ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Fornemmere nyindretninger var Slagelse, Maribo og Gråsten. Slagelse Bibliotek blev
indviet i 1922 efter en fuldstændig ombygning af byens tidligere ting- og arresthus
under ledelse af Carl Jørgensen. Bygningens beliggenhed i et anlæg med gamle træer
svarede til det stilfulde indre med en klassisk søjlerække i bygningens midterakse.
(121) Stiftsbiblioteket i Maribo flyttede i 1924 til lokaler i den tidligere
rådhusbygning med tårn og central beliggenhed ved byens torv. Den tidligere
rådhusfestsal blev indrettet som fornemt udlånslokale. (122) (BV) Festsalens
lysekrone blev bevaret i det nye udlånslokale. I 1925 rykkede Gråsten Bibliotek ind i
riddersalen på Gråsten Slot. Også her indrettedes biblioteket i det eksisterende
interiør med kamin og hvælvinger, og beliggenheden med udsigten over slotsparken
og søen gjorde det til ”ubetinget Danmarks smukkest beliggende Bibliotek”. (123)
Flere af tyvernes folkebiblioteker blev ligesom Silkeborg Bibliotek opført i
middelalderlige kirkestilarter, dog ofte med friere fortolkning af de historiske
forbilleder i retning af tidens stil Skønvirke, eller de blev indrettet i tidligere
kirkelige lokaliteter. Det gælder nybygningerne i Nykøbing Mors og Holstebro,
tilbygningen til Det nordjyske Landsbibliotek i Ålborg og nyindretningerne i Odense
Sct. Knuds Kloster, i karmeliterklosteret i Helsingør og i det oprindelige kapel i
Ringsted. Desuden nyindrettedes i København allerede i 1917 og 1918 Sct. Nikolai
Kirke og Helligåndshuset i umiddelbar nærhed af hinanden som henholdsvis
hovedbibliotek og kredsbibliotek. For nybygningernes vedkommende kunne
inspiration og forbilleder være hentet flere steder. Dels var de store danske
forskningsbiblioteker som Universitetsbiblioteket, Det kongelige Bibliotek og
Statsbiblioteket opført som bibliotekskatedraler i middelalderlige stilarter. Dels var
f.eks. Det Dicksonske Bibliotek i Göteborg og Bergens offentlige Bibliotek bygget i
nygotisk stil efter forbillede fra angelsaksiske folkebiblioteker, hvor romanske og
gotiske stilelementer var uhyre udbredte i biblioteksarkitekturen. Stilen var derfor
forbundet med moderne folkebiblioteker med åbne hylder. De danske eksempler var
dog langt enklere end de angelsaksiske forbilleder som f.eks. Richardsons
biblioteksbygninger og var tilpasset købstædernes bygningstradition. Netop
tilpasning til eksisterende bebyggelse kunne være et motiv som f.eks. Kirkepladsen i
Holstebro eller tilbygningen til den lille historiske bindingsværksbygning i Ålborg.
Desuden kunne kirkestilarternes røde murstensarkitektur ses som udtryk for soliditet
og godt håndværk. (124) Ud over århundredskiftets mange nye kirkebygninger blev
også mange rådhuse, skoler og højskoler opført i middelalderlige stilarter.
Nyindretningerne har givetvis været bestemt af praktiske forhold og
vanskelighederne ved at finde lokaler med tilsvarende kvaliteter. For Hvenegaard
Lassen var ”anbringelsen af et moderne bibliotek i en gammel klosterbygning ikke
ideel, og lokalerne blev hurtigt for snævre.” (125) Han var selv fra 1924 til 1956
leder af netop Odense Centralbibliotek, som havde pladsproblemer i de gamle
klosterbygninger.
218