ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Liberihuset som en del af det daværende universitetskompleks ved Frue Plads.
Denne nøgterne bibliotekstype videreudvikledes med barokkens fyrstelige
pragtbiblioteker, hvor selve præsentationen af samlingen af bøger og andre genstande
fik støre betydning. Typisk for denne periode var „salsbiblioteket“, hvor bøgerne
opstilledes på reoler langs væggene, ofte med gallerier i flere etager i højloftede rum,
hvor loftet udformedes som en uendelig blå barokhimmel med malede balustrader
langs kanterne. En lanterne med lysindfald kunne symbolisere forbindelsen med det
store univers. Salen udgjorde et stort repræsentativt rum i midten med få eller ingen
arbejdsborde. Ofte fandtes både en jordglobe og en himmelglobe som symboler på
universel viden om jorden og himmelrummet. Bøgerne opstilledes både efter emner,
som markeredes af statuer af muser, som kunne ses som en fortsættelse af antikkens
gudestatuer, eller buster af kendte forfattere eller forskere. Derudover opstilledes de
efter format, således at de største og tungeste bøger anbragtes nederst og de mindste
øverst. Til disse biblioteker hørte ofte stiger til de højeste reoler, spiraltrapper i flere
etager og døre udformet som reoler. Et fornemt eksempel på denne bibliotekstype er
”Prunksaal” i det kejserlige hofbibliotek, som opførtes af Johann Bernhard Fischer
von Erlach 1722-26 i Wien. Fischer von Erlach tegnede også Wiens Karlskirche. Det
fire etager høje og kirkeagtige rum har som grundplan et langskib med den ovale
kuppelsal som tværskib. To korinthiske søjlepar i rummets fulde højde understreger
bibliotekets størrelsesforhold. Et rigt udskåret trægalleri indeholder reoler og nicher
til statuer. Talrige glober understreger bibliotekets universalitet. Over den malede
48