1. semesters projekt - Get a Free Blog

More documents

Recommendations

Info

performativer. 47 Kendetegn ved performativer er ifølge Austin, at disse sproghandlinger indeholder et performativt verbum, hvilket vil sige et verbum, som eksplicit udtrykker den handling, som ytringen skal udføre. Verbet vil altid stå i præsens, og subjektet vil ofte være et pronomen i <strong>1.</strong> person eller flertal. Performativer kan hverken være sande eller falske, da de ikke siger noget om virkeligheden, men udfører en handling f.eks.”Jeg kræver”. I eksemplet forandrer man virkeligheden, uden der kan sættes spørgsmålstegn ved sandhedsbetingelserne. Performativerne kan dog være mislykkede eller vellykkede. Senere hen er begrebet sproghandlinger videreført og udviklet af Austins elev, John R. Searle. 48 Idet Searle har udviklet begrebet sproghandlinger, har det medført, at han inddeler disse i fem forskellige handlingstyper: Konstativer, direktiver, kommisiver, ekspressiver og performativer. 49 I forhold til politiske taler viser man gennem disse handlingstyper, hvor stor en autoritet man har til at kunne formidle visse budskaber. Den første er ifølge Searle konstativer/repræsentation, hvor taleren forpligter indholdet i sætningen. Afsenderen vil erklære noget, og derved forsøge at ændre/påvirke verden. Det er deklaretive sætninger, hvilket vil sige, at det er påstande i ikke argumentative sætninger og udsagn om verden. De deklaretive sætninger har til opgave at informere, gengive og referere. Kendetegnet ved de konstative sætninger er, at de kan være sande eller falske. Eksempler på konstativer er redegørelser og referater. En anden klasse af sproghandlinger kaldes ifølge Searle direktiver, hvor afsenderen forsøger at få modtageren til at gøre noget. Der gøres i høj grad brug af imperative sætninger i direktiverne, og det kan f.eks. være madopskrifter, brugsanvisninger osv. Kommisiver er en tredje klasse ifølge Searles typologi for sproghandlinger, hvor afsenderen forpligter sig på fremtidig handling. Afsenderen kan f.eks. love noget, true nogen, aflægge en ed etc. Kommisiverne kan være højtidelige ved aflæggelse af en ed, i partiprogrammer osv. Searles fjerde klasse af sproghandlingstyper er ekspressiver. Ved hjælp af ekspressiverne udtrykker afsenderen sin psykologiske tilstand. Eksempler på ekspressive sproghandlinger kan være at sige tak, undskylde, lykønske osv. og kommer f.eks. til udtryk via takkekort og personlige breve. Yderligere kan der gøres brug af deklarative/ 47 Ibid. side 84 48 Vagle, Sandvik og Svennevig. 1993, Tekst og kontekst. En innføring i tekstlingvistikk og pragmatikk. Kap. 3 Språkhandlinger. Landslaget for norskundervisning og Cappelen akademisk forlag.. Side 87 49 Ibid. Side 89-92 28
performative sproghandlinger, som er Searles femte sproghandlingstype. Her forsøger afsenderen at ændrer verden. Det kræver kvalificering eller autoritet, da man f.eks. kan bandlyse nogen, erklære krig, døbe nogen eller dømme nogen. 50 Selvom det er muligt at skelne de forskellige sproghandlingstyper fra hinanden, er det ikke tilfældet, at det udelukkende er én af typerne, der bliver brugt i en tekst. Der kan såfremt findes flere sproghandlingstyper i en enkelt sætning, dog kan der være overvejende brug af en af typerne. Sproghandlinger giver teksten en underliggende betydning, som den ellers ikke ville have haft. Dette sker i og med, at sproget handler. Sproghandlinger får altså en tekst til at udføre en handling, og det er gennem de forskellige udtryksmåder at afsenderens intention ses. Derfor er sproghandlingstyperne en måde, hvorpå man får en tekst til at fremstå på en bestemt måde afhængig af hvilken sproghandlingstype, der er dominerende. Argumentationsmodellen Ligesom sproghandlinger hænger argumentation sammen med Jakobsons konative funktion eftersom modtageren er omdrejningspunktet. Hvor sproghandlinger