ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

ygning er det formen og materialerne, der tilsammen skaber helheden – som en
dialektik, hvor det er kontrasterne mellem gammelt og nyt, der giver mening: Blanke
facader i sort granit kontra matte facader i rødt tegl, bygningsbevægelse kontra stram
form, symmetri kontra asymmetri”. Mange af bogens formuleringer kunne bruges
som karakteristik af en lang række af årtusindskiftets kulturelle byggerier med
tilsvarende opbrud i traditionelle funktioner. Karakteristisk er dog bogens manglende
interesse for bibliotekets funktioner og brugere. Det er fristende at forbinde denne
manglende opmærksomhed i bogen med årtusindskiftets tendens i retning af æstetisk
og skulpturelt spændende byggerier med meget abstrakt tænkte funktioner, der ofte
har givet anledning til kritik fra brugere: læsesale som åbne rum med for mange
forstyrrelser eller museer, der arkitektonisk tager magten fra de udstillede billeder og
genstande. Den abstrakte rumlighed understreges af følgende formulering med
vægtningen af de repræsentative rum: ”Bygningens foyerareal er bibliotekets nye
centrale rum.” Den æstetiske vinkel illustreres yderligere af bogens elegante, men
oftest menneske- og biltomme fotografier.
I 2002 udgav Arkitekturmuseet i Stockholm antologien Bibliotek och Arkitektur.
Bygnader. Rum. Samlinger, redigeret af Magdalena Gram (52), som tværfagligt
behandler en lang række aspekter af både historisk, nutidigt og fremtidigt
biblioteksbyggeri med inddragelse af både æstetiske og funktionelle overvejelser.
Bogen kan i sin mangfoldighed læses som en uformel status over især nordisk
biblioteksarkitektur ved årtusindskiftet. Især diskuteres behovet for fysiske
biblioteksrum i en tid, hvor bibliotekerne bliver stadig mere elektroniske, digitale og
virtuelle: ”Biblioteket skall inte vara en sluten, liten dammig og helt tyst miljö. I
stället måste det förknippas med liv, öppenhet og tillgänglighet. I en tid när en stor
del av kommunikationen mellan människor sker elektroniskt, bliver samtidigt det
personlige mötet alltmer betydelsesfullt. Skapandet av mötesplatser är viktigt både
för det sociala mötet och den professionella kommunikationen.” (53)
Arkitekturen som del af bibliotekshistorien: Bibliotekshistorisk forskning og
litteratur
Generelt indtager bibliotekernes bygninger ikke nogen større plads i værkerne om
dansk bibliotekshistorie. For Helge Nielsens bog Folkebibliotekernes forgængere fra
1960 (54) om oplysning, almue- og borgerbiblioteker fra 1770’erne til 1834 kan det
have sine gode grunde, idet der i denne periode kun eksisterede to selvstændige
biblioteksbygninger, nemlig Det kongelige Bibliotek i Kunstkammerbygningen på
Slotsholmen og Det classenske Bibliotek i Amaliegade.
Særligt bemærkelsesværdigt er det derfor, at omkring halvdelen af bibliotekaren og
humanisten Christian Molbechs værk Om offentlige Bibliotheker fra 1829 (55)
handler om biblioteksbyggeri. Bogen var forud for sin tid og blev internationalt
kendt. I sin praktiske tilgang lå den tæt på italieneren Leopoldo della Santas næsten
samtidige og efter tidens forhold meget moderne bog fra 1816, som omhandlede
udviklingen fra salsbibliotek til magasinbibliotek. Molbech refererede da også bogen
grundigt og positivt, og som bilag bragte han della Santas forslag til grundplan for et
stort magasinbibliotek, hvor salsbiblioteket opgives til fordel for en lang række
18