ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

diskuteres forskellige baggrundsfaktorer for folkebibliotekernes opståen og
udvikling. I denne sammenhæng kan også nævnes nyere værker som Nils Johan
Ringdals By, bok, borger om Det Deichmanske bibliotek i Oslo (93), Laura Skouvigs
afhandling De danske folkebiblioteker ca. 1880-1920 (94) og Det stærke
folkebibliotek om Danmarks Biblioteksforenings historie af Martin Dyrbye, Jørgen
Svane-Mikkelsen, Leif Lørring og Anders Ørom (95).
I skandinavisk sammenhæng er desuden udgivet en række bøger, som behandler
bibliotekernes arkitektur og indretning. Vilma Hodaszy Fröberg har i Tystnaden och
Ljuset skrevet bibliotekernes arkitekturhistorie med vægt på den internationale
biblioteksarkitektur fra antikkens og især middelalderens klosterbiblioteker til
1990’ernes store biblioteksbyggerier som det nye Bibliotheque Nationale i Paris og
det nye bibliotek i Alexandria med udblik til den svenske udvikling. Især i de
detaljerede historiske afsnit forbindes bibliotekernes udforming med bogens og
læsningens historie. I indledningsafsnittet om ”bibliotekernes sjæl og rum” redegøres
for stilhedens og lysets forskellige betydninger for bibliotekernes identitet og
begrebernes forbindelse til den amerikanske arkitekt Louis Kahns udsagn ”the
Treasury of the Shadow, lying in that ambiance: Light to Silence, Silence to Light.”
(96)
To engelsksprogede publikationer gør status over den aktuelle udvikling inden for
nordisk biblioteksbyggeri henvendt til en international målgruppe. Books and
Buildnings. Danish Research Library Architecture in the 1990s, redigeret af Leif
Lørring og Erland Kolding Nielsen (97) og omhandlende en række store centrale
danske forskningsbibliotekers nybygninger og nyindretninger, er i modsætning til
f.eks. Schmidt, Hammer og Lassens bog om Det kongelige Biblioteks tilbygning
uhyre praktisk og funktionsorienteret. Selv om der ikke er nogen sammenfatning af
principper og tendenser, illustrerer bogen tydeligt forskningsbibliotekernes store
forandringer i forbindelse med indførelse af ny teknologi, åbne hylder og større
publikumsorientering. Nordic Public Libraries. The Nordic cultural sphere and its
public libraries, redigeret af Jens Thorhauge (98), handler tilsvarende om udvalgte
nye eller nyindrettede nordiske folkebiblioteker fra samme periode, nemlig to fra
hvert land samt et eksempel fra Ålandsøerne, Færøerne, Grønland og Sameland. Jens
Thorhauge definerer i indledningen som fælles træk ved de nordiske demokratier
”a powerful tradition of enlightenment, of open access to all information of
importance to the citizen, and of a concerted effort to include the citizen in the
democratic social debate and decision-making process. Within this tradition the
public libraries are core institutions.” Selv om man ikke kan generalisere ud fra tolv
eksempler, er de udvalgte biblioteker præget af store åbne rum med frie møbleringer,
udstrakt anvendelse af naturlige materialer som træ og store transparente
vinduesarealer, der skaber forbindelse mellem biblioteket og omgivelserne.
Indledningen slutter med informationsteknologiens udfordringer til denne
”Scandinavian Style”: ”Finally there is a considerable challenge of a changed
physical library room which must offer services which are not offered on the net –
and which has to be attractive enough to keep the user interested and attentive.” (99)
24