ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

hjemmets dagligstue” sagde Danmarks første kulturminister og gav derved princippet
i en nøddeskal. Arkitekter og biblioteksfolk har i frugtbart samarbejde skabt
bibliotekshuse, der forener det praktiske og det hyggelige i et fint samspil med haver,
gårdspladser eller atrier. Alle afdelinger står i levende forbindelse med hinanden. Der
er ingen spærrende vægge, ingen besværlige trapper, ingen lukkede døre. Den
besøgende lokkes fra rum til rum og opdager stadig nye muligheder.” (77) Ligeledes
understreger tekst og billeder biblioteket og bogen som en del af hverdagslivet fra
storbyens moderne højhuse til landsbyens nære samfund: ” Landevejen går gennem
den lille stationsby og bliver til en slags gade. I et ganske almindeligt hus på den
ganske almindelige gade bor biblioteket. Og det er byens eget. Staten betaler sin
andel af dets drift, men det er byens egne folk, der råder for det.” (78) Biblioteket er
blevet en lige så central institution som kirken og skolen: ”Midt i landsbyen ligger
kirken. Fra gammel tid har den haft en kro og en skole til nabo. Nu hører der også et
bibliotek til.” (79)
Samlet illustrerede Sven Plovgaards Folkebiblioteksbygningen og Erik Drehn-
Knudsens Folkebiblioteker i Danmark med samme udgivelsesår i 1967 den
bibliotekspolitiske optimisme i forlængelse af biblioteksloven fra 1964. I forhold til
Carl Jørgensens bog repræsenterede de optimismens dobbelthed i retning af en mere
teknisk orientering svarende til 1964-lovens rationaliseringsintentioner og en mere
kulturpolitisk orientering med det læsende og kreative folk i centrum svarende til
tressernes aktivistiske kulturdebat. Sven Plovgaard har senere gjort status over de
forskellige faser af Bibliotekstilsynets rådgivende virksomhed i Bibliotekstilsynets
byggeafdeling – og det der gik forud (80). Med sine oversatte udgaver viser
Folkebiblioteksbygningen dansk biblioteksarkitekturs internationale betydning i
tresserne og halvfjerdserne. Sammen med biblioteksfilmen Biblioteket – i dag og i
morgen fra 1970 står Folkebiblioteker i Danmark som det stærkeste visuelle manifest
for visionen om det grænseløse bibliotek før den informationsteknologiske
revolution.
Interessen for bibliotekernes forankring i hverdagsliv og lokalsamfund kom også til
udtryk i den bibliotekssociologiske forskning på og omkring Danmarks
Biblioteksskole. I 1973 udkom Folk og Bibliotek af Nan Dahlkild m.fl. (81), som i
tekst og billeder interesserede sig for baggrunden for brug og placering af små
biblioteker og bogbusser i forhold til forskellige brugeres og ikke-brugeres
livssituation. I Marianne Andersson og Dorte Skot-Hansens Det lokale bibliotek –
afvikling eller udvikling (82) fra 1994 defineredes folkebibliotekets funktioner bredt
som både kulturcenter, videnscenter, informationscenter og socialcenter. Med
udgangspunkt i denne model for bibliotekets rolle undersøgtes kulturformidling og
sociale netværk i forskellige typer af lokalsamfund. Modellen har i øvrigt senere
inspireret andre undersøgelser og biblioteksinitiativer. Bogens forslag til bibliotekets
fremtidige rolle omfatter bl.a. styrkelse af betydningen som være- og mødested,
deltagelse i sociale netværk og klarere profilering, herunder indretning. I år 2000
fulgtes denne undersøgelse op af Henrik Jochumsens og Casper Hvenegaard
Rasmussens Gør biblioteket en forskel? (83), som ud fra en livsstilsanalyse inspireret
af Pierre Bourdieu undersøgte fire typiske brugergrupper. Samme forfatterpar har i
2006 udgivet deres Ph.D. afhandling som bogen Folkebiblioteket under forandring.
Modernitet, felt og diskurs (84), som undersøger skiftende diskurser og
22