ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

professionsopfattelser med hovedvægt på perioden efter Biblioteksloven af 1964.
Efter forskellige brudflader dominerer ”rummelighedens diskurs”. Selv om disse
undersøgelser ikke specifikt inddrager arkitektur og indretning, er de væsentlige som
baggrundsviden om bibliotekernes overordnede rolle og placering i lokalsamfundet.
I Bibliotekscentralens debatbog B’89 gjorde Hellen Niegaard status over det
forgangne tiårs biblioteksbyggeri i artiklen Pejlinger af dansk biblioteksbyggeri. Med
afsæt i 80’erne (85), hvor hun bl.a. argumenterede for en udbygget dialog mellem
arkitekt og bibliotekspersonale. Ligeledes i 1989 udkom på Bibliotekscentralens
Forlag Marianne Hiort-Lorenzens bog I forandringens favn, som beskæftigede sig
med formidling af kultur og litteratur i bred forstand og som herunder kom ind på
biblioteksrummets betydning (86). I kapitlet Rummene argumenteredes der i tekst og
billeder for en fleksibel og kreativ biblioteksindretning ud fra erfaringer på
Frederikssund Bibliotek, hvor man eksperimenterede med genbrugsmøbler, varierede
reolopstillinger og farverige vægudsmykninger. Rejselitteraturen blev f.eks.
præsenteret i en klassisk DSB-kupé med brune sæder og kuffertnet. Nye
formidlingsformer blev også diskuteret i Bruno Kjær og Anders Øroms rapport fra
1991 Forvandlingsbilleder og bibliotekskulturelle identiteter (87). Udgangspunktet
for rapporten var udfordringen for bibliotekernes traditionelle formidlingsformer
præget af ”saglighedens rationelt ordnede univers” og behovet for en ”revitalisering”
præget af begreber som ”markedet”, ”varehuset” og ”cafeen”, som både var
forbundet med åben udveksling, nye præsentationsformer og inspiration fra
erhvervslivet. Desuden introduceredes nye begreber som ”ventesalen” og ”den
spændende labyrint”. ”Med ”den spændende labyrint” refererer vi til den
bibliotekstype, der placerer dele af samlingerne i ”små miljøer”, der har forskellige
visuelle og indretningsmæssige karakteristika afstemt efter indholdet i de dele af
samlingerne og/eller den funktion, der er placeret i ”det lille miljø””. Uden at det
nævnes direkte, lå rapporten i forlængelsen af bl.a. Jens Thorhauge og Anders Øroms
introduktion af ”det tredelte bibliotek” inspireret af folkebiblioteket i Göttingen, som
praktiserede en efterspørgsels- og markedsorienteret opstilling af bibliotekets
materialer. (88)
Inden for de senere år er der i forskningssammenhæng foretaget en nyvurdering af
den generelle bibliotekshistorie, som også indirekte har betydning for en analyse af
den bygningshistoriske udvikling. For den danske bibliotekshistories vedkommende
har Leif Emerek i artiklen At skrive bibliotekshistorie. Om grundlæggelsen af det
moderne folkebibliotek i Danmark i bogen Det siviliserte informasjonssamfunn (89)
anfægtet historieskrivningens interne karakter. Centralt for Emerek er en oplysnings-
og offentlighedsteoretisk tilgang, hvor etableringen af det moderne
folkebiblioteksvæsen ses som en del af samfundets generelle modernisering. En
lignende fremstilling af den norske bibliotekshistorie med særlig vægt på
”Tayloriseringen” som baggrund for oprettelsen af det norske bibliotekstilsyn og
rationaliseringen af norske folkebiblioteker findes hos Gunhild Salvesen i artiklen
Hva kjennetegner kvalitetsarbeidet i norske folkebibliotek? (90) i samme værk, som i
øvrigt indeholder en række artikler om historiske og aktuelle nordiske
biblioteksforhold. Den svenske bibliotekshistoriker Magnus Torstensson skriver om
Att analysere folkbiblioteksutvecklingen – exemplet Sverige och några jämförelser
med USA (91). Ligesom i artiklen Is there a Nordic Public Library Model (92)
23