ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Brandes og ”det moderne gennembrud” som byintellektuel bevægelse København.
Derudover eksisterede der en etableret og konservativt orienteret dannelseskultur,
som stod stærkest i byerne. Folkebibliotekerne havde forbindelser til alle retninger,
og bibliotekernes udbygning og vækst i det 20. århundredes første halvdel faldt på
forskellig måde sammen med disse retningers og offentligheders udbredelse.
I mellemkrigstiden prægedes både kulturdebat, arkitektur og bibliotekspolitik
internationalt og i Danmark af ”det moderne projekt” - om end på forskellig måde.
Modernismen havde i kulturdebatten karakter af eksperimenterende avantgarde, som
fandt nye og provokerende udtryk inden for kunst og litteratur, men samtidig
markerede sig med stor saglighed og rationalitet inden for den funktionalistiske
arkitektur og byplanlægning. I bibliotekssammenhæng kom moderniteten til udtryk i
samspillet mellem centralisering og rationalisering på det organisatoriske plan og
historisk baserede oplysningsidealer på det politiske plan.
Politisk markeredes de nye tider af Systemskiftet i 1901. Den fortsatte
industrialisering indebar flytning fra land til by, urbanisering og skabelsen af en ny
arbejderklasse i byerne. Størstedelen af befokningen boede dog stadig på landet, og
transporttider var længere, også mellem byerne. I mellemkrigstiden voksede de nye
funktionærgrupper, og trods arbejdsløsheden tegnede konturerne sig af en kommende
velfærdssstat. Trykte medier som bøger og aviser dominerede, dog med mindre
udbredelse som forbrugsgoder end i nutiden. Nye medier som filmen og radioen var
undervejs. Især den øgede fritid var en vigtig forudsætning for biblioteksvæsenets,
studiekredsenes og de oplysende organisationers udvikling, både i forbindelse med
de forbedrede levevilkår på landet og den gradvise forkortelse af arbejdstiden i
byerne. For at redegøre for baggrunden for de danske folkebibliotekers arkitektur i
det 20. århundredes første halvdel inddrages derfor periodens samfundsudvikling,
kulturdebat og oplysningssituation, derudover samtidens internationale og danske
arkitektur samt den specifikke bibliotekspolitiske udvikling, herunder forholdet til
periodens nordiske og internationale biblioteksarkitektur.
110