ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

skrifter og udgav vejledende bogfortegnelser. Bl.a. udgav Selskabet til
Trykkefrihedens rette Brug i 1844 en Fortegnelse over Skrifter for Menigmand,
udarbejdet af J.W. Marckmann. Fra 1866 udgav Udvalget for Folkeoplysnings
Fremme en serie af småskrifter med udvalg af skønlitteratur, historisk læsning,
naturskildringer og letforståelige fremstillinger af Danmarks nyere sociale og
politiske udvikling. En tilsvarende serie var Dansk Folkebibliotek fra 1881. Fra 1876
gav den Raben-Levetzauske Fond regelmæssige tilskud til sognebibliotekerne. Ingen
af disse biblioteker og aktiviteter har dog tilsyneladende sat sig særlige
bygningsmæssige eller indretningsmæssige spor. Sognebibliotekerne havde sjældent
egne lokaler, og bogsamlingen opbevaredes typisk i et skab, f.eks. på skolen. (114)
Forsamlingshus fra 1880’erne. Hørve i Odsherred.
På landet lå også de mange nybyggede forsamlingshuse som en langt mere ydmyg,
men karakteristisk bygningstype fra perioden. Disse enkle huse var i høj grad
forbundet med grundtvigianismen, højskolerne og andelsbevægelsen. I alt blev der i
Danmark opført 1600-1700 forsamlingshuse, især i det nittende århundredes sidste
tiår. De var selvstyrende, uafhængige af offentlige tilskud og organiseret på
andelsbasis. Ofte startede de i en sal på mejeriet eller i brugsforeningen, eller
forsamlingshuset indeholdt sparekassens kontor. Nogle huse opførtes på et lille
stykke umatrikuleret gadejord i landsbyens midte som symbolsk udtryk for
sammenhængen med det gamle landsbyfællesskab. Politisk var de en del af
”Venstres” kamp mod ”Højre” med navne som ”Friheden” og ”Frihedsværn”. Som
eksempel på indretningen af et forsamlingshus kan nævnes Klank Forsamlingshus i
Østjylland: ”Huset i sig selv er af primitiv art, men dog ret anseligt efter sin tid. Fra
vejen kommer man ind i en forstue, hvorfra der er indgang til et køkken til højre og
salen lige for … taget bares af høje træbuer, der sammen med røde, fugede
teglstensvægge gav rummet et festligt præg. Over forstuen og køkkenet var der en
balkon. Langs hele den modsatte gavl fandtes nogle ribbefag og midt i salen bomme,
der sammen med tovene og de øvrige gymnastikredskaber fortalte om en af husets
funktioner – som gymnastiksal. Langs sidevæggene var der faste bænke, og til salens
104