ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Lysekronene var udformet som insekter med røde, gule, blå og grønne sten og
edderkoppespind af glasperler. Der var fine kunstneriske udskæringer i træværket
med motiver fra naturen og håndvenlige delfinformede dørhåndtag. Udformningen
var således på højde med den internationale Arts and Crafts Movement og Art
Nouveau, således som disse bevægelser kom til udtryk f.eks. i tidsskriftet The Studio
og den franske kunsthåndværker René Laliques arbejder.
Selv om biblioteket fik en tilbagetrukket placering i grønt område på kanten af
centrum, var det fra starten uhyre udadvendt. I en lille bog, der udkom i forbindelse
med bibliotekets åbning, understregede Erling Stensgård, at biblioteket var åbent for
enhver. (72) Læsesalen holdt åbent om aftenen, også for børn og unge, og fik en
afdeling med nordisk oplysningslitteratur, der kunne udlånes. Da der var fri adgang
til læsesalen og læsesalens reoler, indførtes der med ”Læsesalens Udlånsbibliotek”
for første gang åbne hylder for udlånsvirksomhed i Danmark. (73) Statsbiblioteket
repræsenterede dermed en mellemform mellem videnskabelige og folkelige
biblioteker, som kunne minde om de amerikanske storbyers biblioteker, og som
svarede til H.O. Langes karakteristik: ”Det var en overordentlig stor Gave til Aarhus
By, som Staten gav, da den lagde Statsbiblioteket derovre, udstyrede det saa rigt og
gav det ogsaa den Opgave at være et Slags Folkebibliotek for Aarhus.” (74)
Bygningsmæssigt og formidlingsmæssigt kunne det således som eneste danske
bibliotek sammenlignes med f.eks. Boston Public Library. Størrelsesmæssigt kunne
det sammenlignes med Bergens offentlige Bibliotek, som siden opførelsen af Olaf
Nordhagen 1914-17 har fungeret som folkebibliotek. (75)
Bergens offentlige Bibliotek fra 1917 havde nogen lighed med Richardsons amerikanske
biblioteksbygninger.
Det kongelige Bibliotek havde fra 1673 til 1906 til huse i lokaler i
Kunstkammerbygningen, der i dag rummer det nuværende Rigsarkiv. Allerede i
1700-tallet var der pladsproblemer, som førte til en tilbygning på grunden mod
Tøjhuset. Bygningen fra ca. 1785 blev tegnet af C.J. Zuber. I forbindelse med
åbningen for offentligheden i 1793 blev der indrettet en læsesal på
Kunstkammeretagen og et udlånskontor på 1. sal. Indretningen af disse lokaler og
86