ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Til de mange folkeoplysende projekter hørte ud over selve organiseringen af
oplysningsarbejdet forslag til sognegårde, folkegårde, forsamlingsgårde og
samfundscentre. Den første gruppe var især tænkt som videreudviklinger og
moderniseringer af de eksisterende forsamlingshuse på landet, mens
samfundscentrene var tænkt som kvartercentre, der skulle medvirke til at forebygge
og afhjælpe storbyernes sociale problemer. Ideerne blev formuleret i de to små bøger
”Fritidens Anvendelse og Folkeopdragelsen” fra 1925 (13) og ”Folkegaarden og
Skov-Parken” fra 1926 (14). Allerede titlerne angiver projekternes brede
oplysningssammenhæng og kulturpolitiske betydning fra studiekredse og biblioteker
til kolonihaver og friluftsliv. Det gjaldt f.eks. bibliotekskonsulent Jørgen Bankes
forslag fra 1925 med tegninger af arkitekt Harald Nielsen til en forsamlingsgård på
landet med lokaler til sogneråd, kommunal administration, undervisningslokaler,
folkebibliotek, gymnastik- og teatersal m.m. I gården skulle der også være mulighed
for folkemøder. Ligesom H.O. Lange kritiserede Banke ”Forlystelseslivets Tomhed”
og fremhævede oplysningens positive kræfter. I ”Kulturen for Folket”, som blev
udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund i 1938, sammenfattede Ib Kolbjørn
betydningen af indførelsen af 8 timers arbejdsdagen i følgende tre punkter: ”1. Et
Bælte af Kolonihaver rundt om samtlige Industribyer 2. En stærkt voksende
Idrætsbevægelse og 3. Et øget Udlaan fra Folkebibliotekerne og en voksende
Tilslutning til det frie Folkeoplysningsarbejde.” (15)
Oprettelsen af en fælles organisation som Dansk Folkeoplysnings Samråd
understregede de fælles værdier og kontinuiteten i den danske oplysningstradition.
Som allerede nævnt var der dog også store forskelle. Den grundtvigske bevægelse
havde folkehøjskolen som bygning og landboungdommen som sin vigtigste
målgruppe. Bevægelsens medie var ”det levende ord”. Indholdet af folkeoplysningen
strakte sig fra nordisk folkekultur og mytologi til gymnastik og praktiske landbrugs-
og husholdningskundskaber, der fik betydning for andelsbevægelsen. (16)
Arbejderoplysningen var orienteret mod arbejdere og tillidsmænd især i byerne. Den
havde studiekredsen som kollektiv undervisningsform baseret på fælles læsning af
f.eks. AOF’s materialesamlinger til brug i studiekredsarbejdet. Derfor spillede
bibliotekerne en vigtig rolle for arbejderoplysningen, både som udlånssted for bøger
og som mødested med studiekredslokaler. Desuden inddrog man nye medier som
film og radio i undervisningen. Indholdet var i højere grad videnskabeligt,
samfundsøkonomisk og internationalt orienteret.
Typografen Harald Jensen, som blev den første leder af Arbejdernes
Oplysningsforbund, kommenterede ligheder og forskelle mellem de to
oplysningstraditioner i en artikel i Socialisten i 1924: ”Thi Grundtvigs stærke Aand
har fra første Færd givet Folkehøjskolen Liv. Han ryddede Grunden. Formede
sammen med andre det Dannelsesgrundlag for Folkeoplysning, som Højskolerne
kom til at bygge paa. En ny Stand, Bondestanden, var ved at vinde frem … Til denne
Stand lød Heimdals Lur i Grundtvigs Pen.” (17) Selv om Harald Jensen således
understregede inspirationen fra den grundtvigske højskoletradition, som han også
selv var med til at videreføre inden for arbejderoplysningen, trak han også en række
forskelle frem:” En ny Klasse trækker ikke aandeligt i den gamle Klasses Klæder.
Derfor har det Dannelsesgrundlag, som Grundtvig formede i første halvdel af forrige
Aarhundrede heller intet Bud til Arbejderklassen. Sagaen er ikke i Stand til at udløse
112