ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Biblioteksorganisme, der kan sprede sit Net ud over By og Land, gøre Propaganda
for den gode Læsning, vække og tilfredsstille Trangen til Kundskab og skabe
Aandskulturen nye Vilkaar i vort Folk.” (7) Som billede på bibliotekernes betydning
som ”aandelig Lysstation” brugte H.O. Lange byernes moderne gadebelysning: ”Lad
os tænke paa Udviklingen paa den materielle Oplysnings Omraade. Oprindelig havde
man ikke Gadebelysning eller elektrisk Lys i Husene. Ligesom hver sad ved sin
private Lampe eller sit Tællelys i sin Stue, saaledes førte han sin egen Gadebelysning
med sig i Form af en Haandlygte, ja de fleste gik vel i seng med Hønsene … og det
gik jo endelig op for Befolkningen, at Oplysningen er en fælles Sag, og man fik
offentlig Gadebelysning. Ja, nu leverer Kommunen jo Belysning til os ind i Husene
… Det frie offentlige Bibliotek kan ogsaa ved Samvirke mellem alle Kræfter blive en
aandelig Lysstation for alle Byers Indbyggere” (8) Med ”Samvirke mellem alle
kræfter” tænkte Lange på kooperationen som forbillede: ”Og paa intet af Aandslivets
Omraader ligger Kooperationen nærmere for end i Bibliotekssagen” (9) Det store
forbillede for Lange og hans samtidige var de angelsaksiske biblioteker og deres
betydning for demokratiet og offentligheden. I Amerika havde man skabt: ”…den
offentlige Skole og det frie offentlige Bibliotek som Planteskoler for Moral og
Intelligens; de ved, at i samme Forhold som regeringsformen bygger paa den
offentlige Mening, maa den offentlige Mening oplyses.” (10)
H.O. Lange havde således som konkret mål for sin tale, at tidens sociale og kulturelle
problemer kunne og burde løses gennem en udbygning af folkebibliotekerne,
nærmere bestemt en ”Biblioteksorganisme” eller et system af aktive amtsbiblioteker
som centre for mindre biblioteker i Købstæder og stationsbyer. Langes tale fik stor
betydning for udbygningen af danske folkebiblioteker i de følgende årtier, som med
oprettelsen af centralbiblioteker i hvert amt fulgte retningslinierne i talen. Derfor er
også stedet for talen interessant, nemlig Landsudstillingens særlige
Stationsbyudstilling, hvor en model af den lille ideelle by på landet var opført i fuld
skala 1:1 i et hjørne af den store udstilling. Til denne idealby hørte også et bibliotek.
H.O. Langes optimistiske tiltro til bibliotekernes betydning både i storbyerne og på
landet var således i høj grad forbundet med begreber som oplysning og demokrati.
Den danske folkeoplysningstradition, som H.O. Lange og hans samtidige
bibliotekspionerer var en del af, har flere forskellige forudsætninger, som dels danner
fælles baggrund, dels udgør forskellige retninger. Baggrunden var oplysningstidens
filosofiske, litterære og kulturelle udtryk, således som de på meget forskellig måde
kom til udtryk i England, Frankrig og Tyskland.
En vigtig retning i den danske tradition er den grundtvigske bevægelse, som bl.a. var
inspireret af den tyske romantiks forestillinger om folket og den nordiske mytologi,
og som især knyttede sig til fællesskaber på landet omkring højskoler og
andelsbevægelse. Vigtige sider af bevægelsen var livet omkring de folkelige
traditioner og formidlingen gennem ”det levende ord”. Grundtvigianismens store
periode var årtierne omkring 1900. Et andet vigtigt spor er arbejderoplysningen, som
i højere grad var knyttet til byerne og det moderne liv, og derfor lagde vægt på
samfundsforhold og videnskab. Arbejderoplysningen var især aktiv i
mellemkrigstiden. Endelig var kulturradikalismen som en tredje retning knyttet til
modernismen som kunstnerisk og kulturel bevægelse med udgangspunkt i Georg
109