ÅBNINGEN AF BIBLIOTEKSRUMMET - Forskning

Overordnet kom biblioteksoffentlighedens visuelle identitet til udtryk gennem
biblioteksbladenes forsider og indholdsmæssige udformning og mere udadvendt
gennem de forskellige udstillingsaktiviteter fra dyrskueteltenes mønsterbiblioteker til
præsentationer af ny biblioteksteknik. Den saglige udvikling af de nordiske
bibliotekstidsskrifters bladhoveder og forsider svarede på mange måder til
sagliggørelsen af periodens fysiske biblioteksrum, som både kunne afspejle ændrede
biblioteksholdninger og forenklingen af periodens æstetiske udtryk.
Karakteristisk for de første tiårs grafiske identitet er forsiden af Steenbergs
Folkebogsamlinger med billedet af en læsende dreng, som udtrykker afslappet ro og
fordybelse. Samtidig vises bogens, læsningens og dannelsens betydning. Drengen
ses også på Bogsamlingsbladets forside med bog, ugle og lyre og på det svenske
Folkbiblioteksbladets forside som ung mand med den nordiske natur som baggrund.
Her læser han i det frie med udsigt til graner, søer, bjerge og drivende skyer. Disse
forsider afspejler dels Skønvirkestilen, men koncentrationen omkring oplysning
indgår også i romantisk forbindelse med natur og livsverden.
På forsiden af det nyere tidsskrift Bogvennen svæver han som fri skribent med vinger
og fjederpen. Som fremstillinger af ”fagets ånd” er det i øvrigt fristende at
sammenligne med tidsskriftet Architektens ”Genius” med passer, søjle, ugle og
grundplan, der også gradvis forenkledes i mere klassisk udformning for til sidst helt
at forsvinde. På det norske For Folke- og Barneboksamlinger bærer tre bevingede
griffer oplysningens hellige ild. I Danmark forsvandt læsningens og oplysningens
symboler fra bladhovederne med udgivelsen af Bogens Verden fra 1918, men fik til
gengæld stor udbredelse i det følgende tiårs ex libris.
322