ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Selve rummet var som tidens typiske biblioteksrum præget af reoler og højtsiddende
vinduer, der definerede de dekorative muligheder. ”Ud over sin hensigt: At stimulere
børnenes trang til at besøge biblioteket og åbne deres interesse for alt det rare og
mærkelige, der foregår i bøgernes verden, kan man i grunden ikke sige, at den
opgave, Storm P. fik, på bestilling af Carlsbergfondet, bød på gunstige betingelser
for en dekorativ udsmykning. Det kan muligvis betegnes som en lykke, at han selv
ikke fik anledning til at se bibliotekssalen i virkeligheden, men nøjedes med at danne
sig et billede af den efter arkitektens tegninger. Nogle egentlige arkitektoniske
holdepunkter giver den nemlig ikke, og særligt er det vanskeligt at finde noget
centralt punkt i salen, som er udgangspunkt for en monumental opbygning af
dekorationen.” (9) Udgangspunktet var universelt ligesom i Valdemar Andersens
opdagelsesrejser i Hjørring: Junglen, polarkulden, havets dyb og det danske
eventyrlandskab. Gennemgående temaer var barn/voksen, lille/stor, natur/kultur og
nær/fjern, som bl.a. forenedes i billedet af fugleungerne i reden, der ser op mod den
fjerne flyvemaskine. Tilsvarende motiver var den avislæsende mand med den høje
hat, der er på vej til at træde på en blomst, sneglen og sportsvognen eller det helt
surrealistiske billede af en munk, der fra sin celle kan se ud over en moderne storby
med biler, skibe, kraner og højhuse. De forskellige verdener mødes flertydigt i
billedet af kanariefuglen i bur ved siden af en potteplante, to svævende bøger, en
globus og det åbne vindue ud mod den store verden.
Kanariefugl i bur fra Storm Petersens udsmykning af børnebiblioteket i Esbjerg.
329