ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Læsesalene havde ca. 100 pladser og studieværelset 12 pladser. Læsesalene var
ligesom børnebiblioteket enkelt og stramt møbleret. Til uret i læsesalen havde
billedhuggeren H. Kapel udført en dekorativ urskive med mosaik, der fremstillede
dyrekredsens symboler. Belysningen bestod af frithængende kuglependler i både
forhal, udlånslokaler og læsesale. I kælderen lå foredragssalen.
I forbindelse med bibliotekets indvielse bragte Bogens Verden en grundig
gennemgang af bygningen og intentionerne bag den af Georg Krogh-Jensen selv. Her
understregede han betydningen af det løbende samarbejde med arkitekten H.C.
Andresen fra Frederiksberg Kommune og sluttede med forhåbningen om, at
bygningen ikke alene var et gennembrud for bibliotekssagen på Frederiksberg, men
også ville få betydning for bibliotekssagen i hele landet. (24) Svend Dahl, der på
samme tid var ansvarlig for byggeriet af det nye universitetsbibliotek, som fik mange
lighedspunkter med Frederiksberg, anmeldte derefter biblioteket uhyre positivt. Også
han fandt, at ”det er sandsynligt, at den nye Biblioteksbygning paa Frederiksberg i en
lang Aarrække frem i Tiden vil hævde sig som et af de steder, man først og fremmest
søger til, når man vil lære moderne Biblioteksbyggemaade at kende.” (25) Han roste
”det radikale Skridt” at placere udlånsskranken i forhallen som en del af bygningens
gennemtænkte funktioner og arbejdsdeling. Som forskningsbibliotekar havde han et
særligt blik for udlånssalens betydning i folkebiblioteket: ”Det af Lokalerne, der
virker stærkest, er Udlaanssalen, ikke alene fordi den er et saa overordentligt smukt
og festligt Rum, men ogsaa fordi den ved sin Størrelse og hele sin Udformning i saa
høj Grad hævder sig som ligeberettiget med Læsesalen, ja som det centrale rum i
Bibliotekets virksomhed. ” (26) Svend Dahl sluttede med at karakterisere bygningens
moderation og gode egenskaber: ”Arkitekt Andresen har uden noget Sted at forfalde
til overdreven Udsmykning eller til yderliggaaende Modernisme skabt en række rum
af stor Æstetisk Virkning, og Bibliotekar Krogh-Jensen kan med fuld ret indkassere
den uforbeholdne ros, som bygningen i biblioteksmæssig Henseende fortjener (27) I
1937 afholdtes den store biblioteksudstilling på Frederiksberg Bibliotek.
I Carl Jørgensens oversigt Danske Biblioteksbygninger får biblioteket den længste
omtale af alle med fremhævelse af dets praktiske funktionalitet: ”Det er den største
Folkebiblioteksbygning i Danmark og et ualmindeligt vellykket Resultat af en
Arkitekts og en Biblioteksmands samlede Bestræbelser. Biblioteket har med god
Grund, siden det blev taget i Brug, været besøgt af talrige Biblioteksfolk, som har
studeret og efterlignet Bygningens klare Plandisposition og det særdeles omhyggeligt
gennemtænkte inventar.” (28) Som det fremgår af bibliotekets gæstebog, fortsatte
både internationale og danske besøg langt op gennem halvtredserne.
Under krigen fik Krogh-Jensen betydning som bibliotekskonsulent i Sverige og
Finland. Galleribibliotekerne i Malmø og Halmstad kan ses som reslutater af denne
vejledning. Halmstad er således blevet kaldt ”lille Frederiksberg”. Også
galleribibliotekerne i Gentofte og Kolding kan ses som udtryk for påvirkningen fra
Frederiksberg. I anledning af bygningens 50-års jubilæum gjorde Sven Plovgaard
som mangeårig inspektør i Statens Bibliotekstilsyn status over dens betydning som
forbillede: ”Som huset fra 1935 står der, har det fungeret både som en banebryder og
en slutsten for en epoke i biblioteksindretningens historie. I kulturpolitisk henseende
har bygningens store fortjenester ikke alene bestået i biblioteksfaglig kvalitet og
256