ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

sammenligning med f.eks. samtidens danske folkebiblioteker og biblioteksoprettelser
- for slet ikke at tale om nybygninger. I begyndelsen blandede Carnegie og hans
sekretær James Bertram sig ikke i bibliotekets udformning, men efterhånden som
byggeriet voksede, dukkede mange problematiske biblioteker op. F.eks. kunne
antallet af søjler blive for stort for den sparsommellige Carnegie. Han skrev på et
avisudklip om et bibliotek i Denver: ”I am sorry to have my money wasted in this
way – This is no practical library plan. Too many Pillars.” (56) James Bertram
udarbejdede derfor vejledningen Notes on Library Buildings, som blev sendt til
kommuner med tilsagn om støtte. Her gennemgås seks praktiske planløsninger for
biblioteker af forskellig størrelse, som under rådgivning kunne udformes frit af
lokale arkitekter og tilpasses lokale behov. Fælles for planerne var en trappe midt i
bygningen der førte op til en forhøjet stueetage med centralt placeret skranke med
voksenbibliotek og eventuel læsesal til den den side og børnebibliotek til den anden
side. I de største typer var der også kontorer til personalet. Den mindste type var
uden børnebibliotek. Trappen hævede stueetagen og fremhævede sammen med
søjlerne den ophøjede viden. Samtidig skabtes der plads til en foredragssal i den høje
kælder. Foredragssalen i kælderen gik igen i alle typer og gav mulighed for et
udadvendt bibliotek, hvor oplysning ikke blot blev formidlet gennem bøger, men
også gennem folkeuniversitet, foredrag og andre former for møder. Placeringen i
kælderen kunne dog også opfattes som en ”fortrængning” af det levende ord. Ikke
bare selve biblioteksbyggeriet, men også typeplaner og – beskrivelser fik stor
udbredelse. (57) Det er nærliggende at sammenligne med Hjørring Bibliotek fra
1927, der med samme planløsning fik stor betydning for det kommende tiårs
biblioteksbyggeri i Danmark.
Den glade giver.
76