ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

En sognebogsamling i skolestuen i Bredballe ved Vejle.
Nyborg Biblioteks tidlige historie svarer fint til denne bibliotekstype. Biblioteket
startede i 1902 i Baggers Stiftelse i et af den tidligere friskoles klasseværelser. I 1914
flyttede det videre til stuerne i Mads Lerches Gård, derefter til Riberhus og i 1917
atter tilbage til de restaurerede ”gode og hyggelige Lokaliteter” i Mads Lerches Gård.
I løbet af 4 år havde biblioteket således haft 3 flytninger. I 1919 indviedes en særlig
læsestue: ”Folketingsmand Korsgaard stillede 4000 kr. til Raadighed og for denne
store Gave anskaffedes de gedigne og stilfulde Møbler, som har gjort Læsestuen til
en Seværdighed, samtidig med at den sikkert er en af Landets hyggeligste.”
På biblioteket i Vejle var der et enkelt forsøg på yderligere niveaudeling af udlånet.
Ideen stammede fra formanden for byens folkeuniversitetsforening Fr. Orluf, som i
1905 foreslog en ny bibliotekstype som mellemform mellem de store statslige
biblioteker og de små folkebogsamlinger. Denne type ”centralbibliotek”, som
foregreb H.O. Langes tale om biblioteksvæsenets organisation i Århus i 1909,
forsøgte Orluf at realisere i Vejle. Her blev biblioteket opdelt i I: Læsesalen, II: Den
videnskabelige afdeling samt III: Afdelingen for folkelæsning. Den videnskabelige
afdeling skulle bl.a. understøtte folkeuniversitetets undervisning, mens Afdelingen
for folkelæsning skulle omfatte skønlitteratur og folkeoplysende tidsskrifter.
Derudover skulle der skabes en særlig lokalhistorisk afdeling. Inddelingen fungerede
i få år. (9) Den svarede til niveaudelingen i flere store amerikanske folkebiblioteker
som f.eks. Boston Public Library, som bestod af et videnskabeligt bibliotek (Bates
Hall) og en folkebogsamling (Lower Hall), således som Steenberg bekrev det i
Folkebogsamlinger. (10) I Det Deichmanske Bibliotek i Oslo havde man ligeledes i
en periode en afdeling for ”populær læsning”. (11) Børneafdelinger var endnu ikke
så almindelige, at de indgik i Orlufs centralbibliotek. I angelsaksiske biblioteker
fandtes der på dette tidspunkt særlige afdelinger for både kvinder og børn. (12)
169