ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

iblioteksbyggeriet i Danmark i det 20. århundredes første halvdel således af de
mange nye folkebiblioteker. Der opførtes dog også i perioden andre interessante
bygninger til offentlige biblioteker og læseforeninger, og der indrettedes fornemme
privatbiblioteker i villaer og landsteder. Flere af disse biblioteker havde givetvis
ligesom de internationale forbilleder betydning for folkebibliotekernes udvikling.
Især i periodens start havde de hjemligt prægede folkebiblioteker mange fælles træk
med privatbibliotekernes solide indretning i mørke træsorter med klubagtig
møblering, som fremgik af tidens arkitekturoversigter og indretningsbøger. En række
danske biblioteker havde særlige indretningskvaliteter såsom Københavns
Rådhusbibliotek fra 1905, Kvindeligt Læseselskabs nye bygning fra 1910,
Kunstindustrimuseets Bibliotek fra 1926 og Universitetsbibliotekets nye bygning på
Nørre Fælled fra 1938.
Københavns Rådhusbibliotek var en del af Københavns Rådhus fra 1905, tegnet af
Martin Nyrop, som også tegnede selve biblioteket. Bibliotekets indretning er især
interessant, fordi den med sine reoler med låger med trådgitre markerer overgangen
fra lukkede til åbne hylder. Som praktisk begrundelse blev angivet, at
biblioteksrummet kunne tænkes at blive anvendt i forbindelse med arrangementer i
festsalen, og man måtte derfor sørge for, at ”Bøgernes Orden ikke kunne forstyrres af
uvedkommende.” (61) Biblioteket omfattede to større rum i form af en læsesal og et
biblioteksrum med arbejdspladser, herunder karnappen ud mod Rådhuspladsen som
bibliotekarens oprindelige arbejdsrum. Efter Nyrops forslag besod selve
biblioteksrummet af et galleri med antydning af loge, fremhævet af forhæng, og med
to tværstillede reoler, der opdelte biblioteket i tre mindre rum ud mod Vester
Voldgade og udnyttede rummet bedre end en egentlig bibliotekssal. I Nyrops første
og andet rådhusprojekt indgik dog en selvstændig biblioteksbygning på tværs af det
gamle Halmtorv. Det første projekt viste en særlig forbindelsesbro mellem rådhuset
og biblioteket. Tanken var at give Rådhuspladsen en mere regelmæssig form. (62)
130