ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

oplysninger fra H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebibliotekers historie, Carl
Jørgensens: Danske biblioteksbygninger og på Internettet Guide til kunst og
arkitektur i de danske folkebiblioteker http://www.folkebiblioteker.dk
Registranten er undersøgelsens empiriske basismateriale. Med sine omkring 250
poster giver den både mulighed for overblik over dansk folkebiblioteksbyggeri og for
specialundersøgelser af særlige perioder, typer af biblioteker, projekterende
arkitekter, udsmykninger og kunstnere. Særlig interessante er hele den registrerede
periodes 51 nybygninger, som især afspejler udviklingen af forskellige
biblioteksidealer. Forskningsbiblioteker og specialbiblioteker indgår ikke i
registranten, men er inddraget i den generelle undersøgelse. En undtagelse er
Statsbiblioteket, der som overcentral har haft et nært samarbejde med
folkebibliotekerne og i øvrigt i begyndelsen havde rollen som ”en Slags
Folkebibliotek”. (44)
Registranten er tilstræbt fuldstændig og korrekt i forhold til sine kilder. Den er ikke
fuldstændig og korrekt i den forstand, at den omfatter samtlige bygninger, der i
kortere eller længere tid har været indrettet som folkebiblioteker. Samlet har de
registrerede biblioteker udgjort det univers af biblioteker, som har været fagligt
synlige i en både arkitektonisk og bibliotekarisk sammenhæng og netop derved har
været en del af den faglige diskurs.
Også i øvrige forhold er registranten afhængig af korrektheden i artiklernes og
anmeldelsernes oplysninger. Der kan teoretisk være uoverensstemmelser i forhold til
mere primære kilder som beslutningsreferater, byggeregnskaber, tegninger el.lign.
Registranten omfatter både bygninger, der er nyopført som biblioteker, samt
bygninger, der efter opførelsen er ombygget og indrettet til biblioteksbrug og endelig
større og væsentlige ombygninger og tilbygninger. Især nybygningerne er kilder til
samtidens biblioteksopfattelse, men også ombygninger og nyindretninger kan være
interessante, både arkitektonisk og i forhold til bibliotekernes geografiske
udbredelse. Afhængigt af kilderne indeholder registranten oplysninger om de enkelte
bibliotekers opførelses- og indvielsestidspunkt. Efter ombyggede bibliotekers navne
er i parentes angivet bygningens tidligere anvendelse. Der er om muligt oplysning
om bygningens arkitekt samt navnene på bibliotekarer eller andre personer, som har
været aktive i forbindelse med bibliotekets etablering. Særlige lokaler som
studiekredslokaler, foredragssal og bibliotekarbolig er nævnt.
Udsmykninger er medtaget, også selvom de er udført senere end
indvielsestidspunktet, ligesom kunstnere og andre, der har medvirket ved særlige
indretningsopgaver som f.eks. farvesætning. De biblioteker, der er blevet opført efter
udskrivning af en arkitektkonkurrence, har fået en speciel markering. Også her er der
tale om forhold, hvis korrekthed afhænger af artiklernes og anmeldelsernes
oplysninger.
Takket være det gode kildemateriale har det været muligt at skabe dette overblik over
dansk biblioteksbyggeri, som ville have været vanskeligt at opnå for andre
bygningstypers vedkommende, hvor der kan være tale om langt flere bygninger som
41