ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Biblioteksraad”. I 1923 ændredes ”Bibliotekssagens Fremme” til
”Biblioteksvæsenets Fremme”. (44) ”Sagen” var blevet erstattet af ”væsenet”.
Bibliotekets lokaler omtaltes i bekendtgørelsen fra 1921, men uden særlige krav ud
over deres egnethed til biblioteksbrug. Både Statens Bogsamlingskomité og senere
Bibliotekstilsynet havde dog rådgivende funktioner i forbindelse med bibliotekernes
udformning og indretning. Steenberg korresponderede på Komiteens vegne, og
Døssing varetog selv som biblioteksdirektør lokalerådgivningen det første tiår efter
tilsynets oprettelse i 1920. (45) Biblioteksloven indebar nye tilskudsmuligheder, også
til bibliotekernes lokaler. Statens Bibliotekstilsyn afløste Statens Bogsamlingskomité
som central instans med stærkere rådgivende, koordinerende og inspicerende
opgaver. Steenberg havde korresponderet på komiteens vegne, og Døssing varetog
som biblioteksdirektør lokalerådgivningen det første tiår efter tilsynets oprettelse i
1920. Steenberg skrev afsnittet om ”Bibliotekslokaler. Deres Indretning og
Udstyrelse” i Lærebog i Biblioteksteknik fra 1922 (46), og Døssings syn på det
moderne folkebiblioteks indretning kom til udtryk i en agiterende udgivelse om
Folkebibliotekerne før og nu fra 1924 (47). Her understregede han, at de nye
folkebiblioteker adskilte sig fra de gamle almuebiblioteker og stod ved en ny start,
hvor både bygninger, materiel, bøger og personale skulle fornyes. Han skitserede den
nye bibliotekstypes centrale placering med sin egen bygning på byens hovedgade,
tilgængelighed for hvemsomhelst næsten nårsomhelst, åbne hylder, tiltalende
indbinding og moderne udlånssystemer.
I 1921 udgav Bibliotekstilsynet publikationen Biblioteksinventar. En Samling
Tegninger, der bragte arbejdstegninger til en ”normalreol” samt enkle og solide
typeforslag til bibliotekernes øvrige inventar, der kunne stå som forbilleder for de
nye og mere moderne indrettede biblioteker. (48) Typetegningerne var udarbejdet af
Carl Jørgensen, som tilsynet var kommet i kontakt med i forbindelse med hans
nyindretning af biblioteket i Kalundborg i en tidligere købmandsgård i 1920. (49)
Carl Jørgensen fik i den efterfølgende periode nær tilknytning til Bibliotekstilsynet
som konsulent. Han stod for i alt syv biblioteksbygninger eller ombygninger og kom
selv til at gøre status over mellemkrigstidens biblioteksbyggeri som forfatter til
Danske Biblioteksbygninger fra 1946 (50).
Både før og efter vedtagelsen af Biblioteksloven skærpedes konflikterne mellem den
traditionelle bogsamlingsbevægelse og den moderne biblioteksfløj omkring Statens
Bibliotekstilsyn. En af bogsamlingsbevægelsens pionerer Rasmus P. Nielsen, der var
redaktør af venstrebladet Holbæk Amts Dagblad, var allerede i 1911 i artiklen
Folkebogsamlingene for Folket og ved Folket i Bogsamlingsbladet gået imod statens
intervention i bibliotekssagen: ”Der synes at være Bestræbelser fremme i Retning af
snarest at gøre Bogsamlingssagen til en Statssag. Jeg synes, at det kan være nok og
mere end nok, at Staten bestemmer, hvad vi skal lære i Skolen, hvad Præsten skal
prædike i Kirken og hvilke Salmer, vi maa synge. Lad os endelig blive fri for ogsaa
at faa Staten til at bestemme hvilke Bøger vi maa læse.” (51) I februar 1928
rundsendte han den lille fortælling For hele Folket til Venstrepressen. Meget
symbolsk for bogsamlingsbevægelsens svækkede position handlede Rasmus P.
Nielsens fortælling om en gammel syg kone, som gerne ville læse en god bog fra
biblioteket, men som ikke kunne få, hvad hun ønskede sig, på grund af
125