ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

På grund af bibliotekets eksklusive blanding af nøgternhed og elegance var
modtagelsen i samtiden ikke udelt begejstret hverken i almenheden eller hos ”mange
ellers kunstforstandige”: ”Men hur mycket av allt dette indgår i det begrepp, som den
stora almänheten och tyvärr även många eljest konstförståndiga bildat sig om
Stockholms stadsbibliotek? De har blott sett til kontrasten mellan den aristokratiska
formen och det demokratiska ändamålet, den bisarre blanding av abstrakt kyla och
förfinad arkaiserende dekor, av formernas sträng och materialets sprödhet. Och ut
från dessa synspunkter har domen ofta fallit hård över ett av den svenska
byggnadskonstens mest fulländade verk.” (81)
Indgang til stadsbiblioteket i Viipuri fra 1935 af Alvar Aalto.
I 1935 introduceredes den internationale modernisme i det biblioteksarkitekturen af
Alvar Aaltos bibliotek i Viborg/Viipuri i Finland. (82) Byen var på det tidspunkt
Finlands næststørste by, men kom efter Vinterkrigen til at ligge i Sovjetunionen. Der
er dog tydelig forbindelse mellem Asplunds Stadsbibliotek og Aaltos første
konkurrenceforslag til biblioteket i Viipuri fra 1927, hvilket bl.a. kommer til udtryk i
udformningen af facaden og det høje indgangsparti. Også biblioteket i Viipuri
udviklede sig under påvirkning af modernismen og ændrede karakter fra det første
mere kompakte og klassicistiske forslag til den endelige udformning i 1935, hvor
bygningen kom til at bestå af hvide kubiske former med et stort indgangsparti i glas,
men også i det indre havde organiske træk, der pegede frem mod Aaltos senere
byggerier. Biblioteket lå ligeledes i en park, og Aalto forestillede sig, at de hvide
mure både om sommeren og om vinteren ville få liv fra træernes skygger.
150