformer, der bruges til at overbevise en modtager. Logos lægger sig op af den referentielle
sprogfunktion, da det her er logikken, der bruges til overbevisning. Logos appellerer til modtagerens fornuft, mens patos
er den følelsesmæssige tilgang, og her appelleres til modtagerens følelser. Derfor knytter den sig tæt op af den konative
sprogfunktion. Etos er den eneste appelform, der ikke har en særlig tæt kobling til nogen af Jakobsons sprogfunktioner. Den
har træk af den emotive funktion, men da det i etos er afsenderens fremtræden og autoritet og ikke personlige følelser, der er
i centrum, er denne ikke helt dækkende. Når der ses på talerens intention om at påvirke modtageren på den ene eller anden
måde, er der her også tale om den konative funktion.
Appelformer blev formuleret af den græske filosof Aristoteles, og har til opgave at fange modtagerens interesse for emnet.
Det er et forsøg på at få tilslutning til afsenderens synspunkter. Appelformer stammer helt tilbage fra det antikke Grækenland,
hvor politiske taler blev afholdt. Der findes som ovenfornævnt tre appelformer; logos, etos og patos, og alle tre appellerer på
forskellig vis til modtageren. Logos appellerer til fornuften, og den forsøger at henvise til rationel stillingstagen. Afsenderen
holder sig kun til sagen, og bruger en bevisførelse gennem hele argumentet, og forsøger hermed at være objektiv ved kun at
give fakta om sagens emne. Alle følelser er gemt væk, og tilbage står kun logikken. Logos kendetegnes også ved at have et
meget afdæmpet og behersket udtryk. Det gør, at der en fin rød tråd i argumentet, men det kan også have tendens til at blive
lidt for langvarigt, hvis man udelukkende argumenterer ud fra logosappelformen.
Etos appellerer via den personlige fremtræden. Appelformen baseres på den tillid modtageren har til afsenderen.
Følelsesappellen gør sig gældende i etos, men da følelsen er bundet til selve afsenderen, ændres denne følelse ikke
væsentligt fra den enkelte situation. Dvs. den følelse en modtager har overfor en afsender, vil være den samme før, igennem
og efter teksten. Hvis afsenderen er kendt for modtageren, vil tilslutningen i nogle tilfælde være nemmere at opnå, end hvis
53 Onsberg, Marete og Jørgensen, Chalotte. 2008, praktisk argumentation. Ny teknisk forlag, s. 69-73
54 Hvass, Helle. 2003, Retorik – At lære mundtlig formidling. Gyldendal, s. 44-46
31