10.08.2013 Views

ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

korrespondance, som blev omhyggeligt beskrevet i artiklen, f.eks. udlånsnoteringen:

”I den ene Halvdel af Midterstykket findes ”Udlaansnoteringen”, saa den uden for

Aabningstiden kan dækkes med et Laag, der slutter lige til Pladen. Der er 6 Rum til

Bogkort, med faste, men forskydelige Træklodser. Forstykket kan tages af, saaledes

at Rummene kan renses for Støv. Nedenunder findes Pengeskuffe og Hylder til

hjemkomne og reserverede Bøger. I Hjørnet til højre er der hylder til Kataloger,

Pakker og Bøger til Reparation.” (99) Skranken kunne anvendes i mange typer af

lokaler i forbindelse med lånernes passage til og fra de åbne hylder, og dens højde på

1,15 m gjorde det muligt for bibliotekaren at færdes frit i lokalet uden at skulle rejse

sig op eller sætte sig ned. Den var udført i lysbejdset eg og leveret af et lokalt

håndværkerfirma. Hvenegaard Lassen sluttede artiklen med at udtrykke sin daglige

glæde over den nye skranke: ”I et halvt Aar har den nu været Centrum i Bibliotekets

daglige Arbejde og har i enhver Henseende virket som den skulde. Det er simpelthen

en daglig Nydelse at arbejde ved saadan en stor, dejlig Udlaansskranke.” (100)

Sandsynligvis har Hvenegaard Lassens artikel fremmet anvendelsen af denne

skranketype. Den blev uhyre almindelig i tyvernes biblioteker, ofte i kombination

med en vifteformet reolopstilling og store glasruder mellem bibliotekets afdelinger,

der var en del af den panoptiske biblioteksindretning, der fulgte med indførelsen af

åbne hylder. De åbne hylders brugervenlighed havde således omkostninger i retning

større overvågning, der dog både kunne være kontrollerende, vejledende og

hjælpende. Artiklen er interessant som udtryk for holdninger og bevidsthed hos den i

samtiden aktivt praktiserende bibliotekar og senere bibliotekshistoriker. Det er værd

at bemærke Hvenegaard Lassens glæde ved orden snarere end ved kontrol. Som

aflastning for skrankens mange funktioner udvidedes de små kontorarealer gradvist.

Den panoptiske biblioteksindretning med historiske og internationale forbilleder

kulminerede i starten af tyverne. Som eksempel kan nævnes Centralbiblioteket i

Hjørring, som i sin bygning fra 1921 blev indrettet radialt, men med retvinklet

reolopstilling i nybygningen fra 1927. Der er næppe tvivl om, at kontrol og

regulering sammen med tilgængelighed, overskuelighed og orden indgik i det

moderne folkebiblioteks nye saglighed, som fremgik af lærebøger m.m., der

beskæftigede sig med håndteringen af et stadig større udlån til et stadig større

publikum. Harald Herdals bibliotekserindringer er dog eksempel på, at

bibliotekarernes vejledning og udspørgning af lånerne ikke har virket kontrollerende

eller overvågende, men tværtimod har været oplevet som positiv interesse. De tunge

møbler og reoler i mørkt træ medvirkede til at bevare en del af den tidligere

biblioteksindretnings hjemlige præg.

Bibliotekssektorens stigende betydning viste sig både gennem udviklingen af en

voksende faglig offentlighed i form af bøger, tidsskrifter og lærebøger og gennem det

voksende biblioteksbyggeri, som stod i dialektisk forhold til hinanden. I

Folkebibliotekerne før og nu beskrev Døssing folkebiblioteket som idealtype, men

med eksempler hentet fra de eksisterende nye biblioteksbygninger. Netop i denne

tidlige fase var der stor interesse for praktiske forbilleder, og anmeldelser og omtaler

var præget af grundighed og pionerånd.

202

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!