er måden, hvorpå man udtrykker selve handlingen, går argumentation ud på, hvordan afsenderen fremfører sine påstande, og dermed overbeviser modtageren. Hvorvidt modtageren bliver overbevist afhænger af hvor velbegrundet argumentationen er. Argumentationsmodellen blev opfundet i 1958 af teoretikeren Stephen Toulmin. Toulmin mener, at for at skabe et argument er der brug for tre elementer: Belæg, hjemmel og påstand. Udover disse tre kan der forekomme yderligere tre elementer: 51 52 rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør. For at skabe et argument fremsiges først den ”påstand”, som afsenderen gerne vil have medhold i af modtageren. Begrundelsen for denne påstand er ”belægget”, som er det, der skal underbygge påstanden, så den bliver accepteret. Det ville også kunne kaldes en eksplicit grund. Belægget bliver ofte indledt med ordet ”fordi…”. ”Hjemmel” er en mere generel grund, 50 Ibid Side 89-92 51 Jensen, Elisabeth Halskov og Olesen, Jenny Anneberg. 2003, Teksten univers – intruduktion til tekstvidenskab. Forlaget Klim. 52 http://bogwebs.systime.dk/bogwebs/mundtlighed/gfx/argumentation_02.gif 29
Page 1 and 2: Mia Josiassen _____________________
Page 3 and 4: Sprogfunktioner - Afslutningsdebatt
Page 5 and 6: Indledning I vores indledning vil v
Page 7 and 8: Projektets temaramme Vores temaramm
Page 9 and 10: vi i diskussionsafsnittet. Forandri
Page 11 and 12: Politisk retorik Når der er tale o
Page 13 and 14: og historie i vores problemformuler
Page 15 and 16: Vi er dog bevidste om at ”de brud
Page 17 and 18: nye viden, vi får gennem vores pro
Page 19 and 20: Teori Formålet med denne analysemo
Page 21 and 22: meddelelsen skal til tider diskuter
Page 23 and 24: muligt i forhold til opbygningen. S
Page 25 and 26: etydningsmæssige modsætninger og
Page 27: Der kan dog ved overdrevent brug v
Page 31 and 32: Appelformer Appelformer 53 54 er m
Page 33 and 34: I videns- og teknologisamfundet ska
Page 35 and 36: Analyse Indledning Vi har valgt at
Page 37 and 38: Søvndal skifter emne. ”(...)for
Page 39 and 40: ”Det er dig, George Bush. Og med
Page 41 and 42: ”Hvis Danmark skal tilbage på sp
Page 43 and 44: For at skabe relation til sine modt
Page 45 and 46: fra Texas.” 83 ”Sheriffen fra T
Page 47 and 48: at skærpe tilhørernes opmærksomh
Page 49 and 50: viceforsvarsministeren, som førnæ
Page 51 and 52: I citatet konkluderer Søvndal, at
Page 53 and 54: ”Det var ikke pænt gjort, sådan
Page 55 and 56: Jeg er ikke anti-amerikansk. Jeg in
Page 57 and 58: Sproghandlinger i Bush-talen Gennem
Page 59 and 60: Argumentationsanalyse - Bush-talen
Page 61 and 62: Argumentationsanalyse - afslutnings
Page 63 and 64: Appelformer i Bush-talen Søvndal b
Page 65 and 66: ”Prøv blot at forestille Jer de
Page 67 and 68: sine argumenter et meget personligt
Page 69 and 70: Diskussion Vi vil i det følgende a
Page 71 and 72: I forhold til Bush-talen kan man g
Page 73 and 74: esluttede, at det ville være mest
Page 75 and 76: 2005 og bloggen. Man kan derfor sæ
Page 77 and 78: da SF var Socialdemokraternes store
Page 79 and 80:
mennesket Villy, der også kan lave
Page 81 and 82:
eksempel om besøg på plejehjem152
Page 83 and 84:
Den retoriske udvikling har spillet
Page 85 and 86:
Selvom Fogh fik mange kvindelige v
Page 87 and 88:
Procesbeskrivelse Den 25/9 2009 hav
Page 89 and 90:
Skema for arbejdsfordelingen Vi har
Page 91 and 92:
Litteraturliste Taler Søvndal, Vil
Page 93 and 94:
http://www.bt.dk/politik/25-hemmeli
Page 96 and 97:
96 Bilag 1: ”Fra minimalstat til
Page 98 and 99:
98 Så megen medmenneskelighed og s
Page 100 and 101:
mulighed. Ret skal være ret: Det e
Page 102 and 103:
Jeg tror, at mange danskere undrer
Page 104 and 105:
trol, for meget papir. Det sluger t
Page 106 and 107:
Det var ikke pænt gjort, sådan at
show all

1. semesters projekt - Get a Free Blog

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?